Opdateret: 10. marts, 2018.
"Den medicinske forskning har nu gjort så utrolig store fremskridt,
at der praktisk taget ingen sunde mennesker findes mere." Aldous Huxley
Her er fakta
og interessante undersøgelser,
der siger noget om de nye valg, vi står overfor i dag:
(nyhederne er samlet siden 2002, så her er lidt perspektiv)
Marts, 2018
Hver 8. dansker har ifølge Sundhedsstyrelsen lige nu svært ved
at klare en almindelig hverdag med arbejde, husholdning og sociale relationer.
Og dette er blot et øjebliksbillede. I løbet af livet kæntrer de fleste af os
mentalt og/eller kropsligt i korte eller lange perioder.
se Facebook om job uden stress
www.facebook.com/JobUdenStress/
9. maj, 2011
Ældre presser sygehuse allerede nu
Antallet af ældre danskere stiger voldsomt i løbet af få år.
Det får Sundhedsstyrelsen til allerede nu at lægge planer
for en eksplosion i behovet for medicinsk behandling.
Mange ældre skal fremover ikke regne med at være indlagt på et sygehus,
men i stedet blive behandlet ambulant eller derhjemme. Ifølge nye prognoser
fra Danmarks Statistik vil der allerede i 2020 være over 100.000 flere ældre
over 75 år end der er i dag.
Der er nu Ældreboom på sygehuse
Og udviklingen fortsætter med stormskridt.
I 2025 vil der være over 600.000 danskere med mindst 75 års livserfaring,
hvilket er hele 54 procent flere end i dag. Ældreboomet mærkes allerede på
de danske sygehuse, forklarer Ellen Holm, Dansk Selskab for Intern Medicin.
- Vi oplever allerede i dag, at der er mange ældre, medicinske patienter på
de danske sygehuse, og på alle interne medicinske afdelinger fylder de
her patienter rigtig meget i hverdagen, specielt i det akutte arbejde.
Og der er ingen tvivl om, at de kun vil komme til at fylde mere
i fremtiden, siger Ellen Holm.
For at geare sundhedssystemet til udfordringen
har Sundhedsstyrelsen netop udsendt et fagligt oplæg.
Det indeholder i alt 24 anbefalinger, der især handler om tidligere opsporing
og forebyggelse af sygdom, bedre uddannelse til personalet, øgede muligheder
for behandling uden at komme på sygehuset, et styrket patientforløb
og øget forskning på området.
Der vil ske en omstilling til ambulant behandling,
så folk er på et patienthospital, eller - i det omfang det overhovedet er muligt
- klarer sig i eget hjem. Kilde: KL's nyhedsbrev Momentum
Der bliver mangel på personale i sundhedssektoren.
I de kommende år går mange sygeplejersker, bioanalytikere
læger og socialrådgivere på pension. Det kan skabe stor mangel på folk
i sundhedssektoren. Hver fjerde sygeplejeske, der er medlem af PKA,
kan i løbet af de næste 10 år vælge at gå på pension.
Indenfor faget af bioanalytikere har fire ud af 10 muligheden.
Samlet viser en opgørelse fra PKA, at mere end 28.000 erhvervsaktive medlemmer
fra de otte pensionskasser i PKA-samarbejdet, vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet
for at gå på efterløn eller pension. Og det vil betyde en stor mangel på folk
i hele sundhedssektoren.
»Dette kommer meget snart til at gå over patienterne.
Er der ikke tilstrækkeligt mange sygeplejersker til at tage sig af patienterne,
så dør der flere, indlæggelsestiden bliver forlænget, og antallet af komplikationer
vil stige«, siger Dansk Sygeplejeråd formand Connie Kruckow til Ritzau.
Hun frygter, at det vil komme til at gå grueligt galt, hvis ikke regering
og Folketing gør noget ved problemet.
Set i Politiken, 26. september, 2006
Allerede nu er der akut mangel på 5- 600 læger.
Det offentlige sundhedsvæsen ser gerne, at polske og baltiske læger
søger arbejde på de danske hospitaler. For der mangler 1.000 læger:
hver syvende stilling som læge er ledig. »Send gerne 500-600 læger nu«,
siger Bent Hansen, formand for regionerne i Danmark. Han skønner også ,
at der helt akut nu mangler omkring 1.000 sygeplejersker
rundt om på landets hospitaler. 26-9-2006
13. nov. 2010
Samme ventetid nu, som for fire år siden
Stik imod regeringens mål om hurtigere behandling på sygehusene
er ventetiden på operation i dag stadig den samme som for fire år siden.
Vi venter i snit to måneder, selv om det offentliges udgifter til hurtig behandling
på de private sygehuse er steget markant de senere år, skriver Politiken Søndag.
Danskerne venter for eksempel 76 dage på at blive opereret i skulderen og 46 dage
på at få fjernet polypper, mens ventetiden på en kunstig hofte er 55 dage,
ifølge nye tal fra Sundhedsstyrelsen.
Privathospitaler skovler penge ind
"Det er en skandale, at regeringen har skabt et sundhedsvæsen,
som efterlader de mest syge på venteliste i det offentlige system,
imens de private hospitaler har skovlet penge ind på at behandle de mindst syge patienter,
siger finansordfører Morten Bødskov fra Socialdemokraterne. Mens de offentlige udgifter
til behandling af patienter på privathospital i årene 2005 og 2006 var ca. en halv milliard kroner
om året, steg de herefter, så de nu ligger et godt stykke over en milliard kroner om året.
Altså mere end en fordobling af udgiften til de private hospitaler!.
www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/11/13
Danske Hospitaler er nu, som dem de har på Malta!
Det danske sundhedsvæsen har fået en tvivlsom bedømmelse
i en ny international evaluering. Blandt de 25 EU-lande plus Schweiz
ligger vi på en 10. plads. Det lyder måske ikke specielt bekymrende,
men Danmark er klart hægtet af førergruppen og ligger nu længere
fra topnationerne end fra f.eks. Polen og Estland.
Frankrig er topscorer
Endnu en gang er det franske sundhedsvæsen topscorer på en international evaluering,
og endnu en gang er der stor ros til Sverige, der sammen med Holland,
Schweiz, Tyskland og Luxembourg scorer klart højest.
Danmark, som for år tilbage
blev anset for at have et sundhedsvæsen i verdensklasse,
skal nu sammenligne sig med lande som Italien, Malta og Slovenien.
Mens Danmark er helt i top, hvad angår patientrettigheder, journalindsigt
og information, står det skralt til på det måske vigtigste af alle
de undersøgte temaer: behandlingsresultaterne.
Scorer bundpoint
Her scorer vi bundpoint på vores dødelighed af hjerteblodpropper,
brystkræft og tyk- og endetarmskræft, kun overgået af lande som Grækenland,
Portugal og Slovenien. Netop de fine behandlingsresultater er hovedårsagen
til den flotte svenske 4.-plads. Svenskerne ligger på denne skala
meget langt foran Danmark.
Jes Søgaard peger på, at nogle af tallene er lidt for gamle,
og at der faktisk er rettet en del op på Danmarks indsats på hjerte- og kræftområdet.
»Men tilbage står, at udgiftsvæksten i Danmark på sundhedsvæsenet i rigtigt mange år
har ligget på det halve af andre lande. Vi har en tilbøjelighed til at sige, at vi vil bruge
så og så mange penge på mere sundhed. Jeg mener, vi bør tænke omvendt.
Sætte os nogle præcise mål og så skaffe de penge, det koster at nå dem«,
I 2000 placerede WHO
det danske sundhedsvæsen på en 34.-plads i verden
efter lande som Chile og Colombia. Undersøgelsens design
blev dog stærkt kritiseret fra forskerside.
Ikke verdens bedste
»Vi skal passe på med at gå rundt og sige, at vi har verdens bedste sundhedsvæsen,
for det er der desværre endnu et stykke til«, siger direktør i DSI Institut for Sundhedsvæsen, professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard. »Vores behandlingsresultater trækker ned,
og det samme gør den manglende politiske vilje til at investere i sundhedsvæsenet.
På positivsiden står bl.a., at vi har mange valgmuligheder og relativt korte ventelister
sammenlignet med mange andre lande«, siger Jes Søgaard.
Den nye rapport er udarbejdet af den internationale tænketank
Health Consumer Powerhouse. Udgangspunktet er, at man har sammenlignet
de enkelte landes sundhedsvæsen ud fra en forbruger/patientvinkel.
Der er set på patientrettigheder og information, ventetider,
behandlingsresultater, offentlige tilbud og medicin.
Set i www.politiken.dk - 25. august, 2006.
Vi spilder en milliard på dyr medicin
Udgifter til kronisk syge eksploderer
Kronisk syge tegner sig nu for op mod 80 procent
af de samlede sundhedsudgifter. En hastigt voksende gruppe danskere lever
med kroniske lidelser som hjerte-kar-sygdomme, rygerlunger og kræft.
Med den udvikling eksploderer udgifterne til sundhedsvæsnet.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at de omkring 1,7 millioner kronisk syge danskere
optager op mod 80 procent af de samlede sundhedsudgifter.
Livsstilssygdomme trækker udgifterne op
Sundhedsudgifterne er ifølge de nyeste opgørelser på syv år
steget med 23 procent til 124,5 milliarder kroner i 2008.
Antallet af kronisk syge stiger blandt andet, fordi en række livsstilssygdomme
som forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og diabetes er i vækst.
Desuden kommer der over de næste 10 år 200.000 flere danskere over 64 år,
og med alderen stiger risikoen for en kronisk sygdom. På den baggrund vil antallet
af kronisk syge vokse til to millioner i løbet af de kommende år,
viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.
politiken.dk Søndag 22. aug 2010
1. maj 2010
Vi spilder milliarder på alt for dyr medicin.
Det siger Lægemiddelstyrelsens Institut for Rationel Farmakoterapi, IRF,
til Politiken. IRF er sat i verden for at rådgive landets læger om, hvordan
skatteborgerne og patienterne får mest muligt ud af de milliarder,
der bruges på medicin.
-Det er realistisk at spare en til to milliarder kroner på medicin,
der bliver købt på apotekerne. Vel at mærke uden at kvaliteten af behandlingen
ændrer sig en millimeter, siger instituttets leder, speciallæge Steffen Thirstrup.
Han peger på, at det i bund og grund er penge ud ad vinduet, at lægerne
skriver recept på dyr medicin, når den billige er præcis lige så god.
Der kan spares
Steffen Thirstrup bakkes op af direktøren for Nordic Cochrane Center,
der forsker i, om medicin virker så godt, som industrien lover.
- Der er ingen tvivl om, at der kan spares et milliardbeløb, hvis lægernes
ordination af medicin bliver mere rationel, siger overlæge, dr.med. Peter Gøtzsche
Alene på depressionsmidler kan der spares ca. 200 millioner kroner årligt.
På andre områder ville man aldrig acceptere et sådant spild af penge, siger han.
Via den offentlige sygesikring betaler staten
over halvdelen af de 12 milliarder danskerne køber medicin for på apotekerne.
Apotekerne har pligt til at sælge den billigste variant af medicinen til patienten.
Men det gælder kun for identiske præparater, altså kopimedicin.
Når lægen for eksempel udskriver medicin til en patient med depression,
er der flere forskellige typer kemi at vælge imellem. Hvis lægen ordinerer
den dyre medicin, så må apoteket ikke skifte den ud med den billige,
da det er forbeholdt lægen at vælge behandling.
Læger sløser
De praktiserende læger erkender, at de skal blive bedre til at udskrive den billigste medicin til patienterne. Men deres formand, Henrik Dibbern, siger samtidig, at en væsentlig del af problemet skyldes, at patienter bliver udskrevet fra hospitalet med en recept i hånden på medicin, som sygehusene køber langt billigere end de priser, medicinen sælges til på apotekerne.
- Firmaerne giver nogle ekstreme rabatter
for at komme indenfor i varmen på sygehusene.
Når patienten så bliver udskrevet, har firmaet en kunde,
der i mange år fremover vil købe deres medicin til den fulde pris på apotekerne.
Patienterne får tilskud af det offentlige, og det er svært at få dem til at skifte medicin,
da de har tillid til, at lægen på hospitalet har ordineret den rigtige, siger Henrik Dibbern.
Politiken har bedt sygehusenes indkøbscentral, Amgros, om eksempler på store rabatter.
I et tilfælde betaler patienter 197 kroner for medicin, hvor sygehusene slipper
medkun 6 kroner. For et andet præparat er apotekets pris 430 kroner,
mens hospitalerne betaler 40 kroner. - www.dr.dk/Nyheder/Indland
Om sundheden fremover?
Lægernes og forskernes dygtighed rejser en række nye spørgsmål,
som vil rykke tættere på - også for dig og mig fremover.
F. eks.
Antallet af kronisk syge danskere eksploderer!
1,8 millioner danskere lider af en kronisk sygdom og tallet ventes at vokse
med yderligere 400.000 i løbet af de næste syv år. Det fremgår af oplysninger,
som direktør Finn Kamper-Jørgensen, Statens Institut for Folkesundhed,
fremlagde på et årsmøde i Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering.
Det er især sygdomme som diabetes, rygerlunger, dårligt hjerte og gigt.
Stigningen skyldes dels at disse sygdomme især rammer ældre over 65 år,
og at denne aldersgruppe er i kraftig stigning, dels at konsekvenserne af
danskernes storforbrug af cigaretter, fed mad og mangel på motion
nu for alvor viser sig i sygdomsstatistikkerne.
Udviklingen er ifølge eksperter så alvorlige,
at det er nødvendigt at foretage ændringer i det danske sundhedsvæsen
for at sikre en ordentlig behandling af de kronisk syge,
uden at de offentlige udgifter eksploderer.
”Vi kan ikke køre videre på den traditionelle måde
med at indlægge folk gang på gang for at undersøge og behandle dem.
Vi bliver nødt til at finde nye og mindre omkostningskrævende tiltag
for at hjælpe kroniske syge. Ellers vil en stadig større del af brutto
nationalproduktet blive spist op af sundhedsvæsenet”,
siger Finn Kamper-Jørgensen.
Berlingske Tidende, 2003
Vil du leve længe
eller vil du nyde livet, mens du kan?:
En ny undersøgelse af livsstilen i Danmark og Sverige
viser, at mens danskerne dør tidligere og drikker og ryger mere,
så er vi også mere tilfredse med livet og helbredet end svenskerne.
Undersøgelsen er lavet i et samarbejde
mellem Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab
og afdelingen for socialmedicin på Lunds Universitet.
Ideen med undersøgelsen er, at synliggøre livsstilsvalg på de to sider af sundet.
Pudsigt nok har undersøgelsen bekræftet nogle af de fordomme,
man traditionelt forbinder med danskere og svenskere.
Myten om, at svenskerne ikke har det så sjovt som os, blev bekræftiget.
"Vi er også bedre til at skabe sociale netværk", siger Niels Kr. Rasmussen
fra Dansk Institut for Folkesundhedsvidenskab.
Dette betyder, at danskerne føler sig sundere,
at vi er mindre stressede og bedre til at støtte hinanden ved sygdom.
Til gengæld er vores livsstil også betydelig mere usund end svenskernes.
Dobbelt så mange ryger dagligt og tre gange så mange drikker for meget.
Det bevirker at danskerne rammes mere af dødelige sygdomme,
og derfor gennemsnitligt dør tidligere. Politiken,
Jyllands-Posten, NetDoktor 13-6-2002
Vores Laster koster dig og samfundet dyrt
I en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed konkluderes det,
at rygere er de helt store økonomiske syndere i det danske sundhedsvæsen,
og at de er en stor belastning for hele samfundsøkonomien.
- En storryger dør 8-10 år for tidligt
...og taber derudover 10 gode leveår uden langvarig belastende sygdom.
- Alkohol medfører 70.000 ambulante sygehusbesøg årligt og tidlig død.
- Sundhedsvæsenet bruger 1,5 milliarder kroner om året på overvægt
og svært overvægtige kvinder får 10 færre gode år end normalvægtige.
Også fysisk inaktivitet og psykisk arbejdsbelastning koster samfundet dyrt.
Fysisk inaktivitet medfører 3,1 millioner fraværdsdage årligt blandt erhvervsaktive,
og 2.800 tildeles årligt førtidspension på grund af psykisk arbejdsbelastning.
Berlingske Tidende, NetDoktor- 23. juni, 2006
-------------------------------------------
Og så er det vist på tide
at pege på en supergod nyhed,
der beviser at der sørme også sker noget godt i dag
og sandsynligvis kan vi vente os lign. nyheder mht. aids, malaria
sovesyge, cancer, osv. osv. der stadig er uløste rædsler,
(- hvis ellers pengene bruges dertil, fremfor
som nu til bomber og tåbelige krige.)
EUROPA er nu POLIOFRIT !
Dagen 21. juni 2002 er historisk. Polio, en rædselfuld sygdom,
der er så gammel, at den er påvist hos mumier fra det gamle Egypten,
vil med stor sandsynlighed officielt nu blive erklæret for udryddet i
hele Verdenssundhedsorganisationen WHO's Europaregion i dag.
Politiken, 21.juni, 2002.
Og så tilbage til
de problematiske valg:
En dom ved EF-domstolen kan bane vejen
for at danske patienter kan behandles gratis i udlandet.
Den principielle dom slår fast, at der skal være tvingende grunde
til at afslå en patients valg af et sygehus i et andet EU-land.
"Hvis en kommune, et amt eller måske Sundhedsstyrelsen
vælger at nægte en dansker behandling i udlandet, er det den
pågældende myndigheds forpligtelse at argumentere for,
hvorfor det ikke kan lade sig gøre", siger professor,
dr.jur. Kirsten Ketscher om dommen.
Kontorchef i Sundhedsministeriet John Erik Petersen
understreger, at de danske love ikke er i modstrid med dommen,
men at der endnu ikke er indført frit sygehusvalg inden for EU.
Politiken, Set i Netdoktor den 20. december, 2001
-------------------------------------
Privathospitalerne ruster sig til at tage imod flere patienter
i forbindelse med, at det fri sygehusvalg træder i kraft efter to måneder.
Flemming Rosleff, direktør for Privathospitalet Hamlet, vurderer
at den nye ordning let kan betyde dobbelt så mange opgaver,
men kapaciteten på hospitalet kan sagtens udvides.
Også Privathospitalet Skørping og Privathospitalet Mølholm A/S
er parate til at tage imod flere patienter. Mølholm har planer om at udvide
inden for de næste par år. Mølholms direktør Erik Gregersen ser dog
selve signalværdien af den nye ordning, som det vigtigste.
"Nu har regeringen endelig accepteret os som stuerene,
hvor vi tidligere var nogle væmmelige nogle", siger han.
Set i Netdoktor den 29-11-2001, fra Børsen,
Dyrere på Privathospitaler:
Ventelistebekæmpelsen bliver ikke
den store indtægtskilde for privathospitalerne.
Amterne har fastslået, at de kun vil betale det, som operationerne
ville koste i det offentlige, for at få dem udført på et privathospital.
Det er alt for lidt, siger Anette Skjoldager, erhvervspolitisk konsulent
i Dansk Handel & Service, som repræsenterer privathospitalerne
Men privathospitalerne er stadig optimistiske mht. fremtiden.
De mange private sygeforsikringer og udsigten til skattefrihed
på arbejdsgiverbetalt behandling lover godt for det private behandlermarked.
Set i Netdoktor den 8 - 2 - 2002 fra Berlingske Tidende,
Nyt om Fjernbehandling:
Fremtidens patienter vil i højere grad
selv komme til at stå for deres egen behandling.
Via internet og mobiltelefon er det muligt for bl. a. hjertepatienter
at blive overvåget hjemme. Mange forskningsprojekter på området er på vej,
9 projekter om IT og behandling har fået 25 millioner kroner fra Det Digitale Nordjylland.
Et af projekterne er et nyt forsøg i Aalborg, hvor astmabørn via en internetportal
kan sende data, skrive dagbog, chatte og stille spørgsmål. NetDoktor.dk står
bag projektet i samarbejde med Nordjyllands Amt, Aalborg Sygehus
og Den nordjyske Astmaskole. 300 børn mellem seks og femten år
skal deltage i det to år lange projekt. (Det lyder spændende, esk).
Jyllands-Posten, 4 - 10 - 2001
--------------------------
Sygefraværet i Danmark er nu så stort,
at det ca. svarer til at 125. 000 medarbejdere
hver dag er væk fra arbejdet - på grund af sygdom.
I mange ufaglærte job, hvor belastningerne er tunge
og arbejdet uden arbejdsglæde, er sygefraværet nu så stort,
at der er flere meldt syge, end der er ledige.
Danskeres helbredstilstand:
En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser,
at hver femte dansker i alderen 15 til 66 år har længerevarende
helbredsproblemer eller handicap. Af disse er det cirka halvdelen,
der er i arbejde. De dominerende problemer er ryg- og nakkelidelser,
der udgør 30 procent af samtlige helbredsproblemer.
18. juni, 2003, Ritzau, Kristeligt Dagblad.
Forebyggelse er billigere:
"Det er simpelthen ikke realistisk,
at det offentlige kan behandle sig ud af alle sundhedsproblemerne",
skriver Svend Erik Christensen, der er direktør i Skandia Lifeline.
Han argumenterer for, at sundhedsministeren skal fokusere mere på forebyggelse
end blot på at forøge behandlingstilbuddene. Grunden til, at Danmark befinder sig
så langt nede på internationale sundhedsranglister, er ikke det offentlige sundhedssystem,
som faktisk ikke er så ringe endda. "Årsagen er snarere, at vi ikke er gode nok
til at leve sundt. Vi spiser for fedt, drikker og ryger for meget,
får for lidt motion og stresser på arbejdet."
Andre end det offentlig skal på banen og tage del i ansvaret,
hvis sundhedsniveauet i Danmark skal forbedres. Derfor foreslår
Svend Erik Christensen, at regeringen fjerner beskatningen
på virksomheders indsats for både sygdomsbehandling
og forbyggende sundhedstiltag for deres ansatte.
Set i Netdoktor den 20. -12-2001
---------------------------------
Det forventes at amterne har brug for mindst 800 millioner kr
mere, end der "optimistisk" var budgetteret for til medicin i år 2002.
F. eks. er brugere af antidepresiv medicin ("lykkepillerne")
steget fra 75. 000 i 1996 - til 150. 000 i år 2001.
TekstTV2, 31. januar , 2002.
-----------------------------
Ny rekord: færre unge vil passe syge!
Mens behovet for mere plejepersonale konstant stiger,
styrtdykker interessen for at blive sygeplejerske, social- og sundhedsassistent.
Nye studerende på sygeplejeuddannelsen er det laveste siden 1994,
og samtidig er antallet af ansøgninger til skolerne
faldet med næsten 50 procent på blot syv år.
For social- og sundhedsassistenterne ser det værre ud.
I disse dage skal sygeplejeskolernes ledige pladser fyldes op,
men det rekordlave antal ansøgere har dæmpet forventningerne
betydeligt til, om dette vil ske. Set i Politiken, 10 - 8 - 2001.
Sygeplersker ønskes!
"Det lysner bestemt ikke forude
- snarere tværtimod. Hvis man ser på plejepersonalet, er der udsigt til
en endnu større mangel på personale i de kommende år.", siger Connie Kruchow
og efterlyser initiativer, som kan øge interessen for at arbejde i plejesektoren.
Det kunne f. eks. være en ordentlig løn, et godt arbejdsmiljø
og større muligheder for efteruddannelse.
Set i Netdoktor den 7 - 9 - 2001.
Bliver der en endnu værre lægemangel ?
I løbet af 20 år vil der på landsplan komme til
at mangle mellem 400 og 1.600 praktiserende læger.
Det er særligt udkantsområderne, der har svært ved at tiltrække læger.
Hovedårsagen er, at 30 procent af de praktiserende læger i dag er over 55 år.
Samtidig udsættes lægerne for et stigende arbejdspres. Det fremgår af
en prognose fra Jyske Bank. De Praktiserende Lægers Organisation (PLO)
erkender problemet, men afviser, at det vil gå så galt. PLOs formand Jørgen
Lassen henviser til, at optaget på medicinstudiet er øget de seneste år.
Set i Netdoktor den 15 - 10 - 2001
------------------------------
Hvor gamle kan vi regne med at blive?:
Sundhedsministeriets skriver i sit statistiske nyhedsbrev,
at vores gennemsnitlige levetid stiger hurtigere end i de fleste europæiske lande.
Det skyldes ikke mindst, at danskerne ryger mindre, spiser mindre fedt
og dyrker mere motion i fritiden. Også på arbejdsmiljøområdet er der
sket en målrettet indsats med forebyggelse i de farligste erhverv.
I 2000 var middellevealderen 74,3 år for mænd og 79 år for kvinder.
Det er en stigning på 1,7 år for mænd og på 1,2 år for kvinderne
fra 1995 til 2000. Danmark ligger dog stadig i den bageste halvdel,
når der ses på den absolutte middellevealder.
Set i Netdoktor den 23 -.8 - 2001.
Vi er kun på en 15. plads:
Danskerne levede i 1997 gennemsnitligt kortere
end befolkningen i resten af de nordiske lande, og bl. a. derfor
bliver Danmark overhalet af disse i en ny FN-rapport om velfærd.
Norge, Sverige, Island og Finland ligger som nummer 1, 4, 7 og 10,
Danmark ligger nummer 15. I gennemsnit lever danskerne 76,1 år,
hvor nordmændene til sammenligning lever i 78,4 år.
En af årsagerne hertil er,
at danskerne ryger meget - 1.962 cigaretter per indbygger,
mens nordmændene kun ryger 760 cigaretter per indbygger.
Rygning eller ej.
Konsulent i Socialforskningsinstituttet Hans Hansen
mener, at rapporten kun kan bruges som et fingerpeg om,
hvordan Danmark klarer sig blandt de industrialiserede lande.
»Her er en 15.-plads ud af 162 lande jo egentlig en ganske pæn placering.
Vi er fortsat blandt den bedste tiendedel. Desuden viser sådan en undersøgelse
jo hellere ikke noget om, hvor tilfredse folk er med deres liv. Måske bruger vi
ikke så mange penge på uddannelse som Norge, men det fortæller jo ikke
noget om, hvordan vores børn har det i skolen«.
Politiken. 10 - 7 - 2001
Og så til endnu et par gode nyheder:
DEN GENNEMSNITLIGE LEVEALDER ER STEGET - lidt.
Danskernes gennemsnitlige levealder er steget markant i de sidste fire år.
Det viser en ny tiårsoversigt fra Danmarks Statistik, hvor middellevetiden
i 1999 opgøres til 74,0 år for mænd og 78,8 for kvinder, hvilket
svarer til en fremgang på henholdsvis 1,4 år og 1,0 år.
Stigningen følger den generelle tendens i EU-landene,
selvom danske kvinder stadig indtager en sidsteplads, og danske mænd
befinder sig på en tredjeplads fulgt af Finland og Portugal. Svenske mænd
lever til gengæld 3 år længere end de danske. Seniorforsker Knud Juel fra
Statens Institut for Folkesundhed mener, at vi er kommet på rette vej.
Stigningen hænger blandt andet sammen med, at færre nu dør
som følge af hjertesygdomme, uheld i trafikken og af aids.
(Berlingske).Set i Netdoktor den 16. september, 2000
+ Se de sidste nye tal om os danskere her hos Danmarks Statistik:
(Klik f.eks. på "Befolkning og valg"): www.dst.dk/aarbog2000
MEN ...
2a.Københavnerne
lever væsentligt kortere
end deres naboer på den anden side af Øresund.
En mandlig borger i Københavns Kommune lever gennemsnitligt 10 år kortere
end en svensk mand i Skånes sundeste kommune, Lomma. Disse opsigtsvækkende
forskelle kom frem på konferencen "Sund, sundere Øresund", i Malmö i går.
Årsagen til denne forskel er, at danskerne lever mere usundt, ryger
og drikker mere end de svenske naboer. (Ritzau, Aktuelt,
JPKøbenhavn - og NetDoktor 27. januar 2000
GODT NYT: KØBENHAVNERNE
HAR NU UDSIGT TIL AT LEVE LIDT LÆNGERE!
Københavnernes forventede levealder er steget. Det viser den nye
rapport om sundhed og sygelighed i Øresundsregionen 'Om sundhed
och hälsa kring Sundet'. Den forventede levealder er for mændenes
vedkommende steget med 1,69 år til 69,7 år siden starten af 1990erne.
Tilsvarende er kvindernes middellevetid steget med 0,94 år.
Men selvom den københavnske middellevealder er steget,
har skåningerne stadig udsigt til at leve tre år længere.
Ifølge rapporten er københavnernes livsstil forbedret mere
end i provinsen på grund af de mange tilbud om rygeafvænning.
Flere københavnere end provinsborgere er derfor holdt op med at ryge.
Andelen af mandlige københavnske rygere er faldet fra 42 til 32 procent
mens de kvindelige rygere i København er faldet fra 38 til 28 procent.
(Berlingske Tidende, Set i Netdoktor den 17 - 10 - 2001.
+ se disse interessante artikler
fra Fremtidsforsknings Instituttet:
www.cifs.dk/scripts/artikel.asp
Andre nyheder,
der peger fremad mod imorgen:
STOR TILFREDSHED MED SYGEHUSENE !!!
Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), Sundhedsministeriet og
Amtsrådsforeningen har foretaget den første landsdækkende undersøgelse
af brugernes tilfredshed med sygehusene. I alt 34.000 patienter er blevet spurgt,
og 89 procent var helt generelt tilfredse efter besøget på sygehuset - hertil skal det
dog bemærkes, at 14.000 valgte ikke at besvare spørgeskemaet.
Formanden for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg, Bent Hansen (S),
er glad for, at brugerne er så tilfredse med kerneydelsen - behandling og pleje,
men han noterer sig, at helt op mod 41 procent er utilfredse med ventetiderne under
indlæggelse. Samtidig kunne både informationerne og kommunikationen
blive bedre, siger han.
Sundhedsminister Arne Rolighed (S) mener,
at der bør sættes ind overfor de lange ventelister, og det skal ske
via et tættere samarbejde mellem de praktiserende læger og sygehusene.
Blandt andet bør de praktiserende læger kunne booke en patient ind til en undersøgelse.
Samtidig kan man springe en række småundersøgelser over, mener sundhedsministeren.
Formanden for Amtsrådsforeningen, Kresten Philipsen (V), appellerer til
landspolitikkerne om at lade være med at føre valgkamp på de 10 procent,
der er utilfredse. Sundhedsvæsenet er ikke så elendigt, som man gør det til,
mener han. Lægerne får også et godt skudsmål; 92 procent er tilfredse
med lægernes faglighed, og når det gælder plejepersonalets dygtighed,
er tallet helt oppe på 94.
Helt generelt er tilfredsheden større på de små sygehuse end de store,
og det vestlige Danmark får også lidt bedre karakterer end det østlige.
Professor Jørn Henrik Nielsen, har som saglig og uvildig person,bekræftet,
at undersøgelsesresultatet svarer til tidligere undersøgelser, og han siger,
at de ansvarlige for sundhedsvæsenet har god grund til at være tilfredse.
(Radioavisen., Politiken,Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Aktuelt.
- Set i Netdoktor den 11-1-2001
Hvilket modsvarer disse tidligere nyhed:
2b. Mht. at leve sundt og længe
er Danmark stadigvæk kun på en 15. plads !
"Danmark er kun det 15. bedste land at leve i !", viser en ny rapport.
Danmark er et godt land at leve i, men vi er langt fra det bedste. Og blandt
de lande vi normalt sammenligner os med, er vi blandt de dårligste.
Det viser en ny statistik fra FNs udviklingsorganisation, UNDP.
Ifølge Human Development Indeks, er Danmark det 15. bedste land at leve i.
Statistikken sammenholder levealder, uddannelse og indkomst landene imellem.
Og selv om Danmark er rykket 3 pladser op i forhold til sidste år,
så skyldes dette kun en ændret beregningsmetode.
Det er vores korte levetid,
der er den direkte årsag til vores dårlige placering.
Vi har den næstlaveste gennemsnitsalder i EU !
Kun portugisere dør tidligere.
Statistikken peger bl. a. på vores madvaner
som een vigtig årsag til den lave middellevealder. Danskerne
har det højeste kalorieindtag i verden! (fra Berlingske Tidende,
Politiken, Jyllands Posten, Kristeligt Dagblad
- & NetDoktor den 13.juli 1999).
Globalt set
er vi på en 28. plads!
Danskernes gennemsnitslevealder
uden sundhedsproblemer er lav i forhold til resten af verden.
En undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen WHO viser,
at Danmark ligger på en 28. plads, når det gælder antallet af leveår
uden fysiske skavanker.
Den gennemsnitlige levealder uden fysiske skavanker
er i Danmark 69,5 år. Japan er det førende land med hensyn til sundhed
og levealder. Det skyldes blandt andet en sund og fedtfattig kost
og et lavt forbrug af tobak. Kvinderne er ifølge undersøgelsen
dem, der lever længst. (Radioavisen)
Set i Netdoktor den 5. juni 2000
Kvalitetsmæssigt
er vi helt nede i 34. division!
Verdenssundhedsorganisationen, WHO har også lavet en undersøgelse
af kvaliteten i sundhedsvæsenet i en række af verdens lande, og Danmark
er havnet helt nede på en 34. plads. WHO har undersøgt 191 lande,
og Frankrig blev vurderet til at have det bedste sundhedsvæsen,
med Italien og San Marino på de næste to pladser.
Undersøgelsen indeholder vurderinger af behandlingsmuligheder,
sygeforsikring, muligheden for at skaffe den rigtige medicin og andre ting
af relevans for sundheden. Selvom de afrikanske lande indtager bunden af listen,
konkluderer rapporten, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem mange penge
og en høj sundhedstilstand. USA er det land i verden, der bruger flest penge
til sundhed, men alligevel er landet kun på en 18. plads. (Aktuelt, Ritzau,
Jyllands-Posten, Information, Politiken, Kristeligt Dagblad, )
Set i Netdoktor den 21. juni, 2000
Kommentar:
Danskernes kortere levetid er den primære årsag til,
at Danmark kun er på en 34. plads i WHO´s undersøgelse
over kvaliteten i sundhedsvæsenet i 119 lande.
... siger formanden for Foreningen af Speciallæger:
"Vi har en kortere levetid end i vores nabolande, og det
er det, der først og fremmest giver os strafpoint i undersøgelsen.
Men den kortere levetid hænger ikke udelukkende sammen med kvaliteten
i sundhedsvæsenet. Den hænger i høj grad sammen med befolkningens
levevis de sidste 50 år. Vores placering i undersøgelsen siger således
ikke så meget om sundhedsvæsenets nuværende funktionsniveau,
som med fortidens synder", siger Arne Borgwardt til NetDoktor.
Set i Netdoktor den 22. juni, 2000
2c. Og dette til trods for at udgifterne
til de syge næsten er fordoblet i løbet af de sidste 10 år !
Nye typer medicin og nye behandlinger koster dyrt på sygesikringsområdet.
I øjeblikket står udgifterne til den offentlige sygesikring de danske skatteydere
i ialt: 11,5 milliarder kr = en stigning på 42 procent på kun 10 år !
Hvis udgifterne fremover vokser med samme hast,
(og der er ingen tegn på opbremsning!) - ja så vil udgifterne
om tyve år være fordoblet i forhold til det nuværende niveau.
(set i Politiken, og Netdoktor den 28. juli 1999)
Danmark brugte i 1998
8,3 procent af bruttonationalproduktet
på sundhedsudgifter, hvilket også er gennemsnittet for resten af OECD-landene.
Dette tal har siden 1990 ligget på et stabilt niveau. Ritzau, Jyllands-Posten,
Aktuelt, Set i Netdoktor den 22. juli, 2000
I 1999 blev der behandlet
flere patienter end nogensinde før
på de danske sygehuse. Der blev sidste år udskrevet 1.094.000 mennesker,
hvilket er en stigning på 10.700 patienter i forhold til 1998.
Ambulante besøg er steget med 6,6 procent i samme periode til 3.688.300,
og sengedagenes antal er faldet med 2,1 procent - det svarer til 125.000 sygehusdage.
Skadestuerne har også oplevet et fald i antallet af besøg, faldet er på 0,7 procent.
Kilde: Ritzau, Politiken, Ritzau, Jyllands-Posten & Netdoktor 10. sept. 2000.
2d. Nye lægemidler til bekæmpelse af Alzheimer, sclerose,
gigt, brystkræft og knogleskørhed etc. kommer til at koste samfundet
op mod 4,5 milliarder kroner årligt. Hvis alle patienter i de forskellige
sygdomsgrupper skal have den nye medicin, kan regningen let
blive langt højere, og mere end hvad amterne nu har råd til.
(set i Netdoktor den 15 okt. 1999)
2e. Medicinudgifterne er i stærk stigning!
Amterne beder nu sundhedsministeren om hurtigt at gribe ind
imod de hastigt stigende medicinudgifter. I 1998 betalte sygesikringen
4. 2 milliarder kroner til medicin, hvilket er en stigning på syv procent.
Det er især de nye præparater, som f. eks. lykkepillerne, der er dyre.
Ikke kun priserne, men hele medicinforbruget er i stærk stigning.
En aftale imellem Sundhedsministeriet og medicinalindustrien fra 1998
påbyder, at amternes udgifter ikke må overstige 3. 968 milliarder kr.
men tilskuddet endte i 98 altså desværre 252 millioner kroner højere.
2f. På 3 år er sygdomsudgifterne er steget med 11% :
Det offentliges udgifter til sygdom og invaliditet stiger idag mere
end de sociale udgifter. De sociale udgifter steg fra 1995 til 1998
med 7,6 procent til 350,2 milliarder kroner, mens omkostninger
i forbindelse med sygdom steg 11,2 procent. Alene udgifter
til invaliditet og handicap steg 18,7 procent. (RB-Børsen,
Politiken (14. aug). og NetDoktor den 16. aug. 1999)
Medicin bliver stadig dyrere.
Medicinudgifterne forsætter med at øges på trods af indgreb og forsøg på at styre
dem. Det viser Lægemiddelstyrelsens tal for årets første seks måneder, og på den
baggrund forventer Amtsrådsforeningens direktør Otto Larsen, at man inden årets
udgang runder de fem milliarder kroner. Det svarer til en stigning på 10 procent i
forhold til de 4,5 milliarder kroner, der blev brugt på den konto i 2000.
Medicinpriserne er igen begyndt at stige, efter prisstoppet er afløst
af de nye tilskudsregler. Set i Netdoktor den 3. september, 2001
I løbet af de sidste fire år har de praktiserende læger
udskrevet for 2 milliarder kroner mere medicin, end tidligere år.
Set i Netdoktor den 11 - 10 - 2001.
2g. Medicinudgifterne
vil ss. fremover stige meget mere dramatisk.
De danske udgifter til medicin vil stige drastisk i de kommende år,
mener formanden for lægemiddelindustrien, administrerende direktør
Kjeld Birch fra Novo Nordisk Farmaka Danmark A/S. Kjeld Birch spår,
at vi i fremtiden må forvente en årlig stigning på mellem 200 og 400 mio. kroner
om året. Stigningen skyldes et voksende forbrug af mere effektiv, men også dyrere
medicin, samt det voksende antal af ældre og stærkere patientforeninger,
der kræver optimale behandlinger. (NetDoktor 8. okt. 1999)
2h. Amterne har overskredet budgettet
for medicin med over en halv milliard. Dette forudså
Amtsrådsforeningen, der oven i medicinudgifterne også regnede med
en budgetoverskridelse på mere end 350 millioner inden for de sociale udgifter.
Amterne er derfor nu afhængige af en underskudsgaranti fra statens side.
(Berlingske Tidende, Aktuelt, Information).
set i Netdoktor den 31. marts 2000
-------------------------------------
2i. Mindre tid til omsorg på hospitalerne
De sidste 10 års effektivisering på sygehusene
betyder, at sygeplejerskerne i dag har mindre tid til omsorg for
patienterne end tidligere. Det overordnede mål har været at behandle
så mange som muligt, og derfor er omsorgen for den enkelte røget i svinget.
Samtidig betyder det øgede krav til dokumentation,
at sygeplejerskerne må bruge mere tid på administration.
"Politikerne har aldrig talt så meget om omsorg, men samtidig
bliver vilkårene for at give patienterne omsorg stadig ringere,
fordi stadig mere af sygeplejerskernes arbejde flytter ind på kontorerne,
" siger lektor ved Københavns Universitet Tine Rask Eriksen.
Tune Hein Sørensen, rådgiver i konsulentfirmaet Kjaer og Kjerulf,
advarer om, at sygehusenes karrierekultur er med til at presse omsorgen ud.
"I flere faggrupper giver det bedre karrieremuligheder at lave administrativt
arbejde end at være hos patienterne". (Aktuelt)
Set i Netdoktor den 14-04-00
------------------------------------------
2j. At I dog finder jer i det!
Både personale og patienter på landets sygehuse er ofre for en sådan grad af negligering,
at man må beundre, at der overhovedet er læger og sygeplejersker, der finder sig i det svineri.
Det mener socialrådgiver, Karen Zimsen der har været indlagt på den medicinske skadestue
på Gentofte Amtssygehus og hun var chokeret over forholdene.
(K. Zimsen, Politiken) Set i Netdoktor den 18.april 2000
-------------------------------------------------------------
Er du tilfreds?
Nordeuropæerne er mere tilfredse
med deres sundhedsvæsen end sydeuropæerne.
Finland ligger i top med hensyn til tilfredshed med systemet,
mens der i Grækenland og Portugal er langt større utilfredshed.
Danmark placerer sig midt imellem de øvrige lande
med en overvejende positiv indstilling til sundhedsvæsenet.
Kilde: Eurostat/KRT, Berlingske Tidende
Set i Netdoktor den 19. september, 2000
+ se dette vigtige links til
Om Sundhed på Nettet fra Sundhedsministeriet.
--------------
GOD NY DEBATBOG!
"The Tyranny of Health: Doctors and the Regulation of Lifestyle"
er navnet på en bog skrevet af den engelske læge Michael Fitzpatrick.
Han mener lægerne i stigende grad er regeringernes advokater og ikke patienternes,
fordi lægerne skal efterleve regeringens holdninger på sundhedsområdet.
Derfor bliver rådene til patienten måske mere et udtryk for,
hvad statsmagten mener, end hvad lægen selv mener.
Ifølge forfatteren er regeringerne så fokuserede på sundheden,
fordi at de derved får en undskyldning for ikke at gøre noget ved de sociale problemer,
og stressen på arbejdspladserne - som muligvis er årsag til sundhedsproblemerne.
Set i Netdoktor den 27. oktober
--------------------------------
Vil du læse mere?
Måske er det derfor
at kvinderne lever 5 år længere ?
3. Kvinder går oftere hos lægen
Kvinderne fører fortsat langt over mændene, når det
handler om at kontakte lægen og modtage ydelser fra Sygesikringen.
Det viser de seneste tal for Sygesikringsstatistik i 1998,
som Danmarks Statistik netop har offentliggjort.
Alt i alt havde kvinderne i fjor 50 pct. flere kontakter med
Sygesikringen end mændene. Tallet omhandler blandt andet
almen lægebesøg, speciallægehjælp, medicin, tandlægehjælp,
kiropraktor, psykologi osv.
Sådan ser billedet ud fra 10 års-alderen og frem. Det eneste
tidspunkt mændene fører, er fra 0 til 4 år - hvor drengene
gennemsnitlig havde kontakt med lægen ni gange i 1998,
mens pigerne besøgte lægen 8,2 gange i gennemsnit.
Forskellene ligger ca. på højde med tallene for 1997.
De samlede udgifter til den offentlige sygesikring, der
inkluderer lægens basishonorar og medicintilskud, steg fra
1997 og til i fjor med 617 mio. kroner, hvilket svarer
til en stigning på 5,4 pct.
De samlede udgifter udgjorde i 1998 ialt: 12,1 mia. kroner.
Største udgiftsstigninger er sket mht. Psykologi og Rejsesygesikring,
som steg med henholdsvis 20,6 pct. og 15,7 pct. i forhold til 1997.
((Hvilket man så kan glæde sig over - eller det modsatte.esk))
(Set i NetDoktor den 28. oktober 1999).
Uden at der iøvrigt
er påvist en sammenhæng, så er:
4. Sædkvaliteteten er blevet 50% dårligere!
I løbet af de sidste 30 - 40 år er antallet af sædceller hos
danske mænd halveret, og årsagen er forskellige giftstoffer.
(Set i NetDoktor den 21.maj 1999).
??? Temperaturen i pungen skal normalt være et par grader
under kropstemperaturen, derfor kan langvarig bilkørsel skade sædkvaliteten,
fordi temperaturen i pungen kan stige lidt. Det viser forskningsresultater
fra fertilitetsklinikken på Hospital la Grave i Toulouse. Forskerne mener,
at det er den fastlåste position, kroppen befinder sig i under kørslen,
der medfører temperaturstigningen. Forskerne erfarede,
at temperaturen i pungen allerede efter 20 minutter steg fra 34.2 Celsius
til 35,5 grader. Over yderligere to timer steg temperaturen til 36,2 grader.
Resultatet er netop offentliggjort i tidsskriftet Human Reproduction.
( Berlingske Tidende,) Set i Netdoktor den 2. juni
4a. TRAFIKFORURENINGEN
En ny miljørapport peger på, at trafikken udgør
et af hovedstadens største miljøproblemer.
(Netdoktor 12. januar 2000.)
-----------------------------------------------------------
Andre strømpile:
40 millioner europæere lider af stress
En ny rapport fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur viser,
at omkring hver tredje europæer lider af stress. Årsagen skal ifølge rapporten
søges i det ændrede arbejdsmarked, hvor der kræves mere fleksibilitet i form af
omstilling til nye funktioner og ny teknologi, arbejde i teams og et stigende arbejdstempo.
Det er et alvorligt helbredsproblem, og i øvrigt er det heller ikke sundt for arbejdsmarkedet,
der mister millioner af arbejdstimer, når de stressede ansatte bliver hjemme.
Rapporten konkluderer, at der er behov for en indsats mod stress fra europæisk plan.
En af forskerne, der står bag rapporten, Eusebio Rial-Conzales, siger, at man bør
angribe stress ud fra samme synsvinkel, som man behandler andre sundheds- og
sikkerhedsmæssige problemer på arbejdsmarkedet; det er ikke arbejdstagerens problem,
det er virksomhedens.
Indsatsen bør ligge på forebyggelsen ved et bedre arbejdsmiljø.
Den danske regering har ikke planlagt initiativer på baggrund af rapporten,
men har i et handlingsprogram, Rent arbejdsmiljø år 2005, fra 1996 opsat
visioner for at begrænse de psykiske arbejdsskader som eksempelvis stress.
Arbejdstilsynet har i øjeblikket de danske hospitaler som særligt arbejdsområde.
Kilde: R.A. Dam, Information, 4. Set i Netdoktor den 20. septembert, 2000
-------------------------------------------------------------------------------------
Og så lidt godt om hospitalerne:
6. Godt nyt fra København:
Bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S)
har vedtaget budgettet for det kommende år. Blandt budgetposterne
er et nyt psykiatrisk hospital på Amager, en ny afdeling til behandling
af hjerneskadede og øgede bevillinger til behandlingen af hjerte- og kræftsygdomme.
((Ritzau, JP København), set i NetDoktor 1. oktober 1999)
-------------------------------------------------
6a. Tilfredse. De fynske patienter er tilfredse med deres sygehuse.
Sygehusenes Œrsberetning for 1999 viser, at kun tre procent af patienterne
udtrykker direkte utilfredshed. Ni ud af ti patienter er tilfredse. Også ventelisterne
er blevet kortere på Fyn. Tre ud af fire patienter blev i 1999 behandlet
inden for de tre måneder, som regeringen har sat som maksimum
for ventetid mellem henvisning og behandling. (Politiken)
Set i Netdoktor den 2. juni,2000
6b. Tillykke!
Langt de fleste patienter som er indlagt på Århus Amtssygehus,
er tilfredse med behandlingen viser en ny rapport. Ifølge rapporten
mener tre ud af fire patienter, at opholdet har været godt
eller enestående godt. (Aktuelt) Netdoktor 11. nov 1999
6c. Tillykke!
Århus Kommunehospital er bedst!
En ny undersøgelse viser, at de bedste sygehuse ligger i provinsen,
og at Rigshospitalet i København har et godt renommé i befolkningen.
Århus Kommunehospital, Odense Universitetshospital
og Sønderborg Sygehus er indehavere af henholdsvis
1., 2. og trediepladsen blandt de 10 bedst vurderede
sygehuse i Danmark i 1998.
=======================
6d. HOV STOP! lige et øjeblik
Nogle taler om at give hospitalerne karakter
og point, så vi bedre kan vurdere: Hvem, der er bedst til Hvad?
- og Hvor man får mest for pengene? Se f. eks. dette eksempel
herpå fra USA + ? ( her vil snart komme flere links, esk).
Tja - måske er det en rigtig god ide, og måske ikke.
Et vigtigt spørgsmål:
Er der nogen som ved, hvad det vil komme
til at betyde for samarbejdet imellem lægerne
på forskellige hospitaler - og på afdelingerne ?
Bliver de i forvejen alt alt for hyperstressede
Læge-, Sygeplejerske- og andre Behandlerjobs,
så ikke bare til een stor individuel kamp imod
alle de andre, der måske kunne hjælpe bedre?
Blot for at ens afd. eller hospital kommer
højere op på hitlisten!
Skriv din mening til mig via en email
og jeg vil indsætte den her:
Sygehusafdelinger skal nu have karakterer!
Sygehusafdelingerne i Danmark skal have karakter efter,
hvor god deres kvalitet er. Desuden skal der udefra foretages
en samlet vurdering af kvaliteten på de danske sygehuse.
Det foreslår sundhedsminister Sonja Mikkelsen (S) som led i en
redegørelse af sundhedspolitikken, som offentliggøres i dag, tirsdag.
Karaktererne skal være tilgængelige for patienter, der på den baggrund
kan se, hvilket sygehus, der er bedst at blive behandlet på.
"Når vi har sagt frit sygehusvalg, så skal patienterne ikke vælge i blinde",
siger Sonja Mikkelsen. Hun håber på, at karaktergivningen vil medføre,
at afdelingerne øger deres kvalitet. Karaktergivningen kræver dog
et grundigt forarbejde, hvis der skal være sikkerhed for, at det
er de samme faktorer, der bedømmes på de enkelte afdelinger.
"Vi skal opbygge en indikator som sikrer, at vi måler
det samme på alle landets afdelinger", siger Bent Hansen, f
ormand for amternes sundhedsudvalg, og oplyser,
at der allerede er igangsat en indsats
for at finde nogle brugbare indikatorer.
Set i Netdoktor den 30. maj, 2000
(Radioavisen. Politiken, )
-------------------
Det logiske næste trin:
Patientforeningen Danmark vil udarbejde hitlister
over de gode og dårlige hospitaler og afdelinger
og lægge dem ud på Internettet.
Listerne skal laves på baggrund af spørgeskemaer
udfyldt af patienter efter indlæggelse. Spørgeskemaet lægges ind
på Internetadressen www.sundhedsguiden.dk. På den måde skal
det blive lettere for den enkelte patient at styre uden om de afdelinger,
hvor lægerne laver flest fejl. "Vi kan ikke acceptere, at 5.000 danskere
hvert år skal dø på grund af fejl og sjusk på hospitalerne.
Derfor sætter vi nu alle kræfter ind på at give patienterne
klar besked om, hvor der tilsyneladende sker flest fejl",
siger Marianne Thomsen, landsformand for Danmark.
(BT, Set i Netdoktor den 4. juni, 2000)
De tal,
som især intereserer mig, er
De barske officielle tal
på psykisk smerte og lidelse.
Vi ved nu, at mere end 500. 000,
en halv million - danskere på ethvert givet tidspunkt
er ramt af følgende behandlingskrævende psykiske lidelser:
2- 300.000 har en depression, og endnu flere lider af angst.
40.000 er ramt af svære psykoser, og 50.000 af svær demens.
Der lever omkring 250. 000 børn i dag, som overlever i hjem,
hvor den ene - eller begge forældre ofte er berusede.
For 50. 000 børn af dem er det et dagligt helvede!
Lidelser af psykisk karakter er fortsat et stort tabu-område
på trods af, at disse lidelser er så udbredte blandt os danskere, at
Gennemsnitligt hver 2. familie har et medlem, der lider af
en psykisk lidelse! - og hver 5. dansker rammes på et tidspunkt
af en eller anden angstlidelse, som helt kan ødelægge jobbet og hverdagen.
(Kilde: NetDoktor, og Psykiatrifonden, i april.1999
Det starter gerne med søvnløshed.
Hver 3. dansker sover så dårligt om natten,
at der blev solgt for over 150 millioner kroner sovepiller
årligt i 1998. (Dr1, Tekst-tv den 27. juli 1998)
DANSKERNE ER STRESSEDE
En ny undersøgelse viser, at 2 ud af 3, dvs. to tredjedele
af befolkningen! her lige før århundredeskiftet oplever deres liv
som værende alt for stressfyldt.Det er arbejdslivet, der er blevet hårdere,
og eksperter peger på begivenheder som udliciteringer
og et højere arbejdstempo som nogle af de faktorer, der gør sig gældende.
Især syntes den højtuddannede del af befolkningen
at døje med stressproblemer.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen nævner tendensen
til at arbejde i grupper, hvor flere deler opgave. Ansvaret over for gruppen
kræver, at man bliver på jobbet, til problemerne er løst. Samtidig
er der flere end før, der vælger et karrierejob.
(Aktuelt og Radioavisen, 1999)
-----------------
Hver 4. lønmodtager
i Danmark er parat til at kvitte sit job imorgen,
hvis det ikke lige var for pengenes og kollegaernes skyld!,
viste en undersøgelse Gallup lavede i 1998 for LO-bladet
"Udspil" (juli-nummeret), som rammer en pæl igennem teorien
om at danskerne knokler så meget, fordi vi kan lide jobbet,
at det giver udfordringer og menneskeligt samvær.
Det er i dag politisk korrekt at kunne lide sit arbejde
og at sige, at lønnen ikke betyder så meget. men undersøger
man det lidt nøjere siger hver 4. at de ikke kan lide deres job.
"Det tyder på, at kravene og arbejdspresset er for stort!",
konkluderer LO-konsulent Claus M. Mikkelsen.
(Set i DR-2 teksttv den 8 juli 1998) Og det tal
er nok ikke blevet mindre siden. (esk)
7c. "Se meget nøje efter,
hvordan et samfund behandler sine svage,
for derved kan du tydeligst se, hvad det bevæger sig hen imod",
sagde Eric Fromm + 2 , som intensivt har studeret det, som
skete dengang, da Tyskland blev vanvittig for 70 år siden
- da han hørte om Gulaglejrene i Sovjet under Stalin.
Kort sagt:
På godt og ondt er vi allerede
startet på fremtiden - og hovedkursen er lagt.
Sundhed bliver mere og mere et individuelt anliggende,
som flere og flere af os kommer til at lide kollektivt under.
Der vil blive brugt flere og flere penge på medicin
og kortsigtede løsninger, måske blødet lidt op
med lidt ekstra psykologhjælp til de få,
der ikke blot vil lade sig nøjes
med at få en tør nervepille.
Genkurene
og "Pille- miraklerne tid" er først lige begyndt!
+ se www.neuropharmacology.com/
Fremfor at lave samfundet om til de mennesker,
som vi er, vil de nu lave os om, så vi passer til samfundet,
som derpå forlanger en større og større indsats af os
- og for at kunne dette, må mange dope sig
så selv cykelrytterne må stå af.
-----------------------------------
"Folk bruger de penge, de ikke har,
til at købe ting for, som de ikke har brug for,
så de kan imponere mennesker, som de ikke kan lide."
Steen Madsen
"Nu til dags kender folk prisen på alt
og værdien af intet." Oscar Wilde
------------------------------------
Nogle af os ser dette som symptomatisk for et samfund
uden andre værdier og andet mål end at tjene så mange penge
så let og hurtigt som muligt - næsten uanset de menneskelige omkostninger.
Der ledes efter "en nem løsning" på komplicerede psycho-sociale problemer,
som egentlig burde udløse en politisk diskussion om vores fremtid.
Men det er vi jo nok allerede alt for over tilpassede til
at nogen tager alvorligt mere - eller tør tro på.
Men uanset tro, fakta og synsvinkel:
Hvad pokker kan - vil og skal ?) vi dog gøre
ved al denne skole og samfundsskabte ulykkelighed?
Bare lade "udviklingen"/"afviklingen" fortsætte?
Det er der selvfølgeligt mange bud på:
Spørgsmålet er: Følger vi blot efter udviklingen
som den planlægges i de store koncernes kontorer
- eller skaber vi den også selv ?
Svaret herpå
afgør såvel din og min fremtid.