Opdateret: 12. februar, år 2009

Oh - Hav nu lidt tålmodighed. Dette er en stor og tung webside
med mange nyttige fakta og tips om overvægt og spiseforstyrrelser.



Nye fakta om at være ...
ja endda om at være lidt for ...
eller måske, at være alt ALT for fed.

Hvis du kan engelsk, så start med :
www.joygreetings.com/beautytips.htm
+ se stor samling "Low fat and delicious recipes

+
en dag NetDoktors artikler om overvægt

+
Derfor kan du og mange andre. ikke fastholde de gode forsæt

+
dr. Phills 7 nøgler til varigt vægttab.
+
Om kropsoplevelsen - versus Selvopfattelsen.

+ se ind hos Sylfiderne.dk - og få en rigtig god ide.
.. Sådanne selvhjælpsgrupper er en effektiv god ide.
+
Søger du slanketips? så se nederst på siden

Mad er et problem for mange!
se også the Hungersite



N Y H E D E R

Omkring 400. 000 danskere
er i dag svært overvægtige, ifølge forskerne.

Det vil sige de har et BMI-tal på over 30. BMI (Body Mass Index)
Et tal , der siger noget om forholdet mellem din højde og og din vægt.
Set i Politiken,Kristeligt Dagblad, NetDoktor 12-6-2002


Du kan selv teste om din vægt er ok, her:
NetDoktors BMI test + Sylfiderne.dk - test til højre.

Knap 50%, dvs. halvdelen!
af den voksne danske befolkning går fra tid til anden på slankekur.
Desværre er det kun hver fjerde, der er i stand til at gennemføre den!
(set i NetDoktor, marts 1999)


Fedme i USA:
Sundhedsministeren i USA
har lanceret sloganet ’Tab dig for fædrelandet’
for at skabe opmærksomhed om det stigende fedmeproblem.
I dag er 119 millioner, eller 64,5 procent, af den amerikanske befolkning
enten overvægtige eller decideret fede. Ifølge forudsigelser vil 73 procent
af den amerikanske voksne befolkning være overvægtige i 2008, advarer
organisationen. Der er stort pres på politikerne for at få et kriseministerium
for fedme på linie med departementet for terror.

Det skyldes de seneste tal fra Centers for Disease Control and Prevention
viser, at 64,5 procent af befolkningen er overvægtige, heraf 30, 5 decideret fede.
Siden 1991 er der sket
en stigning på 74 procent af livstruede fede mennesker.
En lang række byer og delstater er ved at iværksætte kampagner for at få folk
til at spise sundere og motionere mere. Blandt andet er der flere steder
forsøg med lovgivning imod sodavandsfabrikker og fastfoodkæders
massive markedsføring mod børn. Weekendavisen, 14 - 5-2004.

Overvægtige mangler et mæthedshormon
Stærkt overvægtige kan måske se frem til hjælp via et hormon,
der styrer mæthedsfornemmelsen. Engelske forskere har isoleret et hormon
der fortæller hjernen, vi har spist. Stærkt overvægtige mangler dette hormon.

I et forsøg fik 12 ud af 24 overvægtige indsprøjtet hormonet,
mens de andre 12 fik saltvand. De, der fik hormonet, spiste en tredjedel
mindre end testgruppen. Ernæringsrådets formand Bjørn Richelsen er positiv
overfor opdagelsen, men maner til forsigtighed. Man har tidligere fundet hormoner,
som man troede virkede mod fedme, - og som senere viste sig ikke
at være så effektive ved langvarig behandling, siger han.

Alene i Danmark skønnes der
at være 400.000 stærkt overvægtige.
Kilde: Radioavisen,.


Kvinder i provinsen er de tykkeste - Af  Inge Methling
De danske kvinder i Viborg Amt er landets mest overvægtige,
imens dem i Frederiksberg Kommune er slankest. Det gælder i hvert fald
dem i den fødedygtige alder, viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen.
Forskellene i kvindernes vægt hænger dog mere sammen
med sociale forskelle end med geografi.

Svinger fra amt til amt
Tallene fra sidste år viser, at 32 procent af alle fødende var overvægtige
før graviditeten, men at det svinger fra 16 procent på Frederiksberg
til 42 procent i Viborg Amt. Næst efter Frederiksbergs er det
Københavns Kommunes kvinder, der er slankest.

Ifølge professor i ernæringsforskning Berit Heitmann
hænger forskellene mere sammen med sociale forskelle end med kostvaner.
»Der er mange flere meget overvægtige blandt folk med en kort
end blandt folk med lange skoleuddannelser, og der e
flest akademikere i de store byer«, siger hun.
www.politiken.dk - 18. mar 2005

Andre Årsager til fedme:
Børn og unge mellem 4-19 år spiser for meget fastfood,
viser amerikansk undersøgelse. Ifølge undersøgelsen består børn
og unges kost på en typisk dag af cirka 30 procent fastfood.
Det ekstra kalorieindtag, som fastfood medfører, svarer til
en gennemsnitlig vægtstigning på cirka syv kilo over et år.

En anden undersøgelse viser, at amerikanske børn
har et højt indtag af sukkerholdige drikke, ligeledes et højere indtag
af mættede fedt og et lavere indtag af grøntsager og visse næringsstoffer.
Det skyldes muligvis, at de sukkersødede drikkevarer ofte indtages
sammen med fastfood. Flere undersøgelser har efterhånden vist,
at hvis maden er meget energitæt, kan det let resultere
i et for højt energiindtag og dermed overvægt.

"Med overstående undersøgelser kan vi nu sige,
at fastfoodmåltidet klart ser ud til at være en brik i puslespillet
af de mange årsager, der bidrager til fedmeepidemien", siger
Ernæringsrådets formand Bjørn Richelsen.
NetDoktor, 3. februar, 2004



Danske børn får for meget sukker.
O
g en stor del af sukkeret kommer fra drikkevarerne.
Danske børn drikker i dag omkring 40 procent mere sodavand
end for bare fem år siden. Mange børn kommer derfor til at drikke sig mætte,
og får ikke de vitaminer og mineraler de har brug for. Man bør derfor
lære barnet så tidligt som muligt, at koldt vand er den bedste måde
at slukke tørsten på.

Hvis man er usikker på om man selv eller ens familie
lever lidt for sødt, kan man desuden med sukkerspionen
på Forbrugerstyelsens hjemmeside www.forbrug.dk
få en hurtig vurdering af, om får for meget sukker.
Redaktionen, NetDoktor.dk.



Mange computerfreaks er på Cola
dvs. sukker - og bliver bare federe og federe.

Et forslag Nedsæt forbruget af cola og andre sukkerdrinks,
ved ganske enkelt at anskaffe dig en gl. 1/4 l classic cola-flaske,
som du nu fylder op fra den på 1 1/2 literen du har i køleren, hvorved
du ikke mere bare tyller, bøvser og bæller løs som før fra den 1 1/2 l..
Du har derved stadigvæk smagsoplevelsen og vil automatisk
nedsætte dit colaforbrug, fordi du har gjort det
mere besværligt at få fat i endnu en, når
den lille flaske er ved at være slut.
I løbet af et år vil du da spare
dig selv for mange exstra kilo.



Taljemålet har betydning for helbredet
Det er taljemålet, og ikke kun ens kropsvægt, der udgør en helbredsrisiko,
viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er det første gang,
at det er blevet påvist, at overvægt placeret omkring maven, den såkaldt æbleform,
udgør en selvstændig risiko. Forsker Janne Bigaard fra Kræftens Bekæmpelse,
der står bag undersøgelsen, har undersøgt data fra 57.000 personer
og kan konkludere, at to personer med samme BMI-tal
(Body Mass Index), ikke har den samme helbredsrisiko,
hvis de har forskellige taljemål.

"Den person, som har det største taljemål,
har også den største helbredsrisiko", siger hun.
Og påpeger desuden, at for hver gang taljemålet er 10 procent større,
stiger helbredsrisikoen med cirka 50 procent. Netdoktor, tirsdag 04-08


Hvis du er ung og overvægtig:
Et nyt kurcenter, der henvender sig specielt til unge
mellem 15-18 år, er åbnet. Det er det første tilbud af sin slags i Danmark.
Under det 11 uger lange kursusforløb må de unge undvære skolegangen.
Til gengæld skal de dyrke en masse motion, de skal lære nye spise
og madlavningsvaner, og de skal undervises i ernæringslære.

Kurcentret håber at udvide kurset til et egentligt efterskoleophold.
Det vil gøre det billigere at deltage, da man så vil kunne få tilskud.
Desuden giver det eleverne et helt år til at lære at leve sundt.
Jyllands-Posten, Set i Netdoktor den 9. april, 2002


Det største problem
for et overvægtigt barn er
drillerierne.
Med overvægten følger også en stor risiko for sukkersyge og andre følgesygdomme,
men det er mobningen, der er den vigtigste grund til, at børnene skal tabe sig,
understreger Lene Skou fra Kildemosen Julemærkehjem. Der er forskel på,
hvilke problemer piger og drenge har i forbindelse med deres overvægt,
viser en afhandling om børn på julemærkehjem.

Pigerne har det især svært med ikke at kunne passe det smarte tøj,
de gerne vil gå i, mens drengene har problemer med ikke at kunne dyrke sport.
De overvægtige børn er ofte ensomme og føler sig udenfor.
NetDoktor, Kristeligt Dagblad, 1-7-2002

----------------------------------------


En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed,
viser, at næsten hver anden dansker nu er overvægtig.
På almindelig dansk er 50% voksne altså nu alt for fede.

Det viser sig også, at der er en kraftig social slagside på området.
Det er især de lavtuddannede og socialt dårligt stillede, der er overvægtige.
Oveni er der en tendens i Danmark til, at ikke overvægtige ser ned på folk
som er overvægtige, fordi de ikke lever op til idealerne om selvkontrol
og succes. Ritzau, Jyllands-Posten, NetDoktor 4- 3- 2002

Svært overvægtige udgør i dag 15 procent
En ny undersøgelse viser, at antallet af svært overvægtige i Danmark i dag
er 15 procent, mod kun 10 procent i 2000. Undersøgelsen, der er lavet
af Ernæringsrådet. Den bygger på selvrapporterede oplysninger om højde
og vægt fra en repræsentativt udsnit af befolkningen over 16.

Professor og dr. med. Arne Astrup, formand for Ernæringsrådet,
kalder stigningen foruroligende og frygter, at det vil få betydning for antallet
af hjerte-kar-sygdomme i fremtiden. "Vi ser også, at kurven for hjerte-kar-sygdomme,
som er faldet drastisk de seneste 30 år, i dag er fladet ud, og vi frygter
at den meget snart begynder at stige, som vi ser det i blandt andet USA",
siger Arne Astrup. I begyndelsen af det nye år lancerer Sundhedsstyrelsen
en handlingsplan til forebyggelse af fedme. Berlingske Tidende,
NetDoktor 7-10-2002


Færre overvægtige får hjælp på sygehusene.
Fedme behandles i faldende grad på de danske sygehuse. En ny undersøgelse
af sygehusenes fedmebehandling i 1987-2000 viser, at kun få af de svært overvægtige
får hjælp. Ofte er sygehusenes indsats alt for kortsigtet, påpeger 1. reservelæge
og formand for de danske fedmeforskere Ole Lander Svendsen.

"Adipositas (svær overvægt) er reelt set en kronisk lidelse,
og man kommer aldrig problemerne til livs, hvis man ikke går ind
taler om og tilbyder mere langsigtede behandlinger", siger han til Politiken
En årsag til, at sygehusene ikke tager sig mere af de svært overvægtige
kan være, at det er svært at behandle fedme. Men det er nødvendigt,
understreger Ole Lander Svendsen, fordi selv små vægttab
kan mindske risikoen for senere hjerte-karsygdomme
og den såkaldte gammelmandssukkersyge.

Omkring 400.000 danskere
er i dag svært overvægtige ifølge forskerne.

Det vil sige de har et BMI-tal på over 30. BMI (Body Mass Index)
Et tal , der siger noget om forholdet mellem din højde og og din vægt.
Set i Politiken,Kristeligt Dagblad, NetDoktor 12-6-2002


Næsten hver anden dansker over 16 år er overvægtig,
og dette er en stigning på 30 procent på de sidste 13 år.
En anden heller ikke offentliggjort rapport fra Ernæringsrådet viser,
at tendensen er stigende. Forskerne taler om en fedmeepidemi,
der især har taget form herhjemme de sidste tre–fire år
En folkelidelse, der har endnu værre fat in the USA.

Det er især udviklingen af overvægt blandt helt unge,
og i særlig de fede unge mænd, der foruroliger forskerne.
Forskernes hidtidige erfaringer viser, at det er meget vanskeligt
at hjælpe fede folk af med overvægten, når kroppen
først har vænnet sig til at være slap og fed.

Især hvis folk har været overvægtige fra teenageårene,
vil færre end ti procent smide de overflødige kilo. Det er kombinationen
af den stadig mere stillesiddende hverdag og den mere energiholdige mad
vi spiser, der er forskernes forklaring på problemet.
Radioavisen. Politiken. 13 - 3 - 2002



Overvægtige kvinder
har en meget stor risiko for at føde misdannede børn

end normalvægtige kvinder, viser en amerikansk undersøgelse. Der er tale
om en 30 til 40 procent større risiko for alvorlige defekter som hjertefejl
og rygmarvsbrok. Undersøgelsen viser også, at de overvægtige kvinder
ikke tager så godt imod virkningen af den folinsyre, som anbefales
til gravide for at forebygge misdannelser hos barnet.

Samtidig medfører overvægt og fedme oftere komplikationer ved fødslen
og op til syv gange så stor risiko for hospitalsindlæggelse under graviditeten,
som hos normalvægtige gravide.
+ Frugtbarheden nedsættes
med op til 70 procent
hos de overvægtige kvinder
viser denne første faktarapport om lidelsen.

Når der ikke informeres bedre om problemet,
hænger det sammen med, at overvægt er et tabuemne, og vi ikke ved nok
om overvægtens betydning for barnet, siger børnlæge Vibeke Manniche.
"Men kvinder er jo generelt meget motiverede for at gøre alting rigtigt
og gøre op med dårlige vaner, når de vil have børn. Den motivation
burde vi bruge mere aggressivt og konstruktivt i kampen
imod både usund fedme og fødselsdefekter", siger hun.
Information, Radioavisen, 25 - 3- 2002.


Fedme er også arveligt!
Fedme skyldes ikke kun den mad, vi indtager.
Arvelige faktorer har også stor betydning. Det fremhæver
professor Berit Heidemann fra Institut for Sygdomsforebyggelse.
Hun mener, at de gældende ernæringsbudskaber er for unuancerede.
Fedmeforebyggelse handler ikke kun om at spare på fedtindholdet i maden.
"Undersøgelser viser visse mennesker er arveligt disponeret for at blive tykke.
Det vil sige, at de har de gener, som gør dem særligt følsomme for
at tage på - under særlige forhold. Man kunne måske målrette
fremtidens ernæringskampagner mod sådanne risikogrupper?

Sundhedsstyrelsen har netop nedsat en række arbejdsgrupper,
som skal lave en ny national strategi for forebyggelse af fedme.
Ifølge en stor rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO,
er stigningen i fedme på verdensplan så stor, at der er tale om en epidemi.
Berlingske Tidende, Set i Netdoktor den 27. december, 2001


Og vores hjene modarbejder os
imens vi håber på at en svær kur virker
se:
/mit.psy.au.dk/forskningsnyt/artikel.php


Vi bliver - også - fede og slappe
fordi vi nu tvinges til at sidde alt for stille
på arbejdet.
Når danskerne bliver federe, federe
og federe skyldes det ikke kun at vi spiser mere fedt,
men at det stillesiddende arbejde ude i erhvervslivet
fra 1985 - 1995 nu er fordoblet
fra 19. 5 % til 38, 2%.

Det har Fødevaredirektoratet nu bevist
ved at undersøge 2. 000 danskeres kostvaner
og kropslige aktiviteter over 10 år ( 1985 - 95)
Rent faktisk spiser vi meget mindre fedt i dag
gennemsnitligt end tidligere generationer.

I løbet af 90 ´erne er der blevet
300. 000 flere overvægtige og fede danskere,
- især blandt de 15 - 44. årige, som får meget
mindre motion, end deres forældre gjorde via arbejdet.
Det stillesidende arbejde er blevet fordoblet. Derfor.
(Set i DRTV1 den 19 - 5 - 2001)

Både diæt og motion
er nødvendig for at opnå varigt vægttab
.

Motion alene kan ikke gøre det af med overvægten,
der skal også diæt og kostomlægning til. Center for Muskelforskning
ved Københavns Universitet har gennemgået forskningsresultater
om overvægt og motion fra hele verden. De viser blandt andet,
at moderat fysisk træning uden diæt kan medføre et vægttab
på omkring 0,08 kilo om ugen, mens man med en diæt
kan komme op på et halvt til et helt kilo om ugen.
Set i Netdoktor den 19 - 6 - 2001.


Sukkersyge:
Motion kan gøre medicin overflødig hvis du har type 2 diabetes,
den såkaldte gammelmandssukkersyge. Forsøg på Rigshospitalets
Center for Muskelforskning har vist, at kroppens insulinfølsomhed,
det vil sige dens evne til at udnytte insulin, kan øges 30 procent ved motion.
En halv times effektiv motion tre gange om ugen er nok.

"Fysisk træning kan ikke kurere folk for diabetes,
men det kan holde dem næsten symptomfri. Samtidig kan vi udskyde tidspunktet,
hvor de skal begynde at tage insulin, eller måske helt undgå insulinbehandling",
siger lektor og dr.med. Flemming Dela. Det er nødvendigt at blive ved med
træningen, hvis effekten skal bevares. Radioavisen.
Berlingske Tidende. + Netdoktor den 21-5-2001

Bilen er ikke blot dyr - på een måde:
Verdenssundhedsorganisationen WHO er begyndt
at sætte fokus på bilens sundhedsskadelige virkninger.
Statistikken afslører, at jo flere biler, der er i et samfund, jo flere fede,
jo flere hjerte/kar-sygdomme og jo flere luftvejsproblemer er der.

Carlos Dora, der er forsker ved WHO's center for miljø og sundhed i Rom,
mener, at det er bydende nødvendigt, at euroæ*erne får en mere fornuftig måde
at omgås deres bil på. WHO anbefaler, at flere lader sig transportere
på arbejde til fods eller på cykel. (Aktuelt, lørdag, 1. sektion)
og NetDoktor 30. januar 2000.


Tidlig fedme
skyldes ikke gener, men miljøpåvirkninger!

Det er formentlig miljøpåvirkninger i fostertilstanden eller den tidlige barndom
og ikke for meget mad og manglende motion, som er årsag til,
at flere mennesker bliver fede.

Det konkluderer et internationalt forskerhold
i en undersøgelse, som offentliggøres på Rigshospitalet i dag.
"Det er sædvanligt, at fede mennesker bevæger sig mindre og spiser mere,
når de først er blevet fede. Men vi har ikke særlig god dokumentation for,
at for meget mad og for lidt motion som oprindeligt har udløst fedmen",
siger professor T. Sørensen, leder Institut for sygdomsforebyggelse.

I undersøgelsen har man set på børn og unges vægt og højde
fra skolelægerapporter og fra sessionen fra 1930erne og frem til i dag.
Før 1960 var der ikke nogen stigning i antallet af fede på sessionerne.
Efter 1960 er antallet af fede danskere fyrredoblet.

Denne voldsomme udvikling skyldes ifølge Thorkild Sørensen
ikke genetiske forandringer, men ydre påvirkninger, som muligvis kan være
hormonforstyrrende kemikalier. Han forklarer, at de overvægtige børn i 1947
allerede var tykke ved skolestart, og derfor må årsagen til fedmen
være at finde i fosterstadiet eller den tidlige barndom.
Radioavisen. Berlingske Tidende,
Set i Netdoktor den 14- 6-2001.


Ny Slankemedicin kan hjælpe overvægtige
Et nyt receptpligtigt slankepræparat - sibutramin - kan hjælpe
svært overvægtige mennesker med at holde vægten efter en skrap slankekur.
Det konkluderer en multinational undersøgelse, der offentliggøres
i det ansete fagtidsskrift The Lancet i morgen, lørdag.

Danske forskere har deltaget undersøgelsen,
der blandt andet har vist vægttab på mere end syv kilo hos de patienter,
der fik sibutramin. "Vores undersøgelse viser, at en effektiv kostplan
sammen med lægemidlet sibutramin kan hjælpe svært overvægtige patienter
til ikke at tage på igen efter et større vægttab. Efter to år havde de sibutramin-behandlede
stort set ikke taget på igen, hvorimod vægttabet hos placebo-gruppen
som kun var på diæt, stort set var forsvundet igen",
siger professor, dr.med. Arne Astrup.

Sibutramin skal bruges som et supplement til motion og kostomlægning
og kan ikke alene sørge for et vægttab. Midlet kan forebygge fedmens
følgesygdomme, påpeger Arne Astrup. "De nye lægemidler til behandling
af fedme giver os muligheder for at hjælpe mange af de patienter,
som vi tidligere har måttet opgive.

Men medicinen skal kun anvendes af patienter med svær overvægt,
hvor behandlingen er nødvendig for at få bugt med følgesygdomme
som diabetes og forhøjet kolesterol", siger han.
Set i Netdoktor den 22-12-2000


Kvinder er desværre selv alt
alt for utilfredse med deres kroppe!

Kvinder er generelt besatte af deres kroppe - ja de tænker
på den hver eneste dag, men det er ikke venlige og positive tanker.
En ny engelsk undersøgelse, der omfatter i alt 5.000 kvinder, viser,
at ikke mindre end otte ud af ti kvinder mener, at deres liv ville blive
betragteligt bedre, hvis deres krop var helt anderledes.
Selv de normalvægtige ønsker, at de var tyndere.
Kilde: B. Vestergård, NetDoktor.dk
Netdoktor den 14. oktober, 2000

Læs mere om Kropsopfattelsen
versus Selvopfattelsen og se nogle opgaver:
www.psykoweb.dk/Selvopfattelser/Selvindsigt4.htm
www.psykoweb.dk/Selvopfattelser/Selvindsigt5.htm


Årsagen til overvægt og overspisning
ligger ofte dybt og rækker ud over maden i sig selv,
ja nogle mener rødderne går helt tilbage til fosterlivet.
I dag taler psykologer om, at fedme oftest skyldes følelser
og udækkede kærlighedsbehov + problemer med at udvikle
en selvstændig identitet, som slår ud i et overforbrug af mad.
Fælles for spiseforstyrrelserne er set med psykologøjne
at de som regel er symptomer på andre problemer.
Set i Netdoktor den 19 -11- 2000


Tag på Højskole - og find din rette vægt!
Danmarks første sundhedshøjskole, Ubberup Højskole ved Kalundborg,
henvender sig især til overvægtige. Højskolen giver med kurser i ernæring,
motion og sundhedsteori overvægtige muligheden for at gøre noget ved kiloene.
Kilde: E. Hildebrandt, Politiken, 1. sektion, 4
Set i Netdoktor den 22. oktober, 2000

God ide - som er utrolig effektiv!
Der har været så stor interesse for at deltage
i en konkurrence i vægttab for firmahold i Sønderjyllands Amt,
at halvdelen af de tilmeldte er blevet afvist. 25 hold indgår i konkurrencen,
som løber frem til maj måned, ogdet hold, som sammenlagt har tabt flest kilo,
vinder et weekendophold på et feriecenter. Det er Bedriftssundhedstjenesten
og Sønderjyllands Amt, der står bag konkurrencen.
Ritzau, Berlingske Tidende, Netdoktor 26 - 1- 2001.


Sukker med måde feder ikke!
En pose vingummi eller lakrids i ny og næ
er ingen hindring for at tabe sig. Man kan også godt spise
lige så meget, som man lyster - bare man sparer på fedtet.

Dette fremgår af en ny undersøgelse, der omfatter
316 overvægtige fra Danmark, Holland, England, Tyskland og Spanien.
"Vores formål med undersøgelsen var, at finde ud af om sukker feder, hvis man
i øvrigt sparer på fedtet - men spiser ad libitum. Undersøgelsen viser,
at det gør det ikke!

Man kan oven i købet godt tabe sig på en sukkerrig kost",
siger lektor Anne Raben fra Forskningsinstitut for Human Ernæring.
Undersøgelsen viser også, at risikoen for at få hjerte/kar-sygdomme ikke øges
ved at spise forholdsvist meget sukker. Det har tidligere undersøgelser ellers vist.
Det er mere den normale danske fedtrige kost , der fører til
både flere kilo og en større risiko for følgesygdomme.
Set i Netdoktor den 27. oktober 2000


Og så til disse
tunge og barske fakta:


1. Danskerne er det folk i verden,
som spiser mest! - også mht. slik.

Vi er rige, vi kan lide det - og vi har råd til det.
Det viser nye tal fra FNs fødevareorganisation, FAO.
Selv om tallene bestrides af flere forskere, er det en kendsgerning,
at om ti år vil hver femte dansker være 20 procent over normalvægten.
(set i NetDoktor i april, 1999)

1a. Knap 50%, dvs. halvdelen!
af den voksne danske befolkning går fra tid til anden på slankekur.
Desværre er det kun hver fjerde, der er i stand til at gennemføre den!
(set i NetDoktor, marts 1999)

1b. "Nu er tallene blevet
DIREKTE ALARMERENDE", siger kendt forsker:

DANSKERNE ER BLEVET ALT FOR FEDE !
Ugeskrift for Læger offentliggjorde i går mandag en undersøgelse,
der viser, at fedmeproblemet i Danmark er stærkt stigende.
Over en ti-årig periode er antallet af overvægtige
imellem 30 og 60 år
steget med 75.000!

Seniorforsker og afdelingsleder,
Enheden for Epidemiologisk Kostforskning,
KAS Glostrup, Berit Lilienthal Heitmann står for undersøgelsen.
Ifølge hende er tallet direkte alarmerende. Hun mener at problemet
især skyldes, at vi bevæger os mindre og mindre.
(set i Netdoktor den 3. august 1999).
---------------------------------------

Lige så mange sultne, som overvægtige!
Antallet af svært overvægtige mennesker er nu globalt set
på linie med antallet af sultende, da der er 1, 2 milliarder af begge.
Den amerikanske ernæringsekspert Barry Spears mener, at man må
begynde at betragte mad som et narkotikum.

På blot femten år sket en fordobling i antallet af overvægtige.
WHO kalder stigningen af fedme for en epidemi, og anser fedme
for et af de største sundhedsproblemer på verdensplan. Fedme er nemlig
årsag til en lang række følgesygdomme som eksempelvis
sukkersyge, hjerte-karsygdomme og lungelidelser.

I Danmark er der 360.000 svært overvægtige menneske
og det er 100.000 mere end for ti år siden, hvilket vil sige,
at vi følger den internationale udvikling. Ekstra Bladet.
Set i Netdoktor den 30.juli, & 10. september, 2000
-------------------------------------------------------


Fedme er en folkesygdom!
En rapport fra Worldwatch Institute peger på,
at fedme er ved at udvikle sig til et langt større sundhedsproblem end rygning.
Derfor foreslår de også, at der indføres motionsfrikvarterer på arbejdspladserne,
og at folk cykler på arbejde. Der er simpelthen brug for, at vi udvikler
en helt ny bevægelseskultur, fordi menneskets stofskifte er indrettet
efter, at mennesket i mere end fire millioner år har haft et
fysisk aktivt liv.

I løbet af de seneste ti år er der kommet en tredjedel flere overvægtige herhjemme,
viser en undersøgelse fra Institut for Sygdomsforebyggelse på Glostrup Amtssygehus.
Den højteknologiske udvikling ender med helt at overflødiggøre bevægelse,
advarer Worldwatch Institute. B. Søndergaard, Aktuelt, 1. sektion, 4
Set i Netdoktor den 2- 1-2001
--------------------------------


Og så lige et par kærlige ord
fra Musens hjemmeside, klik he
r

inden jeg fortsætter med flere af disse tunge Fakta:
+ gode artikler fra Sylfiderne.dk + se oversigten

1c. Fed mad kan give menstruationssmerter:
Smerter ved menstruation kan for nogle kvinders vedkommende
lindres gennem en meget fedtfattig kost. Det skriver fagbladet Diætisten
på baggrund af en klinisk afprøvning, der har været bragt i Obstetrics & Gynecology.
Det er prostaglandiner, der er årsag til menstruationsmserter, som skyldes
sammentrækninger i livmoderen, og en fedtfattig kost nedsætter
blandt andet dannelsen af prostaglandiner. (Berlingske Tidende)
Set i Netdoktor den 20. maj 2000

1d. Bilen er ikke blot dyr - på een måde:
Verdenssundhedsorganisationen WHO er begyndt
at sætte fokus på bilens sundhedsskadelige virkninger.
Statistikken afslører, at jo flere biler, der er i et samfund, jo flere fede,
jo flere hjerte/kar-sygdomme og jo flere luftvejsproblemer er der.

Carlos Dora, der er forsker ved WHO's center for miljø og sundhed i Rom,
mener, at det er bydende nødvendigt, at euroæ*erne får en mere fornuftig måde
at omgås deres bil på. WHO anbefaler, at flere lader sig transportere
på arbejde til fods eller på cykel. (Aktuelt, lørdag, 1. sektion)
og NetDoktor 30. januar 2000.


1e. Derfor får vi alt for fede børn:
Danske børn er blevet tykkere i de seneste 30 år.
Ikke alene er der flere af de ekstremt overvægtige blandt skolebørnene,
men også de tyndeste er generelt set også blevet tykkere.
SUKKER: Tre ud af fire børn får for meget sukker.

Det viser en sammenlignende undersøgelse med tilstanden for 30 år siden.
Undersøgelsen er lavet af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, DIKE.
De har set på højden og vægten af 3.400 skolebørn i dag og i 1971-72.
Blandt drenge i 14-16 års-alderen er i dag 6,9% overvægtige
og 2,1 % direkte fede. Blandt pigerne i samme aldersgruppe
er 9,8% overvægtige - og 3,5% fede. (Jyllands-Posten,
Ritzau, Politiken). NetDoktor den 27. sept. 1999.

1f. Der skal være ro omkring måltidet,
hvis det skal være et rart samlingspunkt for familien.
Det er et af budskaberne i bogen "Smil vi skal spise" af familieterapeut Jesper Juul.
Han lægger desuden vægt på gode råvarer og glæden ved madlavningen,
som en vigtig del af måltidet. Hvad angår kræsne eller utilfredse børn,
er det vigtigt, at det ikke kommer til at udvikle sig til en magtkamp
mellem børn og forældre, mener han, idet han fraråder brugen
af trusler eller udelukkelser for at få børnene til at spise.
Kilde: Aktuelt, + Netdoktor 16-9-2000

1g. Vidste du at en computer feder?
Mange timer foran computeren kan være medvirkende
til overvægt og dårlig fysisk form hos børn. En undersøgelse fra
Syddansk Universitet viser, at den fysiske form hos de yngste skolebørn
er blevet væsentligt dårligere i løbet af de sidste 12 år. For drengenes
vedkommende er den samlede fysiske form faldet med otte procent,
mens det hos pigerne drejer sig om fire procent.

Læge og ph.d.-studerende Hans Wedderkopp fra Odense Universitetshospital
har undersøgt fysikken og de daglige vaner hos 509 skolebørn i niårs-alderen.
Han konkluderer, at det er mangel på fysisk udfoldelse, som for eksempel
når børnene spiller computer, der er problemet. "Der er en sammenhæng
mellem fedme hos de yngste og den tid, de bruger på at spille computer",
siger han. ( Kristeligt Dagblad) Set i Netdoktor den 16. juni, 2000

1h. Fede Børn
forbliver med at være fede.

Børn, der er overvægtige og i dårlig fysisk form,
bliver ofte ved med at være det som unge, og de har
dermed samme risiko for hjerte-kar-sygdomme fra barndom til ungdom.
Det viser en undersøgelse af 900 børn fra Odense, som fik registreret blodtryk
og kondition i 1985 og igen i 1996-1997. (Ritzau, Berlingske Tidende, 1.
Aktuelt, Kristeligt Dagblad - og NetDoktor 8. marts 2000.
-----------------------------------------------------


2. Der bliver begået flere selvmord
med kniv og gaffel, end med en revolver!

Sundhedsstyrelsens rapport om fedme og fede mennesker
konkluderer, at overvægtige har dobbelt så høj dødelighed,
som normalvægtige - og ved meget ekstrem fedme
er dødeligheden formentlig 10-doblet !

Ud over det rent fysiske har overvægtige
ofte en række psykosociale problemer med dårlig livskvalitet,
forøget sygelighed, mere sygefravær og større førtidspensionering
etc. som følge. ( Politiken). Set i Netdoktor den 27. sept 99

Du kan rent faktisk grave din egen grav
med dine tænder ved kun at lytte til dine smagsløg!
Udover at være en langsom måde at begå selvmord på
- som vi kender det fra alkoholisme og diverse
andre triste misbrugs-lidelser
er:


2a. Danskernes kostvaner
meget dyre for samfundet - og for dig?

Flere og flere dansker vil få diabetes type 2. En voksende del
af udgifterne på sundhedsområdet vil blive brugt til behandlingen af
denne lidelse. Det skyldes alt sammen danskernes dårlige kostvaner,
der på den måde vil blive meget dyr for samfundet.

Type 2 diabetes er en af de hyppigste årsager til blindhed
- og risikoen for at udvikle hjerte-/karsygdomme og leverproblemer
forøges betragteligt. Sukkersyge kræver livslang lægekontrol,
og er en meget udgiftskrævende og smertelig sygdom.


Kom nu i bevægelse,
og lev 5 - 7 år længere!

Hjertelæge Peter Schnor fra Bispebjerg Hospital har nu videnskabeligt bevist,
at ikke alene er motion godt for helbredet, motionister kan også se frem
til en dødelighed, der er 61 procent lavere, end folk der ikke rører sig.
Der er ikke tale om elitepræstationer, men blot aktiviteter på
en halv til to timer om ugen, som kan forlænge levetiden
med op til fem til syv år. Kilde: B.T, 1.sektion, 5
Læs mere: http://www.netdoktor.dk/tema/hjerte.htm
Set i Netdoktor den 10. september, 2000


De vigtigste
Årsager til
at der nu er så mange overvægtige danskere
er : 1. den manglende motion + 2. alt for meget
stillesiddende arbejde og 3. at flere nu kører i bil.
Det er konklusionen i Fedme-rapporten,
som du kan få hos Sundhedsstyrelsen:

Forekomsten af svær overvægt
er steget med 8% fra 1987 til 1994
= En stigning på 100.000 - og specielt
iblandt de yngre danskere vokser problemet.



Antallet af fede 30-årige
er fordoblet på kun 10 år, fra 1982 til 1992.

EU-eksperter har i en rapport fra Europakommissionens Forskningscenter
advaret imod en egentlig sukkersyge-epidemi. Danmark ligger
højt oppe i vægtstatistikken sammenlignet med udlandet,
og kurven peger stejlt opad.

((Ganske ligesom vi her i Danmark
er Europamesterskabet i alkoholmisbrug!
Måske mænd gigantdrikker, som kvinder spiser? esk))

Sundhedsminister, Carsten Koch (S), vil nu have inddraget børnene
langt mere aktivt i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme på skolerne.
Derfor vil han i løbet af efteråret tage initiativet til dannelsen af et Børnesundhedsråd
Rådet skal bestå af børn fra landets skoler, og de skal være med til at vurdere,
hvordan man kan forebygge forskellige sundhedsskadelige vaner hos børn.
(Aktuelt, Politiken, Berlingske Tidende, Information, Ritzau,
Kristeligt Dagblad, BT, ) NetDoktor 17. september 1999
------------------------------------------------


3. 0m Slankekure:

Hvis du ikke har set dette før,
så klik her! og start med et kærlige udbrud!

+
se www.joygreetings.com/beautytips.htm

Slankelinks fra USA: 1 + 2 + 3 + ???
+ på dansk. 1. 2..3. +4 ..5 + 6 + ???
+ om kunsten at tænke med sig selv her - se mental diæt
+ check Sylfidernes fine linkoversigt og artikler om fedme.
+ følg Allans kamp med vægten

+ Slankeklubben Fnug´s skidegode ide.
Som regel er slankekure ikke det mest morsomme her i verden, men
medlemmerne i Slankeklubben Fnuggi har sat sig som mål at tabe kiloene og
og samtidig have det sjovt sammen. Da klubben er for svært overvægtige mænd,
er aktiviteterne også afpasset efter det. Et års medlemsskab koster
1 krone pr. kilo - dog højst 200 kr. For kvinderne er der
oprettet en søsterklub Slankeklubben Fnuggiline.

og Den smalle gyde.
som er fyldt med gode slankende ideer
og en herlig ærlig personlig dagbog fra en kvinde,
der dagligt kæmper med at holde vægten nede.


Anti-fedmepiller:
Der forskes nu som aldrig før
blandt verdens største medicinalfirmaer
for at kunne være den første til at udvikle en pille imod fedme.
Der investeres tocifrede millionbeløb og hundredvis af forskertimer
for at afhjælpe problemerne, fordi mange risikerer at dø af følgesygdommene;
hvis udviklingen fortsætter uforandret vil 60 til 70 procent af europæerne
være overvægtige i år 2030, heraf vil halvdelen være i livsfare.

Dette er sørme også en hastesag!
Det spås at hver fjerde overvægtige vil udvikle aldersdiabetes,
og også hjerte/kar sygdomme er en følge af overvægt. Mads Krogsgaard,
der er koncerndirektør i Novo Nordisk, siger det er et medicinsk problem,
hvor der ikke findes noget præparat, som er effektivt. I øjeblikket forsker
man i medicinske præparater, der bilder hjernen ind at man ikke er sulten,
eller som kan sikre at kroppen forbrænder fedtet mere effektivt.
Det er kun de virkeligt overvægtige, præparaterne skal hjælpe.
Kilde: Radioavisen, Set i Netdoktor den 21. september, 2000


Ny Slankepille vinder frem i USA
En ny slankepille, som sætter forbrændingen op,
og får folk til hurtigt at tabe sig, vækker bekymring
blandt eksperter. Folk er ligeglade og køber den.

Der bliver nu spist 225.000 Metabolife,
som pillen hedder, hver eneste time i USA,
og i år runder omsætningen 7 milliarder dollar!

Pillen er baseret på efedrin, som ligger tæt på amfetamin,
som er et narkotikum. De amerikanske sundhedsmyndigheder
er ekstra opmærksomme på pillen, da energipillen med efedrin
har kostet 38 amerikanere livet - og der derfor er strenge regler for,
hvor meget efedrin Metabolife må indeholde. Den amerikanske Kongres
kan dog ikke gribe ind mod pillen, der er et helseprodukt,
som kan købes i håndkøb.

Lars Olsen, leder af ernæringsafdelingen i Fødevaredirektoratet,
oplyser, at hvis Metabolife kommer til Danmark, vil det efter al sandsynlighed
blive registreret som et kosttilskud og ikke et lægemiddel, men Sundhedsstyrelsen
vil ikke acceptere, at et kosttilskud har amfetaminlignende bivirkninger.
(Berlingske Tidende, NetDoktor 1. oktober 1999)

114.000 danskere
indtager den receptordinerede slankepille Letigen,
men i kølvandet på pillen ses en række forgiftningstilfælde..
En test har afsløret, at på fem år er tre personer døde, hvor slankepillen var
det man i fagkredse kalder "muligvis bidragende årsag" til dødsfaldene.
Læger, farmaceuter og forskere kalder udviklingen for bekymrende.
+ se denne advarsel imod Letigen fra NetDoktor

Slankemidler, der indeholder koffein og efedrin, kan desuden
medføre bivirkninger som depressioner, kvalme, kramper og udslæt.
Det drejer sig ud over Letigen om Delmin og Helsingørtabletten.
(Politiken, Lørdagsliv, Berlingske Tidende)
Set i Netdoktor den 15. april 2000

Stor prisforskel på slankemedicin
Danske overvægtige benytter ikke den slankemedicin,
som har færrest bivirkninger. Det skyldes stor prisforskel på præparaterne.
Godt 132.400 overvægtige danskere tyer til receptpligtige slankemidler i forsøget
på at komme kiloene til livs. Langt hovedparten af dem bruger lægemidlet Letigen,
viser en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen. Letigen indeholder stofferne ephedrin
og koffein, som er centralstimulerende og kan føre til opstemthed og søvnløshed.

Et andet og lige så effektivt slankemiddel, Xenical, virker kun i tarmen.
De overvægtige slipper altså for, at der bliver pillet ved kemien i hjernen
i forbindelse med deres slankebestræbelser. Alligevel er brugen af Letigen
mere end syv gange så udbredt som brugen af Xenical. Årsagen er en betydelig prisforskel.
"Hvis prisen var den samme, er jeg sikker på, at mange ville foretrække Xenical.
Der er ikke stor forskel i præparaternes effekt, men det er der i bivirkningerne.
De fleste vil selvfølgelig gerne slippe for de centralstimulerende virkninger",
siger dr. med. professor Arne Astrup fra Forskningsinstituttet
for Human Ernæring. Kilde: B. Vestergård, NetDoktor.dk
Set i Netdoktor den 24. august, 2000

I 1999 købte danskere
receptpligtig slankemedicin for 76 millioner kroner.
Det svarer til, at ud af hver 1000. er der 25, der køber den type medicin;
ialt taler vi om ca. 132.000 personer.

Lægemiddelstyrelsen har foretaget en undersøgelse
af forbruget af receptpligtig medicin fra 1995 til 1999, og den viser,
at forbruget i den periode har været nogenlunde konstant. Et specielt populært
middel hedder Xenical, og i modsætning til de andre midler hæmmer det ikke appetitten
men derimod fedtoptaget i tarmen. Ernæringsforsker, professor og dr.med. Arne Astrup
har flere gange kritiseret de praktiserende læger for at udskrive for mange recepter.
(Politiken, ) Læs mere: http://www.netdoktor.dk/tema/ernaering.htm
Set i Netdoktor den 26. maj 2000


Trods flere overvægtige
indløser færre recept på slankemedicin

Selvom flere og flere danskere bliver overvægtige og fede falder antallet af personer,
der indløser recept på slankemedicin. En ny opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen viser,
at godt 132.000 danskere tog et receptpligtigt slankemiddel i 1999
mod godt 140.000 i 1995.

Medicin mod overvægt kan ellers godt have en gavnlig virkning,
påpeger én af Danmarks førende eksperter indenfor overvægt og fedme.
"Undersøgelser viser, at medicin både kan give et lidt større vægttab og bidrage til
at bevare langtidsresultatet af et vægttab. Hvor man ved hjælp af kostændringer,
mere motion og ændret adfærd typisk taber mellem 10 og 15 kilo på ét år,
medfører medicin et yderligere vægttab på tre til seks kilo.

Men vigtigst er, at næsten dobbelt så mange overvægtige
er i stand til at bevare vægttabet på længere sigt, når de - foruden kostændringerne
får slankemedicin", siger professor dr.med. Arne Astrup fra Forskningsinstitut
for Human Ernæring og formand for Ernæringsrådet. Arne Astrup tilføjer,
at ny forskning viser, at selv mindre vægttab fører til betydelig mindre risiko
for at få eksempelvis gammelmandssukkersyge.
Set i Netdoktor den 10. juli, 2000


Manglende livsappetit = ensomhed ?
Underernæring er et stort problem blandt ældre mennesker.
På plejehjemmene og sygehusene er det henholdsvis 30 og 20 procent
af de ældre, som er for tynde. I følge bladet Leder Forum skyldes underernæringen
ensomhed, for dårlige tænder og fysiske handicap. Fødevaredirektoratet
har lavet inspirationsmateriale til kommuner og amter, så man kan
få de ældre til at spise mere. Det hjælper blandt andet at spise
sammen med andre og at kunne mærke duften af mad.
(Kristeligt Dagblad). Set i Netdoktor den 15-04-00

En god start!
Set i Netdoktor den 10-9-2000
Et nyt kurcenter imod fedme er nu åbnet i Ebeltoft,
hvor 50 overvægtige danskere er begyndt et 15 ugers langt kursus.
Kursisterne skal lære alt om puls, forbrænding, kostsammensætning,
og kosten kommer til at bestå af frisk frugt, groft brød, og andre fedtfattige retter.
Centret er det første i Norden, og uden brug af dyr markedsføring har
700 mennesker allerede henvendt sig, hvoraf der kun er plads til 50.
Et kurophold koster 27.000 kroner.
Kilde: Berlingske Tidende.
---------------------




4. fakta om spiseforstyrelser:

4
a. Mændene, ja de drikker sig ihjel,
overarbejder - eller sløver triste hen i tavs selvopgivelse
imens kvinderne trøstespiser og foræder sig
... hvis de ikke bare guffer nervepiller i sig

Begge køn glemmer deres kroppe

og g(l)emmer sig fortvivlet væk - inde i sig selv.



Mode skaber folk.
Jo tak, men hvilke slags folk?

En ny amerikansk undersøgelse viser, at modebladenes idealbilleder
giver mange piger en helt urealistisk forventning om, hvor meget de skal veje.
Forskerne bag undersøgelsen foreslår, at bladene skriver mere om faren
ved de alt for hårde slankekure - og om det gode ved motion.
(N. D. og Politiken, 1999)


En ny strategi mod anoreksi og bulimi
Efter at en rapport i 1997 viste, at mellem 3 og 5 procent
af alle unge piger i Danmark lider af anoreksi eller bulimi,
og at 29 % af piger mellem 14 og 29 år er urimeligt
og vildt overdrevent bekymrede for deres vægt

... har sundhedsstyrelsen nu besluttet,
at der skal udarbejdes en strategi til forebyggelse af spiseforstyrrelser.
Dette oplyser læge Tove Petersen, sundhedsstyrelsen, i forbindelse med
en temadag om problemerne, som blev afholdt i København den 20. januar 99.

Den forebyggende indsats skal foregå igennem kampagner,
men vil ikke have karakter af formanende skræmme kampagner.
Derimod vil fokus være rettet mod at oplyse om kroppens funktioner,
fornuftige spisevaner og en påvirkning af børn og unges skønhedsidealer.

Baggrunden herfor er, at udenlandske erfaringer viser,
at spiseforstyrrelse er smitsomme !!! (fra Netdoktor, Politiken,
Berlingske Tidende, 9. april 1999)

Mad - og SPISE
FORSTYRRELSER FORØGER DØDELIGHED
Patienter der har været indlagt til behandling af f.eks. anorexi
eller bulimi har en større dødelighed end resten af befolkningen.
Helt op til seks gange så høj - og en femtedel af de patienter der dør,
har valgt at tage deres eget liv. Det er resultaterne fra en ny dansk undersøgelse,
som læge på Psykiatrisk Hospital i Århus, Charlotte Emborg har foretaget.
Undersøgelsen er baseret på data fra 2.700 patienter og er den største
af sin art. (Radioavisen, Ritzau, Kristeligt Dagblad Jyllands Posten,
Ritzau, Politiken - og NetDoktor den 24. juni 1999)

Anoreksi kan skade hjernen !
Langvarige og alvorlige spiseforstyrrelser
kan forårsage kroniske skader på hjernen, så koncentrationsevnen
eller hukommelsen svækkes - og personen måske bliver svækket for livet.
Det fremgår af en ny bog "Spiseforstyrrelser" af psykolog Jan Andreasen
og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Eva Christiansen (red.),
som udkommer på Forlaget Frydenlund.

Forskning tyder på, at hjernen skrumper som følge af mangel på væske
og proteiner, og omkring en tredjedel af de meget syge patienter har svært ved
at huske eller koncentrere sig. Psykolog Jens Richard Møllegaard Jepsen bekræfter
dette, idet han henviser til tre uafhængige undersøgelser.

Af bogen fremgår det også, at spiseforstyrrelser sandsynligvis er arvelige
og skyldes en biokemisk "sultblindhed". "Man kan forestille sig, at kvinderne
har en slags biologisk forstyrrelse, så hvis de først har tabt sig tre kilo,
og ikke er tilfredse med resultatet. Så vil de tabe tre mere, og tre mere,
osv. - fordi sultreguleringen helt er slået fra", siger Eva Christansen.
Kilde: Radioavisen., Aktuelt, Set i Netdoktor den 2. august, 2000

Danskernes helbred er alt for skævt fordelt.
Fattige danskere bliver mere overvægtige og ryger mere,
mens velhavende danskere forbliver slanke og ikke ryger så meget.
Det er konklusionen i en ny undersøgelse, som
Arbejdsmiljøinstituttet har foretaget.

Undersøgelsen viser, at den skæve udvikling i helbredet hos danskerne
har tendens til at fastholde sociale uligheder. Det fører blandt andet til
nedsat livskvalitet og invaliditet.

Ifølge forskningsleder fra Arbejdsmiljøinstituttet, Vilhelm Borg
kan omkring halvdelen af den sociale skævhed forklares med arbejdsmiljø,
mens livsstilsfaktorer som for eksempel rygning forklarer en sjettedel.
(Radioavisen) set i NetDoktor 17. marts 2000
--------


Lidt mere OM BULIMI:
Ved spiseforstyrrelser, der medfører hyppig opkastning, slides tænderne.
Det giver tandlægen en mulighed for at opdage disse sygdomme hurtigt.
Københavns Tandlægeforening holdt et møde efter påske,
hvor emnet bliver taget op.

Spiseforstyrrelser:
Stadigt flere unge piger og kvinder udvikler spiseforstyrrelser,
og det har snart nået et omfang, som gør, at det skal tages lige så seriøst
som AIDS og folkesygdomme som kræft. Det mener flere specialister
i behandling af spiseforstyrrelser, der også kritiserer de offentlige
behandlingstilbud.

Psykolog Ziggy Møller Buck siger, at hvis der ikke er behov
for øjeblikkelig indlæggelse, fordi sygdommen er livstruende,
er der snart sagt ingen tilbud. (Kristeligt Dagblad)
NetDoktor den 10. marts 2000
--------------------------


+ En god nyhed
til dig, som er Overvægtig:

Nu er Danmarks første forening for overvægtige, LOD, stiftet.
Det skete i går, den 20. januar, på et møde i Århus. Og interessen har været stor,
faktisk måtte arrangørerne meddele flere interesserede, at pladserne til mødet var - øh
helt fyldt op. 110 interesserede deltog i mødet, og de valgte kogebogsforfatteren
Anne Larsen
til formand for foreningen. ( Politiken, Jyllands Posten, marts 1999)
(Lige så snart jeg har e-mailaddressen, indsætter jeg den her!
Så bookmark siden, og vendt senere tilbage igen).

Her kan du se, om du kan komme med
i LOD-klubben: se NetDoktors overvægtstest
------------------------


En advarsel - fra de erfarne:

6. Fup og fidus Slankekur:
Flere centre og klinikker tilbyder elektriske slankebehandlinger,
men læge Lars Ovesen, der er chef for Ernæringsenheden under Veterinær
- og Fødevaredirektoratet, kalder metoden for fup og har tidligere
skrevet en bog herom. (A. Stausholm, Jyllands-Posten,
og Derhjemme, 9, marts 1999)
------------------------------

Letigen
Forbrugerbladet "Tænk+Test" advarer imod slankemidlet, Letigen.
NetDoktor 16. februar 2000
------------------------


7. Lidt mere om lysten til fed mad:
En gruppe forskere mener, at visse mennesker igennem generne
er specielt disponeret for at spise fedt mad. Det er European Journal
of Clinical Nutrition, der bringer denne tankevækkende nyhed.
( BT og Kun for Kvinder, NetDoktor 24, marts 1999).


Appetitten forøges
af sukker, viser ny undersøgelse.

En amerikansk undersøgelse viser, at en sukkerholdig kost fører til øget appetit,
og derved en forøget risiko for fedme. Ved skolestarten er 5% af de danske børn
overvægtige. Stødt og roligt stiger "antallet af fede børn" op til 10% ,
når de når frem til 9.klasse
. (Disse børn mobbes ofte herfor.esk)

Derfor siger børnelægerne, Vibeke Manniche, Frederiksberg Kommune,
og Jørgen Dinesen, Århus - at undersøgelsen viser, at der er god grund
til at være mere opmærksom på indtaget af sukkerholdig kost blandt børn .

Man ved også fra sukkersyge patienter, at jo mere sukker man spiser,
jo mere har man lyst til at spise . Den amerikanske undersøgelse kan ikke
nødvendigvis overføres til voksne, men Jørgen Dinensen peger på,
at da stofskiftet er lavere hos voksne, så kan det faktisk tyde på,
at problemet er større for dem. (N.D. 1999)


8. Og så
til de gode nyheder:

At spise slik et par gange om måneden kan forlænge ens liv op til ét år,
viser en ny undersøgelse foretaget af Harvard School of Public Health.
Hvis man derimod spiser slik tre-fire gange ugentligt bliver ens levetid forkortet,
men denne gruppe lever stadig længere end mennesker, der overhovedet ikke
spiser slik. Forklaringen skal formentlig findes ved, at fenolerne i slik
ødelægger de frie radikaler, der kan føre til hjerte-kar sygdomme.
Desuden menes kakao at kunne styrke immunforsvaret.
(Politiken, lørdag, 4. B.T. Søndag, 1999)
--------------------------------------

Lad os lige smage på den nyhed en gang til:

Chokolade:
Ny undersøgelse fra hollandske læger ved The National Institute
of Public Health and Environment i Bilthoven viser, at chokolade både er sundt,
kan forebygge hjertesygdomme og muligvis kræft. Professor, dr. med., Arne Astrup,
bekræfter undersøgelsens resultater, men tilføjer, at det ikke betyder
at man skal svælge sig i chokolade. (Politiken, søndag 8. august,
og NetDoktor den 9. august 1999)
------------------------

Forskere fra Harvard Universitet mener,
at man tilsyneladende lever ét år længere ved at spise slik og chokolade
et par gange om måneden. Undersøgelsen bygger på næsten 8000 mænd.

Forklaringen skal måske findes i chokolade,
der indeholder kemiske stoffer af den særlige type fenoler,
hvilket er de samme stoffer, der måske er årsag til Rødvinens positive
påvirkning på hjertet. (fra Jyllands-Posten, Viden Om og NetDoktor, 1999)
---------------------

VI DANSKERE SPISER MEST SLIK I EUROPA!
ja i hele verden! (Vi kan altså bare det der - også på det område! esk).

I 1997 spiste en gennemsnits dansker 18 kilo slik,
eller i alt 90.000 ton slik i hele Danmark. Det gav en sikker topplacering
som den mest slikspisende nation i Europa, og samtidig forventes forbruget i år
at stige med 900 ton. Udviklingen bekymrer både tandlæger og ernæringseksperter.

Overtandlæge i Frederiksberg Kommune, Lene Esmark,
tror de søde sager er skyld i, at det ikke lykkes at formindske antallet
af huller i tænderne hos børn - på trods af en stor forebyggende indsats.
Arne Astrup, der er ernæringsforsker og dr.med., er ikke bekymret
for de børn, der får slik i mindre mængder, kombineret
med god motion og en rigtig kost.

Problemet ligger hos de børn, der ikke samtidig motionerer
og som i øvrigt spiser junk-food med meget fedt; f.eks. pizza og burgers.
(M.C. Svendsen, Berlingske Tidende + Tæt På, 14-17
A. Böye, B.T., 1. sektion 2., og NetDoktor 1999).
----------------------



Gode links

1 + 2 + 3 . 4 ..5 ..6 ..7

www.whycare.dk

www.ediets.com

Gode links om Anorexia: 1
.2 .+3 + 4 + 5



Slankekure som virker
- og så er de helt gratis!

1. Luk øjnene, og åbn smagsløgene
Tyg derpå stille på hver en bid i lidt længere tid,
inden du sluger den. Nyd det du spiser - i stedet
for blot at hælde det ned i halsen og mavesækken.
Gør "det" "at spise" lidt helligt ! - til en meditation,
en stille nydestund, også sammen med andre.

2. Motion.
...- Tag trapperne, og undgå elevatorer.
...- Køb en ny laber cykel med 3 gear til foråret!
...- Væn dig til at gå en aftentur med din mand/kone/hund.
...- Fortsæt selv ... kun du ved, hvad du trænger til.

3. Et æble om dagen
holder psykiateren på afstand!

Britiske psykologer har ved at interviewe 100 mennesker
fundet en forbindelse imellem kost og psykisk sundhed.
Dem, som spiste megen frugt havde færre problemer
med angst, indre uro og nedtrykthed i det daglige.

+ se betydningen af
ikke at forveksle dit Kropsbillede med din Selvopfattelse:
/www.psykoweb.dk/selvtillid/5KognitivTerapi1.htm


PS. NY DANMARKSREKORD I KÆMPEÆBLER !
Det var ny Danmarks-rekord, da frugtavler Finn Sloth Larsen på Fejø
for to uger siden plukkede et æble på intet mindre end 1.410 gram.
(set i politiken den 18. nov. 1999). (Whauw! esk)

Et par æbler og pærer
om dagen holder humøret oppe
.
Britiske psykologer har - ved at interviewe 1000 mennesker,
fundet en statistisk forbindelse imellem kost og folks humør.
Mange af de, der spiste særlig meget frugt og grønt, sagde
at de kun sjældent kendte til angst og nedtrykthed.
Set i Illustrerede Videnskab, 2001.


4. Flere gode tips:

Se f. eks. vores
7 + 8 små nemme ideer til et gladere liv.

+ følg Allans kamp med vægten
+ se Den smalle gryde. Med gode råd og erfarringer
+ Gerda´s gode lette opskrifter , set i Aktuelt!
+ mere om mad og motions i www.avida.dk
+ se slankeopskripter i appetit.dk

+ En stor samling "Low fat and delicious recipes
+ Diverse slankelinks: 1 + 2 + 3 + 4 ??? fra USA,
+ på dansk. 1. 2..3. + 4 ..5 + 6 + 7 + ???


Gode linkforslag til slankeråd,
som er nemme - og som virker!
modtages med kyshånd, tak!

Ny spændende Bog:
Psykolog, Linda Lassen har skrevet en bog om de psykiske årsager
til fedme og overspiseri. Bogen hedder "Overspisning, psykologi, selvforståelse
og om terapi ved spiseforstyrrelser", som er udkommet på forlaget Klitrose.
( Jyllands-Posten, NetDoktor 27. januar 2000)



Hop op igen

 



til Index

Tilbage til
Fakta-oversigten

Til lidt sjovere
og mere afstressende
Superlinks


Til mange andre
Psykologiske links