Gode og dårlige nyheder
for os ældre, om at blive ældre

( Husk at websider er lettest at læse, hvis du udprinter dem!
 + se også de sidste nye seniorlinks nederst på siden )


Godt sagt:
"Det er ikke kun verden,
der er blevet meget værre med årene.
Nogle gange må du indse at det sørme også er dig,
der er blevet værre, mere og mere sær og mærkelig
- og at det er dig, som det er svært at råbe op."

"Om jeg er bange for døden?
Næh for når den kommer, smutter jeg bare væk."
Tja, tænk i stedet at du kun bliver gammel een gang,.
oplev det, imens du endnu kan - nysgerrigt og åbent,
for du vil aldrig få det bedre, end du har det nu.


og så til
De gode nyheder:
Ældre og midaldrende danskere har det godt.
Det er kun et fåtal, der lider af ensomhed og dårligt helbred,
viser en større undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet.

80 procent af de ældre ser faktisk deres børn hver uge,
og kun 10 procent af de 72-77-årige mener selv, at de har et dårligt helbred.
"Undersøgelsens resultater afkræfter det elendighedsbillede, vi alt for ofte
præsenteres for, at der bliver flere og flere ensomme og svage ældre",
siger seniorforsker Merete Platz, "men det viser sig at være en myte,
at familierelationerne er blevet dårligere i forhold til tidligere."
Kilde: Berlingske Tidende, Ritzau, Jyllands-Posten,.
Aktuelt + Set i Netdoktor den 5. oktober, 2000

+ Vagn Christensen, tidl. embedslæge i Ringkøbing:
"De fleste af os ældre har det faktisk forbløffende godt!
Kun 15 - 20 % af os lider af behandlingskrævende sygdomme,
5 % har brug for plejehjem og kun 10 - 15% for hjemmehjælp.
Samfundet bringer mad ud til folk, gør rent, bygger huset
om, hvis det er upraktisk - og kører en til fornøjelser.
Selvklart vil der altid begåes fejl, men forholdene
er betydelig bedre, end for tidligere tiders ældre."
Weekendavisen, 24 - 30. august, 2001.

+ Se Gode kurser for "de mere erfarne årgange",
her: www.DeErfarneAargange.dk
+ kender du Rynke-loven.

12. maj, 2010
Ældre er blevet mere sundhedsbevidste
En stor del af de 65-84-årige benytter sig af forebyggende ordninger.
Næsten halvdelen har for eksempel i løbet af et år fået målt kolesteroltal,
knap otte ud af ti har fået målt blodtryk, og omkring en tredjedel
har været til forebyggende helbredstjek eller helbredssamtale.

Ser man på forskellen mellem mænd og kvinder,
viser det sig, at flere ældre mænd benytter sig af helbredstjek/ +samtale
end ældre kvinder. Det er især mænd over 75 år, hvor 42 procent siger,
at de har været til forebyggende helbredstjek inden for det sidste år.
Blandt de jævnaldrende kvinder er det 35 procent.

Der er også flere mænd end kvinder,
som har fået målt kolesteroltal, mens flere kvinder
end mænd har fået målt deres blodtryk.

Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet
har for Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten
"Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark",
som tegner et billede af 65-84-åriges fysiske
og psykiske helbredstilstand,

Motion er den bedste medicin til forebyggelse
og behandling af mange sygdomme. Især ældre ville
kunne få en langt bedre hverdag uden hjælp og piller,
hvis motion blev brugt som den vigtigste behandling.

Det viser undersøgelser både herhjemme og fra udlandet.
Ældreforsker ved Videnscenter på Ældreområdet dr. med. Henning Kirk
mener, at det er myten om, at efter et langt liv skal man have lov
til at slappe af og ikke lave noget. Myten står i vejen
og bliver mere en sovepude, end en inspiration.

"De ældre bliver inaktive, og får forringet livskvalitet,
flere sygdomme, depressioner og en for tidlig død", siger han.
Det viser sig også i den måde genoptræning bliver nedprioriteret
nu i det offentlige - i forhold til sygebehandling og hjemmehjælp.
Også praktiserende læge Leif Skive fra Hillerød har lavet research
og sat motionstilbud i system for sine egne patienter. Han mener,
at det er vigtigt læger generelt bliver mere opmærksomme på
at anbefale daglig motion til patienterne.

I Sverige har der været forsøg med at udskrive recepter på motion
og på autoritetstro ældre, virker denne receptkur fortræffeligt!
Set i Netdoktor den 25- 2- 2002 + Politiken.


Lysten kommer
 oftest i og med det, du konkret gør.
 Blot at sidde og vente på, du en dag får lyst
til et eller andet, virker ganske enkelt ikke.
Appetitten vækkes, imens du spiser.

Lyst opstår, når det, du konkret gør nu og her,
gør dig glad, gør dig vågen, engageret og nysgerrig.
Lyst er noget, du selv skaber, når du engagerer dig.
Lyster kommer ikke af sig selv, når vi bliver ældre,
men er et resultat af, hvad du helt konkret gør,
idag, nu og her. Gør først noget godt og sjovt,
- og mærk så lysten efter endnu mere.

På samme måde med interesser og hobbier.
Jo mere du ved om et emne, eller andet f. eks. en hest,
jo mere interessant forekommer heste dig at være
og jo mere lyst får du til at vide mere om heste
- og derefter måske andre planteædere?


Hukommelsen sidder i et område af hjernen, der ældes,
hvis den ikke holdes ved lige hele livet. Kryds og tværs-opgaver
er bl. a. et glimrende middel til at trimme hjernen, viser en nyligt
publiceret engelsk undersøgelse af kvinder på et ældrecenter.

De ældre kvinder i undersøgelsen der kun så fjernsyn,
mistede hukommelsen hurtigere end gennemsnittet.
En enkelt krydsordsopgave i løbet af ugen skulle
være nok til at øve de mentale færdigheder.
K. Dahl Hansen, Kristeligt Dagblad
Set i Netdoktor den 15 - 12 - 2000


På 25 år er antallet af danskere over 100 år næsten firedoblet.
 Det viser en ny befolkningsfremskrivning, som Danmarks Statistik har lavet.
1. januar i år var der 628 personer i Danmark med alderen 100 eller derover
- næsten fire gange så mange som 25 år tidligere. Og fortsætter den tendens,
så vil der om 25 år være over 2.000 danskere, der har nået de 100 år,
mens tallet i 2050 vil være over end 8.000
Politiken.dk 28. februar.
-------------------


Læs en god bog:
Psykobogen "At træde i karakter som gammel"
er skrevet af den amerikanske psykolog James Hillman,
og den handler om de forskellige teorier, som i tidens løb
har forklaret aldringens mysterier. Samlerens forlag, 288 kroner.
Kilde: K. Toftkjær Jensen, Politiken, bøger.

De ældre uddanner sig som aldrig før!
I år er de årsag til rekordtilmeldinger på voksenuddannelsescentrene.
Aldersgruppen over 50 sidder nu bag hvert tredie skolebord på VUC.
De ældre er årsag til at voksenuddannelsescentrene i år sætter rekord
med ca. 100.00 tilmeldte. For 10 år siden tog knapt 13.000 ældre
en almen voksenuddannelse eller HF-studenterfag.
Idag er antallet vokset til 36.000.

Tendensen er den samme på højskolerne.
De ældre nøjes ikke længere med de korte sommerkurser.
Nu fylder de også op på de lange højskolekurser i vinterhalvåret.
Også på universiteterne kaster de ældre sig ud i studierne. Ganske vist
fylder de ikke meget i auditorierne, men fra 1997-98 voksede antallet af ældre
universitetsstuderende fra 274 til 405.

"Det er et udtryk for, at tanken om livslang læring
er slået igennem. At man skal lære hele livet igennem, siger Bjarne Wahlgren,
der er leder af forskningscentret på Danmarks Pædagogiske Universitet,.
Folk i den tredie alder er blevet betydeligt mere aktive og tror på,
at de stadig kan forbedre og udvikle sig. De er ikke færdige,
når de har rundet de 50, fastslår Bjarne Wahlgren.
DR-nyhederne: 19. juli 2000


Dårlige nyheder:

Flere ældre udvikler allergi:
Hvor det tidligere primært var børn og unge mennesker,
der udviklede allergi, bliver det også mere normalt for ældre.
"Pensionister med allergi var usædvanligt før i tiden, men inden
for de seneste fem år er de begyndt at komme. Nu får vi som regel
et par henvendelser om ugen fra pensionister med klassiske allergisymptomer
eller allergisk astma. Mennesker, der aldrig før har haft allergi" fortæller
professor i lungemedicin og allergologi ved Århus Kommunehospital,
overlæge dr. med Ronald Dahl. Ronald Dahl tilskriver problemet
den vestlige levevis; blandt andet fed mad og boliger,
der er så velisolerede, at der ikke er nok frisk luft.

Allergieksperterne frygter, at mange ældre allergikere overses,
når de møder op hos lægen med "sommerforkølelser". Derfor må der
en holdningsændring til i sundhedsvæsnet. "Lægerne har længe været for
tilbageholdne med at allergiteste folk der er over 50 år", siger Ronald Dahl.
(Radioavisen,Berlingske Tidende). Set i Netdoktor den 6. juni, 2000
-----------------------------------------------------------------------

Mange ældre vejer for lidt
Mange ældre taber sig og bliver alt for tynde,
og det betyder dårlig trivsel og højere sygelighed.
Vægttab hænger nemlig for det meste sammen med tab af muskelmasse,
og det er ikke naturligt at være tynd eller undervægtig, når man er gammel.
Det fremhæver en ny undersøgelse fra Dansk Fødevareforskning
foretaget blandt 4.000 ældre danskere.

Forskerne anbefaler derfor mad- og måltidspolitikker på plejehjemmene
med fokus på at inddrage de ældre. Derudover synke- og tyggevenlig mad,
da 25-30 procent af de ældre lider af tygge- og synkeproblemer
som følge af hjerneblødning, demens og Parkinsons sygdom.
Ugeskrift for læger.

Knogleskørhed:
Hver tiende mand lider af knogleskørhed,
men bliver ofte overset af lægerne, fordi sygdommen opfattes
som en klassisk kvindesygdom. Hver tredje kvinde rammes af knogleskørhed,
også kaldet osteoporose. Det betyder, at der i forskningen har været størst fokus
på kvinder, og at den første type medicin eksempelvis var et østrogenprodukt,
der kun kunne bruges af kvinder. "Det er der blevet rettet op på.

Forskningen og medicinen er god nok nu", siger overlæge
på osteoporose-enheden på Hvidovre Hospital Lars Hyldstrup.
Han understreger, at det nuværende problem er at få den nye viden
ud til både praktiserende læger og befolkningen.
1. maj, 2003, Jyllands-Posten,

Mange gamle er underernærede
22. juli 2000 16:00 DR-nyheder: Indland: Hver 3.,
hver tredje af de ca. 100.000 ældre på landets plejehjem
og som er i hjemmepleje er underernærede!

De ældre bryder sig ikke om den kommunale mad,
og ofte falder deres vægt til 45 - 50 kg!", skriver JydskeVestkysten.
Det medfører, at de svækkes fysisk og får svært ved at komme sig
efter sygdomme. De bliver afhængige af offentlig hjælp
og får en dårlig livskvalitet.

Derfor sender Fødevaredirektoratet nu et 100 sider
langt inspirationsmateriale til alle kommuner og amter.
Fødevaredirektoratet mener, der mangler en samlet ernæringspolitik
for de ældre, som ikke bor i eget hjem.

Manglende (livs)appetit = ensomhed:
Underernæring er et stort problem blandt ældre mennesker.
På plejehjemmene og sygehusene er det henholdsvis 30 og 20 procent
af de ældre, som er for tynde. I følge bladet Leder Forum skyldes underernæringen
ensomhed, for dårlige tænder og fysiske handicap.

Fødevaredirektoratet har lavet inspirationsmateriale til kommuner og amter,
så man kan få de ældre til at spise mere. Det hjælper blandt andet at spise
sammen med andre - og appetitten øges ved at mærke duften
af en god veltillavet lækker mad. (fra Kristeligt Dagblad).
Set i Netdoktor den 15-04-00.

13. dec. 2008
Hver tiende dansker dør helt alene
Omkring 5000 danskere dør hvert år uden familie og venner.
I stedet bliver de fundet af politiet og registreret som dødfundne..
Det viser tal fra Rigspolitiet, som har opgjort antallet
af dødfundne i perioden 2002 til første halvår i år
for JydskeVestkysten.

De 5000 dødfundne svarer til hver 10 af alle dødsfald.
Biskop i Ribe Stift, Elisabeth Dons, opfordrer os til at blive bedre
til at holde øje med hinanden og helt konkret banke på hos naboe
for at undgå ensomme medmennesker-

Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte;:
"Det er et stigende problem. Det er jo en forfærdelig ensomhed,
de stakkels mennesker føler, med en stor afmagt
og en total håbløshed", siger han
------------------

===================

Ebbe´s kommentar:
En ren skandale - og en påmindelse
om, at nogle af vores ældste er dødsens ensomme og
derfor mister livsappetitten. Måske ønsker de blot at dø?
Men hvem hører dog efter, hvad de selv siger ?

Og mens vi venter på, at de kloge hitter ud af
at lave noget god mad vores allerældste medborgere
kan lide (hvilket burde være sket forlængst!) , vil
jeg lige minde dig om Storm P, som engang sagde:
"Der er jo gode tider, og onde tider
og heldigvis er der også spisetider."


....


Og herunder:
er de lidt ældre nyheder:

1. Ældre-mobiliseringens
Et landsdækkende forsøgsprojekt "Ældre hjælper ældre"
har vist sig at være en stor succes. Mange ældre går ind
i frivilligt socialt arbejde for selv at undgå at blive ensom.

Der er i dag etableret 78 lokale projekter
og mellem 4000 og 5000 ældre er engageret
i det frivillige arbejde, der bl.a. omfatter besøgstjeneste,
praktisk hjælp, ledsagelse, erindringsarbejde og telefonkæder.

"En stor styrke ved projektet er, at det ikke er topstyret",
siger Claus Holst, der er cand. Scient. fra Danmarks
Institut -for Ældrepædagogik .
------------------------------

Og så er det tid til en joke:
"Kan vi ikke stoppe lidt op med den der snak om
"længst muligt i egen bolig" - siger en ældre herre.
Jeg vil da gerne på plejehjem, mens jeg stadigvæk
kan have det sjovt med alle de gamle damer, der er der."
Citat: (Jens Rosquist, Ældremobiliseringen i Århus Amt)
--------------------------------------------------

Vi kommer til at leve
lidt længere, end forventet !
Efter flere år stagnation i middellevealderen viser de nyeste tal,
at danskerne lever længere. Stigningen er kommet siden 1995,
og den kan siges at have været markant - både for mænds
og kvinders vedkommende.

For kvindernes vedkommende er stigningen 0,8 år til 78,6 i 1998.
Hos mændene er stigningen et helt år, og derfor lever manden
i gennemsnit 73,6 år.

Sundhedsminister, Carsten Koch (S), er glad for den nyeste udvikling,
men er bekymret over, at der stadig er en overdødelighed blandt de 50 og 60årige.
(Information,. Ritzau, Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske Tidende)
NetDoktor den 27. sept. 1999.

1b. En ny landsforening, der skal hjælpe svage ældre
med at formulere deres behov, er blevet stiftet. "Pårørendegruppen for svage ældre"
er blevet stiftet på initiativ af pårørende til svage ældre mennesker og sigter mod
at få et samarbejde i gang med plejehjemmene. Det skal blandt andet ske
gennem lovsikrede pårørende-bestyrelser på plejehjemmene.
(Sonia, Ekstra Bladet) NetDoktor 8. marts 2000

Vil du godt have
en bedre alderdom?

2. Brug ÆLDREHJÆLP
Muligheden for at få ekstra tilskud til folkepensionen,
hvis køleskabet ryger eller tandlægeregningen er blevet for stor,
varierer voldsomt fra kommune til kommune.

I nogle kommuner stopper velviljen, bare pensionisten har 10.000 kroner
på bankbogen. I andre kommuner er grænsen 100.000 kroner.
Kommunernes Landsforening lover at se på sagen.
Politikens nyhedsbrev, 18 januar 2000.

3a. Forsøg med piller mod ældning
Fra næste år går forskere fra Novo Nordisk og universiteterne i Göteborg
og Århus i gang med forsøg med piller, som skal forhindre de skavanker alderdom
giver mennesker. Ideen er at tilføre mennesket mere væksthormon end kroppen
selv producere, og teorien er, at det vil betyde bedre helbred i form af færre
alderdoms betingede skavanker.

Og selvom forskningen på dette område fortsat er på begynderstadiet,
å tegner dyreforsøg lovende, fortæller professor, overlæge,
dr. med. Jens Sandahl Christensen, Göteborg Universitet.

Der er stadig flere spørgsmål som skal besvares igennem forskningen.
Jens Sandahl Christensen nævner to væsentlige. For det første:
Ældes mennesker der producerer mindre væksthormon hurtigere end andre?
Hvad sker der ved at manipulere med væksthormonsystemet?

Kultursociolog Christine Swane er betænkelig ved udsigten til
at bruge væksthormon til at forebygge alderdomsskavanker. Hun mener
det er væsentligt at skelne mellem medicin mod alderdommen
eller mod de sygdomme alderdommen giver.
(25. juni 1999. NetDoktor, Politiken, Radioavisen)
-------------------------------------------------------

3b. Hjertesygdomme
og Tibetansk Urtemedicin:
En tibetansk urteopskrift ser ud til at virke mod
en at nutidens mest udbredte og dødelige sygdomme, nemlig hjerte-kar-sygdomme.
Urtemedicinen har vundet indpas i behandlingen på flere hospitaler verden over,
og man er nu for alvor interesseret i at finde frem til,
hvorfor den virker, som den gør.

På Rigshospitalet i Købehavn og på Hadassah Universersitet i Jerusalem
har mikrobiologer fundet frem til, at urtemidlet forhindrer kroppens celler i at forfalde.
Forskere på Liverpools Universitetshospital er i gang med at undersøge,
hvilke stoffer planterne i medicinen består af.

Overlæge Kaj Winther understreger, at før man kan tage naturmedicinens virkning
for gode varer, skal den testes gennem patientforsøg på lige fod
med medicinalindustriens præparater. (Berlingske Tidende.
NetDoktor den 30. november 1999)
------------------------------

3c. betydningen af at få motion nok:
Hvis man gerne vil bevare og have en god hukommelse i sin alderdom,
er det vigtigt med lange vandreture eller anden fysisk aktivitet.
(Netdoktor 2. august 1999)


4. fakta om Senil Demens:
Regelmæssig brug af motionscykel kan have en gavnlig effekt på demens,
viser erfaring fra plejehjemmet Olivenhaven i Kolding. Flere korte cykelture
om dagen kan mindske nogle følgegener som taleforstyrrelser og
bevægelsesproblemer.

Derfor har Det Videnskabsetiske Råd godkendt et pilot-projekt i Kolding Kommune,
hvor ti demente fra årsskiftet og et halvt frem skal cykel regelmæssigt.
Til sommer vil der blive taget stilling til, om der skal laves et egentligt
forskningsprojekt med langt flere deltagere og større videnskabelig sikkerhed.
(Jyllands-Posten) Set i Netdoktor den 26. okt. 1999

Selvtest
 hvor du kan se om du eller din ægtefælle er demente:
www.netpsych.dk/artikler.asp?vis=artikel&artikel
www.health24.com/medical/Condition_centres
www.psy.ku.dk/gade/specialer/2002
www.netpsych.dk/artikler

0g hvis det er tilfældet,
så er her en medfølende hånd til dig,
der nu har en senil ægtefælle, mor, far:
ebbesk/research/senildemens.htm


Ensomhed
forøger risici for demens:
Jo mere et ældre menneske føler sig ensomt,
jo større er risikoen for at det udvikler demens.
Det viser en svensk undersøgelse, der offentliggøres i dag,
lørdag den 15. april, i det engelske medicinske tidsskrift The Lancet.
Undersøgelsen viste, at ældre med dårlig og sjælden kontakt til andre
har en 60 procent større risiko for at udvikle demens. 1200 ikke demente
ældre over 75 år blev interviewet om deres sociale kontakter.
Tre år senere havde 176 af disse ældre
fået stillet diagnosen demens.

"Resultatet ligger i lige linje af tidligere forskning,
der viser, at ensomhed og et stimulerende miljø er faktorer,
der påvirker udviklingen af en række sygdomme", siger Laura Fratigliani,
professor ved Äldrecentrum. (Aktuelt,) Set i Netdoktor den 16-04-00

Formanden for Alzheimerforeningen Inger Lunn
mener, at undersøgelsen bør tjene til en påmindelse om,
at man tidligt bør tænke på, hvordan man vil indrette sig
som ældre. (Politiken) Set i Netdoktor den 17. april 2000

Svigtende hukommelse
er ikke altid tegn på demens!
Selv om et menneskes hukommelse begynder at svigte, behøver det
langt fra at være et tegn på en spirende Alzheimer's sygdom eller anden form
for demens. Tværtimod hænger hukommelsesproblemerne ofte sammen med
andre sygdomme, som både kan og bør behandles. Det viser en ny dansk
undersøgelse, som i dag præsenteres på verdenskongressen for
Alzheimer's sygdom i Washington i USA.
Politikens nyhedsbrev 10. juli, 2000

4e. Medicin til demente er ofte overflødig
Brugen af stærk psykosemedicin til urolige ældre på plejehjem
er ofte overflødig. Det viser en ny undersøgelse fra Hovedstadens
Sygehusfællesskab. Undersøgelsen, der omfattede 147 urolige ældre,
viste, at hver fjerde øjeblikkeligt kunne fratages medicinen og dermed
undgå smertefulde bivirkninger.

Problemet i dag er, at personalet ofte er stressede og dårligt uddannede.
De har nok at gøre med blot at klare den elementære pleje, og der bliver
hverken tid eller overskud til at tage sig af de demente. Forsøgene viste,
at hvis man indtænker den dementes livshistorie kan man lettere behandle.
En episode fortæller om en 91-årig, urolig kvinde, der hele sit liv havde
arbejdet som husholderske, faldt til ro uden medicin, da hun fik
en balje,lidt sæbe og nogle fliser, hun skulle skrubbe.

Danmark har i dag verdensrekord
i brugen af psykofarmaka til gamle på plejehjem.
56 procent af de gamle på plejehjem får den slags medicin.
Medicinen bruges udelukkende fordi dens bivirkninger er
egnet til at sløve eller hele lamme de urolige demente gamle.
(Jyllands-Posten, NetDoktor 4. januar 2000)

Mere om Demens:
Størstedelen af de demente plejehjemsbeboere
kan klare sig uden beroligende medicin og antipsykotiske midler,
hvis de får tilbudt trygge forhold i mindre enheder med mange ansatte.
Det viser en undersøgelse foretaget på´Silkeborgs plejehjem. Et hold læger
har gennemgået alle ordinationer til beboerne i februar måned sidste år,
og på trods af at forbruget af antipsykotisk medicin er et af de laveste,
der er registreret på danske plejehjem, ja så kan forbruget ifølge
undersøgelsen bringes endnu længere ned.

Det kan ske ved hjælp af såkaldte skærmede enheder,
der har højere personalenormering og tryggere fysiske rammer.
O. Felsby, Dagens Medicin, Set i Netdoktor den 11. januar, 2001

4f. Helt op imod hver tredje ældre, der af plejepersonalet
anses for dement, er det i virkeligheden ikke! viser en ny undersøgelse.
I mange tilfælde stilles "diagnosen" af hjemmeplejen eller af plejepersonalet
på plejehjemmene. "De er ikke demente, men mangler i de fleste tilfælde
måske lidt kærlig omsorg og stimulation" siger undersøgelsens forfatter,
overlæge Bent Østergaard Pedersen. Alzheimerforeningen kalder det
en både menneskelig og økonomisk katastrofe, at alle de mange
formodede demente ikke får stillet en ordentlig diagnose.
hos en speciallæge - eller psykolog(yllands-Posten)
Set i Netdoktor den 6.juni, 2000

+ se mine råd og analyse af
at leve tæt på et senil dement menneske.
---------------------------

5. Antallet af danskere med aldersdiabetes -
gammelmandssukkersyge - stiger 40-50 procent hurtigere end ventet.
Det sker primært pga. forkert livsstil, viser to nye danske undersøgelser.
Det kan betyde, at hidtidige skøn på 250.000 diabetikere om ti år
bliver hævet markant til over 300.000. (Politiken 18. jan 2000)
------------------------------------------------


Og husk nu, inden du sover
at få ryddet op i medicinskabet!
Tag al din medicin med til lægen og få ham/hende
til at sortere det, som er ok - fra det, som ikke mere dur!

6. STORT MISBRUG
AF MEDICIN BLANDT ÆLDRE
Københavns Amt vil nu sætte fokus på et problem, hvor patienter over 70 år
bruger flere forskellige præparater til at bekæmpe en lidelse. En sådan brug
af medicinske præparater kan få alvorlige konsekvenser. De ældre patienter
igger inde med mange forskellige præparater, og derfor er
faren for misbrug stor.

Medicinkonsulent i Københavns Amt, Aase Nissen, siger,
at jo flere medikamenter man indtager samtidig, jo større er risikoen for bivirkninger.
En afhandling fra Odense Universitet peger på, at én ud af 100 patienter
hos de praktiserende læger bruger fem eller flere medikamenter,
mens otte procent bruger mellem to og fire.

Ud fra denne undersøgelse skønnes det,
at halvdelen af patienterne over 70 år bruger to eller flere lægemidler.
Det kan for disse patienter være svært at overskue, hvornår de skal tage
den ene eller anden medicin, hvilket kan medføre svære bivirkninger.
På nogle medicinske afdelinger skyldes 10-15 procent
af indlæggelserne forkert medicinering.
NetDoktor 21. februar 2000
--------------------------------------


7. Godt nyt:

0m aktiv dødshjælp:
HOLLAND TILLADER NU AKTIV DØDSHJÆLP
Hollandske læger får nu lov til at yde aktiv dødshjælp. Det
hollandske parlament vedtog i går, tirsdag, et lovforslag, der
indebærer, at lægerne efter visse retningslinier kan hjælpe en patient
til at dø. Forudsat at patienten frivilligt og velovervejet har bedt
om dødshjælpen, og der er udsigt til svære smerter inden døden, må
lægen yde dødshjælp. Forinden skal en anden læge konsulteres.
Det har siden 1993 været praksis i Holland, at lægerne ydede
aktiv dødshjælp, men det har ikke været fuldt lovligt før nu.

Mens mange hollandske læger ser retten til at yde aktiv dødshjælp
som en sejr for patienternes rettigheder, mener danske læger ikke, at der er
grund til en lignende lov i Danmark. "Jeg har svært ved at se en situation,
hvor man har brug for hjælp til selvmord. Hvis man har kræft og har
forfærdelig ondt, er det herhjemme almindelig praksis, at lægerne
behandler smerten og angsten, for eksempel med morfin.
Også selvom det afkorter livet", siger Jesper Poulsen,
formand for Den Almindelige Danske Lægeforening.
Set i Netdoktor den 29 -11- 2000

Min opfattelse:
Hvornår f. mon vi får ansvaret for vores egen død,
i lige så høj grad, som vi har ansvaret for vores liv?

STØT derfor
Foreningen "En værdig død":
www.e-v-d.dk
---------------

7a. 0m HJERNEDØDs kriteriet:
 "Der er ingen grund til at rejse tvivl om hjernedødskriteriet.
En person, der er erklæret hjernedød, vil aldrig kunne overleve."
NetDoktor den 3. januar 2000.

    Flere Interessante nyheder:

    8. Ægteskab og blodpropper
    Ægteskabet er indtil videre den bedste 'medicin' mod apopleksi,
    som er blandt de hyppigste dødsårsager i Danmark.

    Det konkluderer danske forskere i en ny undersøgelse.
    Da alle data blev lagt sammen, fremtrådte tre faktorer som de væsentligste
    for patienternes chancer for at slippe godt fra et alvorligt slagtilfælde:
    patientens alder, patientens temperatur ved indlæggelsen
    - og om patienten er gift eller ej.

    Tobaksrygning, alkoholforbrug
    eller tilstedeværelsen af andre, komplicerende sygdomme
    spillede slet ikke samme rolle som patientens samlivsform."
    (fra Politiken den 14. okt. 1999)
 
Tilbage
til Index
med oversigten over
alle mine hjemmesider.


..Til
..15 andre sundhedstemaer.

..Det store overblik - og fremtiden.

..Fakta om ulykkelighedspillen

..Ensomhed, og alenehed.

..Singeltal ..Singeltips

..Selvtillid.

Til de mere underholdende
Superlinks

Til udsøgte
Psykologiske links