Forslag til selvhjælp - og spændende læsning som inspiration til nytænkning: 





Gode psykologi bøger på dansk, hvis du vil vide mere
-
og de kan alle lånes gratis på biblioteket!



NYHEDER:

Bo Jacobsen
"Livets Dilemmaer",
Hans Reitzel, 2009,
Se og hør Bo fortælle om sin gode bog, klik her.
+ Indholdsfortegnelsen + Hvad er lykke?


Er du nysgerig overfor fremtiden?
Kender du Alvin Tofler, fremtidsforskeren
der forudså, hvordan internettet, informationsbomben,
og de stadig hurtigere og hurtigere forandringer i erhvervslivet
vil medføre stærk forøget stress, depressioner, mere angst
og flere aggressioner - på grund af Fremtidschoket.
- "too much change in too short a period of time".
Verden er blevet større - og mere kaotisk.
Se www.alvintoffler.net/

"Sjælens 5 rytmer",
Bevæg dig, og bliv bevæget."
Ashehoug, 2003, af Gabrielle Roth,.+ se 2
Spændende indblik i et helt nyt syn på mennesket,
- set igennem
en dansers øjne, hvor alt der sker opfattes
som rytmer . + hør en her/ og det ses ud fra kropssproget.
En pragtfuld bog om at danse, - Jeg elskede at læse den!
( se også hendes 1. bog "Trin mod ekstasen")


"Terapiens essens"
Gyldendal, 2002, af Irvin D. Yalom.
Så gjorde han det igen: Skrev en af de der bøger,
som vi psykologiinteresserede simpelthen må have læst.
Her mere personligt end i sine tidligere bestsellere, øser Yalom
ud fra sit liv som psykoterapeut. Formuleret som gode råd
og indsigter i 85 små korte anekdotiske terapihistorier.

Et must have, hvis du er psykoterapeut.


"Find dit autentiske Jeg.
Skab dit liv ud fra din kerne.
Borgen, 2002 - af Dr. Phill C McGraw.
En af verdens kvikkeste kognitive terapeuter,
har her forsøgt at skrive en GØR DET SELV-bog.
Nogle af hans show og pointer er virkelig gode,
og i andre er han bare alt for meget Texas-USA.
Bogen viser dig, hvad og det, der ligger bag
hans gode spørgsmål og kontante råd.


"Opskriften på et langt liv"
Bobby Zachariae er psykolog og forskningsprofessor
ved Århus Universitetshospital. Bobby´s nye bog, "Opskriften på et langt liv
(fra Rosinante) beviser at sundhed i bred forstand bygger på sammenhængen mellem krop,
psyche og sociale relationer - og at vi alt for ofte overser betydningen af dette samspil,
sådan at nogle forskere især fremhæver den ene og andre de andre faktorer.
Han fremlægger blandt andet ny videnskabelig dokumentation for,
at selve det at leve i et godt parforhold forlænger livet
og at optimister rent faktisk lever længere.


"Lær at læse følelser
og styrk din følelsesmæssige intelligens"
af Claude Steiner & Poul Perry", Aschehoug, 1998,
er en god indføring i at forstå følelser og de skøre ting vi gør,
som jeg varmt vil anbefale dig, der godt vil forstå dig selv,
din partner, dine børn og dine arbejdskollegaer bedre.



"Føl frygten, og gør det alligevel."
Om at vende frygt, tvivl og ubeslutsomhed til handling
og vinde selvtillid - af Susan Jeffers, Borgens forlag, år 2000.
Det er en letlæst, klog, varm og herlig god opmuntrende bog om,
hvad Kognitiv terapi også er - og hvorfor vi gør, som vi gør.
+ gode råd. Se en dag Susan Jeffers webside her + 2

Og her et godt tilbud
hvis du vil købe Psykologi-bøger via nettet:
www.dpf.dk/



Klassikere,
der er også god til ferielæsning:

Susie Orbach: "Sex, løgn og parforhold."
En fremragende skildring af 6 menneskers møde
med Susie Orbach, engelsk psykolog - der forøvrigt
var Lady Dianes psykoterapeut under og efter bruddet
fra Prins Charles. Underholdende, klog - og rigtig god.


R. D. Laing: "Det spaltede selv",
Hans Reitzel, 2001, Den bedste psykologibog
jeg nogensinde har læst!!! - for at forstå "sindsyge" og
den splittede verden, som vi alle lever i. Og mere eller mindre
heldigt prøver at holde sammen på. Nu i en ny oversættelse
Dette er en terapeutisk klassiker, som fortjener nye læsere.
Laing forstod, som få det "sludder" og "marmeladesnak"
som de "sindsyge" gik og sagde! Han så Mennesket
bag det schizofrene forsvar. Forstod "det forstyrrede
sprog", som han afkodede - og gjorde meningsfuldt.
+ se www.sonoma.edu/R.D.Laing_Summary


Irvin D. Yalom: "Dobbelteksponering"
og andre psykoterapeutiske fortællinger, Hans Reitzel, 2000.
Har du læst "Kærlighedens Bøddel", "Sex, løgn og psykoterapi",
må du ikke snyde dig selv for denne herlige fortsættelse!
Sjov ærlig terapibog for dig, som kan lide psykologi.
og både vil lære noget - og underholdes.


Tankens kraft
"Kognitiv terapi i klinisk praksis", Af Irene Henriette Oestrich
En grundig og inspirerende gennemgang af den kognitive terapi,
dens metode, principper og anvendelse i praksis med illustrerende cases
Forfatteren, der er cand.psych og leder ved Center for Kognitiv Terapi,
Sankt Hans Hospital, formidler her sin omfattende viden på området
på en lettilgængelig måde for alle med interessere for selvudvikling.



Og - en dag skulle
du tage dig tid til at læse:

Susan Forward´s gode selvstyrkende bøger:
"Efter alt, hvad jeg har gjort for dig!", Borgen 2001.
En bog for dig, der føler at andre menipulerer dig
med frygt, dårlig samvittig og pligtfølelse.

og " Ud af skyggerne", Borgen, 1999
En stærk kop te og en medfølende støtte til dig,
der føler dig svigtet, forsømt eller mishandlet i din barndom.
Er du "barn fra et kaos hjem", er dette bare lige bogen til dig.

"Mænd der hader kvinder
og de kvinder, som elsker dem.",
Ideas, 1987.
Du håber og ønsker det, men han forandrer sig ikke.
Hvis du kunne genkende dig selv i Robin Norwood
verdens sellert: "Kvinder, der elsker for meget",
så prøv at læs Susan Forwards analyse af
den samme propblematik.
Den er endnu bedre!

Alon Gratch:
"Hvis mænd kunne tale ..
Her er, hvad de ville sige",
Lademann, 2001
Det er sjældent der kommer gode bøger om mænd.
Denne er ok, med spændende temaer: Skam, Usikkerhed,
Selvoptagethed, Aggression, Selvdestruktion, Sex
- og er letlæst. Blot støder det mig, at han taler om
"kvindelige og mandelige side". Oversæt det blot
som = højre og venstre hjernehalvdel, hvis
du heller ikke kan lide hans tvetulle sjagon.


Dorothy Rowe:
"I harmoni med sig selv",
Spektrum, 2000.
Efter sit gennembrud med "Depression - find ud af dit fængsel" i 1983
+ den fascinerende bog om angst: "Overvind din angst", Spektrum, 1992
er her hendes sidste nye, hvori D. Rowe samler et lang livs erfaringer.
Og åbner op for en ny konstruktiv opfattelse af, hvad det egentlig
betyder at være "et socialt, udadvendt menneske" med venner
og en rig ydre verden - versus: "et indadvendt, sensitivt
fantasifuldt og meget projektstyret tænkemenneske"
med en lidt fattig ydre, men rig indre verden.

Brik for brik lægger hun puslespillet op, og frem træder
så 2 forskellige Virkeligheder, Livsværdier og psykiske lidelser.
Den er letlæst, som en roman - og anbefales af Fay Weldon.

Dorothy Rowe tager i bogen
Jungs gamle "2 Personlighedstyper" brillen på
(mht. om vi typisk er mest Ekstroverte (= udadvendte)
eller Introverte (dvs. indadvendte) mennesker)) og hun viser
og forklarer enkelt og overbevisende, hvordan denne synsvinkel
giver nyt håb for mange angste og depressionslidende mennesker,
ligesom div. tvangsneuroser og psykoser får en ny vinkel derved.
Det er en af de bedste psykologi bøger, jeg har læst i mange år.


God ny bog af - og om børn,
der fortæller sandheden om at miste og at sørge:

I en ny bog om børns sorg fortæller 32 børn mellem 10 og 18 år
om det at miste en forælder. Den 14 årige Signe Rølmer er initiativtager til bogen.
Hun mistede for to år siden sin mor til kræft, o vil gerne give et trøstende ord
til de 4.000 danske børn, som årligt mister en forælder og samtidig
gøre omverdenen opmærksom på, at børn også sørger.
Bogen har titlen "Børn om mors og fars død",
og udkommer den 3. oktober på Kroghs Forlag.


Et liv med den tynde væg
Forfatteren, debattøren og præsten Asger Baunsbak-Jensen
har siden sin ungdom levet med den tynde væg. På et tidspunkt
braste væggen sammen - det førte til en depression.

Han blev en smertelig forvandling rigere, som han siden har søgt at nyttiggøre
i sin bog "Den tynde væg". - I Netdoktor beskriver Asger Baunsbak-Jensen om
den totale sorte lukkede forladthed. Handlingslammelsen og det vældige tryk.

Men selv for en mand med ordene i sin magt er de utilstrækkelige.
"Den psykiske smerte er ubeskrivelig. Den føles så smertefuld, at jeg vanskeligt
kan forestille mig en værre smerte, end den jeg oplevede under min depression.
Man er ikke til at kende under sygdommen - den ændrer personligheden,
og det varer ved døgn på døgn", forklarer Asger Baunsbak-Jensen.

Den nu pensionerede skolelærer og præst
har kendt til depressionens lammende åg fra barnsben af.
Faderen var livet igennem ramt af adskillige depressioner.

Barndommen var et liv præget af tavshed og skam, når faderen var syg,
og angst for, hvornår sygdommen ville bryde ud igen. Han var ikke bange for sin far,
men for hvad der skete med ham. "Jo ældre jeg er blevet, kan jeg se,
hvor streng en barndom det var at være barn i på den måde.

Spændetrøjen var især,
at fars depressioner skulle skjules udadtil.
Det var tabu", siger Asger Baunsbak-Jensen. Det er netop tabuet,
der omgiver depression, som Asger Baunsbak-Jensen ønsker at bryde.
Og så kritiserer han også det samfund, som udstøder deprimerede personer.
Kilde: B. Vestergaard, NetDoktor.dk, Set i Netdoktor den 14. september, 2000


+ se mine tidligere anmeldte bøger:

Lise Ehlers: "Ondt i livet", Gyldendal, 1999

Maria Marcus: "Det erotiske isbjerg", Tiderne skifter, 1999

Hanne Hostrup: "Gestalt terapi", Hans Reitzels Forlag, 1999
(som er akademisk korrekt - men desværre ret kedelig at læse,
bl. a. fordi der er megen teori og næsten ingen casehistorier
+ læs om en anden side af Gestaltterapi + 2 + 3


Ny interessant bog om moderskab:
Den amerikanske professor i børnepsykiatri Daniel N. Sterns:
"En mor bliver til - hvordan oplevelsen af moderskab forandrer dig
for bestandigt" er netop blevet oversat til dansk. Bogen hovedbudskab
er, at når en kvinde bliver mor, får hun en ny identitet. Det at blive mor
forandrer en kvinde for bestandigt, og medfører, at du nu må til at
omvurdere din egen rolle og dit forhold til andre mennesker.
Hvad det betyder på godt og skidt, kan du læse om her.


Og kender du vores jagt- og kærlighedshåndbog
som vi har skrevet specielt til kærlighedssøgende singler ?

+ se "Bid livet i låret,
og find dig en en kæreste"
,
Solgte 1. 600 ekspl. første måned, hvorefter den,
mærkeligt nok - blev trukket væk fra vinduet og hurtigt
afløst af nye singelbøger, der jo udkommer i en lind strøm.
Denne mere kreative Kontaktskabende bog er et kærligt skub
til dig, som leder efter en ny ven - eller en kærlig kæreste.
Og er vores konkrete eksempel. på Kognitiv terapi
+ se 2 in action. Borgens forlag, 1998. Kun 129 kr
eller få den helt gratis her på psykoweb..

Rul videre
hvis du vil se flere udsøgte bogtips:






Ebbe´s top 10 bøger
om psykologi og psykoterapi:


1. Dorothy Rowe: "Overvind din angst", Spektrum 1992
En overset, men banebrydende ny måde at tænke angst,
depression og psykisk undertrykkelse på. Skide god!

2. John Cleese
og Robin Skinner
´s morsomme - og livskloge
"Familier, og kunsten at overleve dem.", Fremad, 1985.
God mandesnak. En oplagt bryllupsgave til uerfarne.

Og hvis
du kan lide John Cleese, så læs også opfølgeren:
"Livet - og hvordan man overlever det", Fremad 1994.
Fuld af sjove vitser - og meget tankevækkende!

Skægt fortalt, så selv mænd får lyst til at læse
med om, hvad hverdagens psykologi osse handler om.


3. Daniel Goleman:
"Følelsernes intellingens", Borgen 1997
+ se http://www.eq.org/articles/goleman.html

som er et verdenshit,
fordi den åbner op for at nytænke følelser, pædagogik
og mange af de såkaldte psykiske sygdomme og lidelser.
Prøv selv at søge på "emotional intelligence" her på nettet.
Du kan hurtigt finde over 150.000 links herom!
Begrebet er endnu ret ukendt herhjemme.

+ prøv også at bladre lidt i
Claude .Steiner & Paul Perry ´s
"Lær at læse følelser - og styrk din følelsesmæssige intelligens.",
Aschehoug, 1998 (Især kapitel 2, og kapitel 6 er skide gode!)

+ læs: Leslie Cameron-Bandler & Micael Lebeau ´s:
"Følelser - fra begrænsning til resource", Aschehoug, 1998
som fortsætter mere praktisk der, hvor Daniel Goleman slutter.
En af de få bøger, som jeg vender tilbage til igen og igen.
+ kender du deres "The emotional Hostage".? + se C

4. Jesper Juul: "Her er jeg!
Hvem er du?", fra Aprostrof, 1998.
En perle i min bogreol. Så kort og præcist kan det sværeste
kun siges, når "det, der fortælles", er lært i erfaringens værksted.
Jeg synes, denne bog er endnu bedre end "Det kompetente barn"!
+ se flere bøger her: /www.jesperjuul.com/bibliografi_dk.asp
+ læs om 7 samtaler med Jesper Juul og et forældrepar.


5. Anne Dickson:
"
Og jeg mener, hvad jeg siger", Hans Reitzel, 1988
Om kvinder og selvværd. En klassiker, som bringer frigørelsen
et stort trin videre ved at focusere på Ordene, og kontaktadfærden.
Bør ikke læses ud i et stræk! men kun bruges som håndbog:
F. eks. når du lige står og mangler at finde den helt rigtige måde
at få sagt din mening på - så du bliver hørt, og forstået.

6. Katrin Asper: "Ravnen i glasbjerget".
Om følelsesmæssig forladthed og en ny mere
indfølende terapi - især for narcissistiske forstyrrelser,
Gyldendal, 1988. Jeg elsker den bog. At læse denne barske
historie om tomhed, rædsel og barndoms sår, er lige som
at sidde på skødet af sin ØnskeMor eller Bedstemor
- og få fortalt et spændende eventyr. esk)

7. Tage Voss: " - sagde doktoren!". En klog gammel læge,
og en kæmpe i den danske sundhedsdebat ´s (vist nok) sidste ord.
En skarp pejling af den nye tid, vi lever i nu. Den er barsk,
kontant - og hylende morsom! , fra L& R Fakta, 1997.


8. Og læs også
en dag i en sommerferie
:

Fritz Perls: "Gestaltterapi", Munksgaard, fra 1972
+ se 1 + 2 + 3

Virginia Satir ´s banebrydende:
"Familieliv - liv i familien", Munksgaard, 1971.
(Udsolgt - og findes desværre kun på biblioteket).

Og
Harriet G. Lerner: "Vredens dans", + se B
En romanspændende historie om at forstå, og bruge
sin vrede konstruktivt. Vrede er også et signal til dig om,
at du nu er nødt til at ændre på et dårligt kontaktmønster.
(er på Biblioteket), Fra Nyt Nordisk forlag, 1992.

Harold Greenwald: "Valgterapi", Munksgaard, 1976.
Satte focus på, at det er det, igen at genvinde styrken til
at kunne vælge anderledes, der gør den store forskel
på om en psykoterapi bliver vellykket eller ej. En erkendelse,
som ligger bagved udtryk som: "The power is in the patient",
"It don´t have to feel good - at first, but to be right."
og "The mind can do (nearly) everything."
Dit liv ender med, at du bliver dine valg",
som Jean-Paul Sartre engang sagde.


Især til mænd
og de få kvinder, som godt vil forstå mænd,
sådan som vi er, fremfor som I godt kan lide at se os:

1. Sam Keen: "Ild i maven", Schønberg, 1992.
+ se også disse videoer + om Krig + links: 3 + 4 .+ 6 + 7

og Herb Goldberg: "Den truede mand", fra Borgen, 1982 + se B + 3
+ Peter Matthiessen´s ..om Zen: ."Sneleoparden", Samleren, 1991
+ hør George Harrison "Talks about the soul" + se ham på YouTube

+ Alon Gratch: "Hvis mænd kunne tale.
Her er, hvad de ville sige",
fra Lademann, 2001
Det er sjældent, der udkommer gode bøger om mænd.
Denne er ok, med spændende temaer: Skam, Usikkerhed,
Sex, Selvoptagethed, Aggression + om Selvdestruktion
- og er letlæst. Blot støder det mig, at han taler om
"kvindelige og mandelige side". Oversæt det blot
som = den højre og venstre hjernehalvdel, hvis
du heller ikke kan lide hans tvetulle sjagon.

Disse 4 mandebøger om - og til mænd,
er for mig de bedste, der endnu er skrevet!


10.pladsen går til: Gabrielle Roth:
med "Trin mod ekstase",
.fra Borgen, 1991.
+ søg god start musik her, + mere "Gabrielle Roth" her
En danser fortæller personligt og poetisk, hvad dans også er.
Hun har en vidunderlig klar og inspirerende opfattelse af,
hvordan dans, musik og psykologi passer sammen.
Hvis du holder af at danse, så glæd dig til at læse
denne fantastiske inspirerende bog om at danse!


Og hvis du nu synes,
at denne Top 10 - liste lige mangler
netop din favoritbog
?
så klik her og skriv hvorfor.
Gode forslag er meget velkomne, tak.


Flere nye bøger og andre:
www.kringelbach.dk/artikler.html
Psyke og Sjæl - interessante gode bøger
+ www.borgen s mange psykologi og selvhjælps bøger


Og selvfølgelig
skal du også lige nå at bladre lidt rundt i disse to:

"Psykodrama,
at blive sig selv sammen med andre", Munksgaard, 1997
Eller du kan læs hele PsykoDrama-kursusbogen helt gratis her
www.psykoweb.dk/psykodrama/Bog-oversigt.htm

"Bid livet i låret, og find dig en kæreste", Borgen, 1998



Tidligere
har jeg (Ebbe) fået udgivet:


1. NOAH-bogen:
"Nogle oplysninger om den jord, vi sammen lever på"
, 1970 - 80
sammen med Carl Herforth,. Bruno Ingemann,+ 2+ 3 + .Jens Josephsen
Steffen Guldmann, - og Niels Halding (den skøreste, og mest kreative fyr
jeg nogensinde har mødt! ) + se vores nye NOAH projekt: ecovote.eu

Mens de andre psykologer dengang i 68 ´erne
lavede psykologistudiet om, var jeg oprørsk med arkitekterne, biologerne,
sociologerne + Solvognen, div. andre gadeteater og aktionsgrupper
og med til at skabe NOAH - netværkorganisationen om Økologi,
som for alvor fik sat Miljødebatterne på dagsordenen i Danmark.

Vi fik sørme solgt (uden selv at tjene en øre)
over 40. 000 eksemplarer fra 1970 til 1980 og
det fik startet miljødebatten i 1971, se link til NOAH + 2
og Ø-lejrene, som groede frem i kølvandet af 68-oprøret
og naturbetagelsen. Jeg elsker at tænke på, at begge disse
2 projekt-gruppe-organisationer stadigvæk har det godt
og at der stadigvæk er nye der overtager initiativet!

2. Sammen med
Jørgen Boldt, Martin Løkken og Michael Varming. blev
Bilen-Ud-Af-Byen! -bogen: "Det kunne være skønt", skrevet.
(og brugt i forbindelse med at få stoppet en skidetosset 6 spors motorvej,
som Weidekamp ville have halveret Københavns smukke søer med!
Det er rart at tænke på, at dette ikke skete. Kan du forestille dig
en 6 - 8 spors motorvej larme ned igennem 1/2 Sortedamssø?).

3. Og efter 6 års gadekampe og fredelige demonstrationer
for en bilfri by, blev trafikbogen fulgt op af skolebogen:
"Børn, Biler og Byer", fra NOAH, 1979
som jeg skrev sammen med min gode ven,
trafikforskeren Michael Varming.



4.
Samtidig med
at jeg var aktiv miljøaktivist i 68´erne - og i 70 ´erne,
arbejdede jeg også professionelt som Managementkonsulent
og chefpsykolog for Landbrugets Kursuscenter L.O.K.
(Det var - mildt sagt - to vidt forskellige verdener!).

Erfaringerne fra den kursusleder tid, samlede jeg i:
"Motivation, ledelse og menneskesyn", L.O.K., 1970
og i 3 selvstyrende "Samarbejdstræning" s kursushæfter,
der blev brugt en del i D. S. B. i disseglade år, hvor der
blev talt meget om Demokrati på Arbejdspladsen.
(Denne fagbog har de også på biblioteket)

Sidenhen vendte jeg mig mere imod det nære
og startede i 1980 (som en af de første) egen psykologpraksis
her i Århus sammen med Else Marie - og det er en helt
anden historie, som vi fortæller om i "Psykodrama",
Munksgaard, 1997. 275 kr.
Og i "Bid livet i låret".

Se samlet oversigt over bøger,
som jeg har været med til at skrive:
ww.gettextbooks.gy/search/?isbn=Ebbe+Scheel+Krüger


Alle ovenstående bøger
kan lånes på biblioteket.


I dag gider jeg ikke mere skrive bøger
og brydes med de alt alt for kommercielle forlag.
(Tænk at forfattere kun får 10 - 25 kr. per solgt bog!)

Det er meget friere selv at åbne "sit eget netforlag"
her på internettet, så du og andre, frit kan klikke rundt i,
ganske som du nu har tid, lyst og interesse til.

Så nu skriver jeg helst til nettet
her i www.psykoweb.dk.


God læselyst.
Der er intet andet medie,
der kan sammenlignes med
den ro og fordybelse, der er i en god bog.



Tilbage igen til Index


Til en masse psykologiske links

Og til de mere Underholdende links

Flotte links om Rumfart .og Eros

Vil du se mine World Top 10?

Kender du dit psykogram ?