.0pdateret : 7. maj, 2011

........"Erfaringer? ........Er det blot et andet ord, for at du stadigvæk ........kan huske fortidens fejltagelser, nederlag og successer? ........Ens dårlige erfaringer bruges oftest blot til at skræmme andre, ........der sandsynligvis allerede er langt klogere, end man selv var. ........Og ens sucesser? Jo, de glemmes alt for let siden hen. ........ Så lyt til andre - og gør dig dine egne erfaringer." .......... At være ung i dag... Selvfølgelig klarer unge sig i dag langt bedre end vi ældre gjorde - dengang vi var i deres alder. Og i forhold til børn og unge ude i den store verden (se i Google: børnearbejde + 2) har danske børn det godt. Dette faktum er udgangspunktet, for det følgende: Først et par gode nyheder: Danske unge lever sundere, end før. Unge passer bedre på sig selv, end tidligere. Færre ryger, og så er der blevet længere imellem storforbrugere af alkohol. Men de sociale forskelle er udbredte. Det konkluderer Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen på baggrund af svar fra 9000 16 til 20-årige, der viser, at det er gået den rigtige vej fra år 2000 til 2004. Færre drenge drikker mere end de af Sundhedsstyrelsen anbefalede genstande og flere piger udskyder deres alkoholdebut. Forbuddet mod at købe alkohol for unge under 16 er ret sikkert en medvirkende positiv faktor. Den sociale ulighed slår først igennem, når det drejer sig om rygning. Her har forældrenes status større betydning. Jo længere uddannelse mor og far har, jo mindre risiko er der for, at deres børn begynder at ryge. Skilsmissebørn har også en langt højere risiko for at blive rygere, uden at forskerne kan give nogen entydig forklaring. Den sociale baggrund slår også igennem, når det gælder motion. Jo længere uddannelse forældrene har, jo mere motion dyrker børnene. Næsten hver femte er inaktiv i fritiden og hele 60 procent af pigerne angiver, at de er i dårlig fysisk form. Jyllands-Posten, 13. december, 2005 Unge: Druk er yt og at drikke sig kanonstiv er kun for tabere Afholdenhed eller et yderst beskedent alkoholforbrug bliver normen i fremtiden blandt de 20-29-årige, vurderer reklamebranchen. Det signalerer nemlig kontrol, sundhed og succes. - Af Mona Samir Sørensen Håndbajeren er død. I hvert fald blandt de 20-29-årige, som går meget i byen og har en stor omgangskreds. Fremover vil det være totalt yt at drikke alkohol. Selv i moderate mængder. Vinen til den gode middag vil blive afløst af friskpresset juice og nattelivet afviklet i ædru tilstand, fordi det signalerer en sund og kontrolleret livsstil. »Der er ikke meget livsstil i at være lallende stiv og banke i en bar. Man sidder med et enkelt glas god hvidvin eller en alkoholfri drink uden farvestoffer«, siger trendforsker Christina Bruus-Jensen fra reklamebureauet firstmove i København. Reklamebureauet har speciale i at spotte nye tendenser i deres vorden, og arbejder i grove træk ud fra den tese, at trends opstår ét sted og langsomt breder sig til det store flertal. Firstmove vurderer, at tendensen til afholdenhed vil sprede sig til flertallet i netop den aldersgruppe inden for et år. Vurderingen bygger på en såkaldt kvalitativ undersøgelse blandt 53 trendsettere i København og Aalborg i alderen 20-29 år. Påvirker os andre Trendsettere defineres som forbrugere, der gør ting før alle andre, og passivt påvirker alle os andre. Det er, med andre ord, hende i omgangskredsen, som altid har den nyeste mobil før andre. De adspurgte giver udtryk for, at de finder det aldeles taberagtigt at drikke mere end én til to genstande. De ser ned på folk, som drikker sig berusede, og bruger afholdenheden til at vise omverdenen, at de selv har styr på tilværelsen. Trenden vil være den samme, uanset om man er akademiker eller mekanikerlærling, rig eller fattig, byboer eller landmand, oplyser Christina Bruus-Jensen. Rygning og overvægt På Center for Ungdomsforskning genkender man tendensen til mådehold og selvkontrol. »I dag er rygning og overvægt yt, fordi det er udtryk for manglende kontrol. Afholdenhed passer ind i det billede. Man skal vise over for andre, at man har styr på sit liv. Og så nytter det ikke at rulle rundt i en brandert«, siger forskningsleder Jens Christian Nielsen. Samme vurdering lyder fra Sundhedsstyrelsen: »Det undrer mig overhovedet ikke, hvis det går den vej. Der stilles større og større krav til den aldersgruppe på arbejdsmarkedet, på uddannelsesstedet og i familien, og det kan man ikke leve op til, hvis ma har så massivt et alkoholforbrug, som vi ellers har set hidtil i den gruppe «, siger specialkonsulent Kit Broholm og tilføjer: »Kroppen bliver sat betragteligt tilbage, når man drikker alkohol - selv få genstande - så der er ingen tvivl om, at mennesker, som hele tiden skal yde det optimale, får flere ressourcer og mere energi af at lade være med at drikke«. Tendensen blandt de 20-29-årige er endnu så ny, at den endnu ikke er slået igennem i statistikken. Men blandt de helt unge under 16 år kan man faktisk se et lavere forbrug af alkohol i dag end tidligere, oplyser Kit Broholm. Unge drikker nu langt mindre alkohol, end før Folk mellem 20-29 år er ofte under uddannelse og har travlt. Og også ude på universiteterne og de øvrige læreanstalter mærker man, at de studerende nu drikker mindre alkohol. »På samme måde som der er prestige i at bo det rigtige sted og spise den rigtige mad, er der nu prestige i at holde igen med alkohol. Det viser man lever sundt, og det er der prestige i generelt«, siger levevilkårsordfører Esben Ehmsen, Danske Studerendes Fællesråd, der repræsenterer 100.000 studerende. Nye drikkevaner blandt de trendy unge i dag: Det er In at drikke: hyldeblomst, grøn te, friskpresset juice, kildevand, caffelatte, Søbogaard jordbærsaft, Guarana powerdrinks, Schweppes, Cola Light, smoothies og tranebærsaft. Det er yt at drikke: Dåseøl, Tuborg/Carlsberg, Sneugle, Harboe Pilsner, billig discountøl og papvin. Kilde: Undersøgelsen ’Sprut forbudt - hellere høj på livet’ fra reklamebureauet Firstmove i København. www.politiken.dk Lørdag 21. jan 2006 Kun ganske få, bruger ecstasy! Antallet af ecstasy-forgiftninger blandt unge i Nordjylland er faldet markant i løbet af det seneste år. I 2000 blev en del unge indlagt, fordi de havde taget ecstasy, men nu mærker man stort set ikke noget til problemet. Politiet har beslaglagt mindre af stoffet i forhold til sidste år i landsdelen, så forbruget er sandsynligvis faldet. Netdoktor 26 - 7 - 2001. + Politiet beslaglægger kun lidt ecstasy, og det tyder på, at forbruget er faldende. Set i Netdoktor den 17 - 8 - 2001. Og så ... en kedelig ADVARSEL Klamydia-rekord blandt danske unge Antallet af klamydiatilfælde er det højeste nogensinde. 23.854 danskere – hovedparten er unge mellem 15 og 29 år – fik i 2005 konstateret klamydia, viser tal fra Statens Seruminstitut. Det er 10,3 procent flere end i 2004. ”Klamydia er et meget stort problem, som rammer helt almindelige unge. Især for kvinder kan dette have nogle meget triste konsekvenser, hvis sygdommen ikke bliver behandlet i tide: ufrivillig barnløshed, kroniske underlivsbetændelse og graviditet uden for livmoderen”, siger afdelingslæge Jan Fouchard fra Sundhedsstyrelsen. I alt menes ca. 50.000 at være smittet med klamydia, og derfor ser myndighederne faktisk positivt på stigningen i antallet af registrerede tilfælde – det viser nemlig, at sidste års klamydia-kampagne har haft effekt. Flere søger ny læge tidligere end før. NetDoktor, 17. maj, 2006 Husk Kondom. Den bedste beskyttelse imod uønsket graviditet og diverse kønssygdomme. + husk at han altid skal have nyvasket sit lem, inden han får lov til at komme indenfor. Har du svært ved at bede ham derom, så start med et forspil under bruseren, hvor du legende sæber hans lem ind. ===================== Danske børn er glade børn! Danske forældre kan for en stund ånde lettet op. Deres børn er nemlig nogle af verdens lykkeligste. De er glade for livet, familien, skolen og vennerne. De dyrker masser af sport, spiller musik og går til spejder. Og de føler, der bliver taget hensyn til deres synspunkter. Det viser en ny meningsmåling, som Unicef Danmark offentliggjorde i går. Set i Politikens nyhedsbrev 17-5-2001 Danske børn mestrer demokratiet! Efter dårlige danske karakterer i matematik og læsning i flere internationale undersøgelser kunne Margrethe Vestager (R) i går endelig offentliggøre en international undersøgelse, hvor de danske skolebørn får medaljeplads. Med besvarelser fra 90.000 elever i 28 lande er undersøgelsen den største af sin art nogensinde og med den i ryggen kan de danske lærere efter nogle år i skudlinjen godt rette sig: Børnene i folkeskolens ældste klasser er usædvanligt godt rustet til at blive aktive medborgere i et demokrati. Med det nye aktive demokrati i Polen på en førsteplads og Finland lige efter kommer de danske børn fra 9. klass ind som nummer tre, når det drejer sig om politisk dannelse. Børnene er ved hjælp af et temmelig krævende spørgeskema blevet udspurgt om både deres kendskab og deres holdninger til demokrati. Blandt andet svarer 91 procent af de danske børn, at de vil stemme ved et folketingsvalg. Og 80 procent er enige i, at alle skal have samme politiske rettigheder uanset etnisk baggrund. »Det er jo målet, at eleverne også lærer at engagere sig i deres omverden, og det er man nødt til at tage lige så alvorligt, som at de lærer at læse i 3. klasse. Det er derfor glædeligt, at skolerne formår at give eleverne den opfattelse, at de lever i et demokratisk samfund, og at de selv har en rolle at spille«, siger undervisningsministeren. PS! I den samlede besvarelse er de danske drenge de eneste, der med deres holdning til kønnenes ligestilling ligger et stykke over det internationale gennemsnit !!! (set i Politikens nyhedsbrev 16 - 3 - 2001) Men ... Vi er sgu også Europamestere i druk! Danskere mellem 15 og 29 år har Europarekord i druk! Det siger verdenssundhedsorganisationen WHO i forbindelse med en konference i Stockholm om alkohol. Og det er ikke kun i Danmark, der er problemer med unges alkoholforbrug. Ifølge tal fra WHO døde 55.000 europæiske unge i 1999 på grund af alkohol. Der er alkohol indblandet i hvert fjerde dødsfald blandt europæiske unge i alderen 15 til 29 år. Sundhedsstyrelsen i Danmark ved dog ikke, hvor mange af de 582 dødsfald blandt unge mellem 15 og 19 år, som skete sidste år, der havde med alkohol at gøre. Set i Netdoktor den 23-2-2001. Unge skal selv lave regler om drikkeri. Skolebørn kan få et bevidst og ansvarligt forhold til alkohol, hvis skolen inddrager dem i drukproblemet på en engageret måde i stedet for bare at prædike moral. Det viser erfaringerne fra en række danske skoleklasser, der har haft temaer om alkohol og fester som led i det fælleseuropæiske projekt 'Den sundhedsfremmende skole'. I flere af klasserne har projektet resulteret i, at eleverne selv i dialog med både deres forældre og lærere har opstillet regler for, om - og hvordan - der må drikkes til fester både på skolen og privat. Set i Politiken, 19 - 2 - 2001 ------------------------- Og mange unge har det ad helvede til Hvert 7. dvs (1 ud af 7) børn eller unge i Danmark har brug for hjælp på grund af psykiske problemer.1 ud af 20 har forsøgt at tage sit eget liv, og spiseforstyrrelser er et stigende problem. Det var nogle af de svar, som forskere fra Odense Universitetshospital fik, da de spurgte 670 børn mellem 11 og 18 år om, hvordan de har det rent psykisk. De fleste af børnene er fra Nordjylland og Fyn, men forskerne mener, at billedet er det samme i resten af landet. Næsten 23 procent af børnene og de unge har følelsesmæssige hæmninger, godt 20 procent har et alkoholforbrug, ca. det samme antal lider af en sygelig grad af nervøsitet, og flere end 16 procent er godt og grundig utilfredse med deres skolegang. Det oplyser dr. med Jørn Beckmann, der står bag undersøgelsen. Han mener, at der skal skrides ind før over for unge, der har det svært. Alle skoler bør have mulighed for at tage et slags psykologisk røntgenbillede af eleverne hvert halve år for at se, hvem af eleverne der ikke fungerer, hvem der er isoleret, hvem der er ved at tage livet af sig, og hvem der er angst og ensom. "Og så må skolepsykologen lærerne eller forældrene gøre noget", siger han. /ritzau/ Information, 22. september 2003 20. aug. 2010 Omkring hvert fjerde barn døjer dagligt med nervøsitet, hovedpine eller ondt i ryggen. Det viser tal fra Skolebørnsundersøgelsen i 2010.. "Det går ud over børnenes livskvalitet, deres indlæring og deres sociale liv", siger professor Bjørn Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed, som står bag skolebørnsundersøgelserne, der gennemføres hvert fjerde år. Nervøse drenge Omkring 5000 børn i 5., 7. og 9. klasse har bidraget til den seneste undersøgelse af skolebørns generelle sundhed. Omkring 20 procent af eleverne har været kede af det mindst ugentligt i det seneste halve år, og lidt flere har været nervøse mindst ugentligt. Det er især pigerne, som oplever at være kede af det og nervøse, imens drengene, især i 7. klasse blot fortæller, at de er nervøse. - Flere har daglige symptomer, f.eks. hovedpine hver eneste dag. Vi kan også tydeligt se, at hovedpinepiller er blevet den lette løsning mod smerter og ubehag. 60 procent af pigerne i 9. klasse har brugt lægemidler mod hovedpine i løbet af den seneste måned, siger Bjørn Holstein. Uvidende forældre Ofte er forældrene uvidende om børnenes tilstand, og børnene bliver hverken undersøgt eller behandlet med andet end de gængse håndkøbsmidler mod smerter, som undersøgelsen viser, at stadig flere børn og unge bruger. I de seneste 20 år er der sket næsten en fordobling i procenten, der bruger lægemidler.. www.dr.dk/Nyheder, 21-8-2010 Flere unge piger forsøger selvmord Antallet af unge piger, der har forsøgt at tage deres eget liv er tredoblet i løbet af de sidste 11 år viser en ny rapport fra Center for Selvmordsforebyggelse. Ifølge Michael Esmann, souschef på rådgivningstelefonen, Livslinjen er forklaringen på den voldsomme stigning blandt andet kravet om det perfekte liv. "Kvinder har som køn fået en ny position i forhold til tidligere, og det er med til at skabe et enormt pres på de unge piger", siger han. De unge kvinder vælger typisk at tage piller eller skære sig i håndleddene. Centerleder Lilian Zøllner mener at disse metoder hænger sammen med at selvmordsforsøgene ofte er et råb om hjælp. "Når man tager piller, kan der være et håb om at blive fundet. Når pigen siger, at hun ønsker at dø kan det være et udtryk for at hun er fanget i en fælde og ikke ved hvordan hun skal komme ud den. Det er et tavs råb til omgivelserne", siger hun. Information, 29.09.2004. Danske unge har det bedre end svenske En spørgeskemaundersøgelse af trivslen blandt cirka 2800 elever i 7. ende og 9. ende klasse i Helsingør og Helsingborg viser, at danske unge trives bedre end deres svenske jævnaldrende. De danske elever drikker og ryger mere end de svenske, og børne- og ungelæge Annette Storr-Paulsen, der står bag undersøgelsen, advarer derfor imod at de unge bare kan ryge og drikke efter forgodtbefindende: "For så kan vi virkelig få nogle skævheder. Det kan være, at den gruppe, der har det dårligt i Danmark, netop er dem, der ryger og drikker". Hvis man ser på kønsfaktoren, kommer forskellene endnu tydeligere frem. Eksempelvis ryger hver fjerde danske pige dagligt, mens kun 16-17 procent af de svenske piger ryger. De svenske piger er også bedre til at spise morgenmad og kan bedre lide gymnastik i skolen end de danske. Derimod har de danske drenge det godt, hvorimod de svenske drenge oftere ser sortere på tilværelsen. Jyllands-Posten, Set i Netdoktor den 21-12-2000 Sværest at være pige: En femtedel af pigerne i de ældste klasser i folkeskolen har et lavt selvværd, er ensomme eller nedtrykte og har hovedpine, viser en undersøgelse fra Helsingør. Den er en del af en sammenligning af unge i Helsingør og Helsingborg og er baseret på 800 interviews med elever i 7. til 9. klasse. Det viser sig også, at halvdelen af pigerne synes, de er for tykke, og at 40 procent af pigerne har tænkt på selvmord. Pigerne har en større risiko for senere i livet at få depressioner eller livsstilssygdomme. København, Set i Netdoktor den 3. oktober, 2001 Ang. at unge ikke gider lave noget: DANSKE BØRN KNOKLER I FRITIDEN Danske børn knokler mere med ekstrajob efter skoletid og i weekender end skoleelever i de øvrige nordiske lande. Særligt slående er forskellen mellem danske og svenske børn og unge. Mens 6 ud af 10 - 60 pct. - af danske skolebørn har en tjans før eller efter skoletid, er det kun hver 14. fjortende - 7 pct. - blandt deres svenske kammerater. (Politiken 28. december 1999) BØRNS HELBRED ER SOCIALT BETINGET Danske børns helbred har en social slagside, viser en række undersøgelser. Forældrenes sociale status har betydning for, hvordan børnene har det fysisk og psykisk. Piger fra familier i de to laveste socialklasser har 50 procent flere fysiske og psykiske helbredssymptomer end piger fra de to højeste socialklasser. For drengenes vedkommende er forskellen større - mellem 60 og 90 procent. Læge Pernille Due, som er lektor ved Institut for Folkesundhed, peger på, at det er trivslen i skolerne, det er galt med. Børn fra de laveste socialklasser mobbes mere og føler i højere grad, at de ikke hører til. Børns forbrug af medicin hænger også sammen med den sociale faktor. En analyse af medicinforbruget blandt danske skolebørn viser, at nogle grupper af børn bruger mere medicin. "Mønsteret er også klart, når man kontrollerer forekomsten af symptomer. Også når den øgede sygelighed regnes fra, er forbruget højere", siger professor Ebba Holme Hansen fra Danmarks Farmaceutiske Højskole om medicinforbruget hos børn fra de laveste socialklasser. Politiken, Set i Netdoktor den 17 - 8 - 2001 Og her er flere undersøgelser om børns og unges trivsel i dag: Mange unge har et dårligt helbred og flere døjer med hovedpine, søvnbesvær og spændinger, viser undersøgelsen ’Ung i Århus 2002-2003’,* offentliggjort i går af børne- og lægeordningen i Århus Kommune. 2.148 unge deltog i undersøgelsen, hvilket svarer til 88 procent af samtlige 9. klasser i Århus. Eleverne skulle i starten af året udfylde et spørgeskema om deres trivsel og helbred. "De unge bevæger sig for lidt, sidder for længe ved computeren og kommer for sent i seng", konkluderer børn- og ungelæge Peter Eie Christensen, en af lægerne bag undersøgelsen. Over 60 procent af både drenge og piger klager over hyppig træthed, og cirka 30 procent har søvnbesvær. Peter Eie Christensen opfordrer forældre til at være opmærksomme på, at de unge ikke sidder for længe foran computeren om aftenen, og opfordrer de unge til at bevæge sig mere. "De skal cykle, gå og tage trappen i stedet for elevatoren og forældrene må selv gå foran og vise vejen", siger han. (set i NetDokror fra Jyllands-Posten, 3. juni, 2003 En tidligere undersøgelse af børns og unges trivsel viser, at ængstelse, magtesløshed og stress er de største trusler mod børns og unges sundhed. Det er lektor i socialpsykologi Bente Jensen, der har stået for undersøgelsen. "Sårbarheden lurer lige om hjørnet for mange. De er præget af en diffus ængstelighed, hvor de ikke nødvendigvis er bange for noget bestemt", siger Bente Jensen. Hun mener, at mange af de sundhedskampagner, der kører for tiden, blot er med til at forøge denne ængstelighed. I stedet bør man udvide sundhedsbegrebet til at omfatte trivsel generelt. Undersøgelsen viser, at også børn fra veletablerede familier oplever stress. Her ofte som følge af præstationspres fra såvel forældre som jævnaldrende. Du kan læse mere om Bente Jensens undersøgelse i bogen ’Sundhed og sårbarhed – store børns beretninger om sundhed og hverdagsliv’,. NetDoktor 14 - 11- 2002 Undgå at få et uønsket barn: TAG DOG EN FORTRYDELSESPILLE ! En ny og bedre udgave af den såkaldte fortrydelsespille kan ventes på markedet i løbet af et års tid. Pillen har langt færre bivirkninger og er også mere sikker end det nuværende mærke, Tetragynon, som er det eneste godkendte på markedet i dag.(Politiken 11. januar 2000) ang. sædkvalitet: HYPPIG SEX kan GIVE RINGERE SÆDKVALITET! Danske mænds sædkvalitet er blevet dårligere, siger de bekymrede det viser de fleste undersøgelser. Men det stadigt faldende sædtal kan godt skyldes, at danskerne dyrker sex som aldrig før, mener afdelingslæge ved Fertilitetskilinikken på Skejby Sygehus, Erik Ernst - (og så er det jo en god nyhed - eller hva? esk) set i Politiken, 3. februar 2000 Undersøgelse af unges pornoforbrug Drenge i alderen 14 til 17 år ser i gennemsnit 30 minutters porno om dagen, mens pigerne i den samme aldersgruppe nøjes med 6 minutter, skriver Politiken. Det viser en privat undersøgelse blandt 500 unge, som seksualrådgiveren Helge Myrup har lavet. Han holder årligt omkring 200 foredrag om sex på landets folkeskoler og arbejder som rådgiver i Lysthuset i Århus, hvor unge kan søge råd om sex. Undersøgelsen viser også, at over 90 procent af drengene ser porno på tv, internet og video. Blandt pigerne er det godt en tredjedel. Det store pornoforbrug er med til at forvirre mange af de unge og give dem en følelse af mindreværd, mener flere rådgivere, der arbejder med unge og sex. /Information, 27 - 1- 2003 Der er mange plusser ved at være ung i dag - og minusser Fordi - som du måske selv er ved at opdage? - har det aldrig været let at komme ud i - og frem i - voksenlivets jungle. De fleste skal dog nok klare sig, og finde deres plads i den store samfundspyramide. De vil leve længere end vi i dag kan fatte. F. eks. kan nyfødte piger ss. regne med at 50% af dem bliver ca 100 år. rOm de så får et bedre liv, end deres mødre ja det kan vi allesammen bare håbe på. Der er flere undersøgelser, der viser at børn og unge i dag for flertallets vedkommende har det bedre, end de tidligere generationer havde. Så lad os starte med at glæde os over det, og takke forældrene, lærere, politikere og pædagerne etc. og ikke mindst de unge selv herfor. Men som psykolog ser jeg også tidens bagside, som nedenstående facts og undersøgelser belyser:

NB. FLEST SELVMORD HOS INDVANDRERE ! Politiken fredag: Børn af indvandrere er så splittede imellem dansk kultur og deres forældres, at sandsynligheden for at de begår selvmord er mindst 10 gange højere end for danskere. Behandlerne har svært ved at hjælpe de unge, der ofte skjuler at de har forsøgt at tage deres liv (set i "Politikens netavis", 31 - 3 -2000) 1 Skolebørn bliver syge af mobning Skolebørn, der bliver mobbet har langt flere problemer med symptomer, som mavepine, hovedpine, nervøsitet og søvnproblemer end deres andre kammerater, viser en ny undersøgelse, der i dag offentliggøres i Ugeskrift for Læger. Det er nogle af vores bedste forskere: læge Pernille Due, sociolog Bjørn E. Holstein og psykolog Per Schultz Jørgensen fra Københavns Universitet, der står bag undersøgelsen. "Det er styrken bag de udsagn, som de adspurgte børn kommer med, der virker alarmerende", siger Pernille Due. Undersøgelsen viser, at hver fjerde skolebarn mobbes jævnligt - og det er højt i forhold til vores nabolande! (set i Jyllands-Posten, og i NetDoktor febr. 1999). Danske børn bliver mobbet dobbelt så meget som de svenske, men afspændingstimer kan forebygge problemet. På den svenske folkeskole Errarp bruger man blandt andet afslapning og massage til at give børnene et pusterum og bringe dem tættere på hinanden. Samtidig gøres der en indsats for at lære børnene at respektere hinanden, og et mobbehold skrider ind, så snart der er problemer. Det har givet meget mindre mobning og en velfungerende skole. Aktuelt, Set i Netdoktor den 28 - 3 - 2001. Mobning: Det er i dag mere tilfældigt end før i tiden, hvilke børn, der bliver mobbet i skolen, og det er sværere at opdage tilfældene. Tidligere var det tykke, rødhårede børn eller børn med briller, der blev mobbet. En ny type moppeofre er dukket op, nemlig dem, der er socialt modne og meget fællesskabsorienterede, siger cand.pæd.psych. Per Kjeldsen, der i 20 år var ledende skolepsykolog i Aalborg Kommune. Han siger, at det ikke længere er så vigtigt, hvordan man ser ud, idet vi lever i en multikulturel kultur, hvor børn også rejser mere og ser mange forskellige slags mennesker. Derfor er det ikke længere så udpræget, at mobning opstår, fordi et barn ikke ser almindeligt ud. "Mange børn tænker i stedet på deres eget ego. Det er en tidstypisk udvikling, der er sket inden for de sidste ti år, og som vi ikke har set i den grad tidligere", siger Per Kjeldsen. Skoleinspektør Birger Saugmann mener, at man må sørge fo at skabe en fællesskabsfølelse i klassen, så eleverne lærer at sørge for hinanden. Sekretariatschefen i Forældreorganisationen Skole og Samfund Niels-Christian Andersen mener derimod ikke, at børnene er blevet mere egoistiske, men han har ingen alternativ forklaring på denne nye tendens.. Berlingske Tidende, 4- 2- 2003 ------------------------ Flere kommer meget tidligt i pubertet Årligt kommer helt op til 20-25 danske piger i 5 - 6 års alderen alt for tidligt i puberteten, oplyser professor, Niels Erik Skakkebæk, leder af Rigshospitalets klinik for vækst- og reproduktion. En forholdsvis stor del af disse piger er adoptivbørn fra asiatiske lande. "Umiddelbart har vi ikke nogen forklaring. Men det er helt tydeligt, at disse pigers biologi ændrer sig, fordi de flytter til en anden verdensdel. Derfor må det være i miljøfaktorer, vi skal søge forklaringen". En anden stor engelsk undersøgelse fra Institute of Child Health på University of Bristol har netop fundet, at hver sjette pige blandt 14.000 undersøgte børn kommer i puberteten allerede som otteårige. Undersøgelsen viste også, at hver 14. dreng har fået kønsbehåring i otteårsalderen. "Når en så vigtig biologisk markør som pubertetsstarten pludselig ændres, er det et tegn på, at der er noget galt" siger Professor Niels Erik Skakkebæk. ( Berlingske Tidende) Set i Netdoktor den 20. juni 2000 -------------------- Mødre, som opdrager deres børn for strengt, giver børnene større risiko for at dø af en hjertesygdom senere hen. Det er konklusionen på en finsk undersøgelse, hvor 4000 personer siden 1980 har deltaget. Den finske professor Liisa Keltikangas-Järvinen fra psykologisk institut ved Helsingfors Universitet mener, at drenge er mere udsatte end piger, fordi de er mere udfarende og højtråbende. Ofte er mødrene ikke tilfredse med deres arbejdssituation eller ægteskab, og derfor bliver de fjendtlige overfor børnene. Faderen har samme problemer, men børnene er som regel mere sammen med deres mor og påvirkes derfor af hende. John Halse, som er børnepsykolog og formand for Børns Vilkår, mener, at undersøgelsen viser forældre, hvad de kan gøre for at give deres børn et godt liv, og at nogle typer adfærd også har fysiske konsekvenser for børn. Kilde: BT. Set i Netdoktor den 27. juli, 2000 2. Forskellig risiko for skader hos glade og triste børn Læge Pernille Due, og sociolog Bjørn Holstein fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, har lavet en undersøgelse af børns skader som led i et forskningsprojekt under Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Undersøgelsen viser, at hvert fjerde barn mellem 11 og 15 år kommer til skade, men risikoen er markant højere, hvis barnet har det skidt. "Skaderne er til tider af en sådan karakter, at de vil påvirke barnet resten af livet. Der er derfor god grund til at tage skaderne alvorligt", siger Pernille Due. 4.046 skolebørn deltog i undersøgelsen af "Sårbarhed hos unge". 28% kom så alvorligt til skade, at de måtte søge læge eller skadestue. Og 12 af de 28% procent - er børn, der i en trivselsundersøgelse siger, at de har det meget skidt. Idrætspsykolog, Jens Hansen, der er konsulent for Danmarks Idrætsforbund, finder det helt naturligt at ulykkelige børn har en større risiko for skader - fordi kroppen ikke fungerer optimalt, når man psykisk er ude af balance. De 28% uheld er tre gange så højt, som de fandt i en tilsvarende undersøgelse i Sverige. (NetDoktor den 18. oktober 1999). ---------- Studerende opsøger i stigende grad studenterrådgivningerne med deres psykiske problemer. Over 3.000 fik hjælp sidste år, og det er kun toppen af isbjerget. I løbet af de seneste fire år er antallet af henvendelser steget med mere end 50 procent. Følelsen af ikke at være god nok og studiepresset kan let føre til depressioner og angst - og dropouts Studenterrådgivningerne mangler kapacitet til at tage sig af alle henvendelser med det samme, og nogle steder er der tre måneders ventetid på hjælp fra en psykolog. Omkring tre fjerdedele af de studerende, der søger hjælp hos studenterrådgivningerne, er kvinder. Men det betyder ikke, at de kvindelige studerende er mere udsatte end de mandlige, siger Else-Marie Stilling, der leder Studenterrådgivningen. Det hænger mere sammen med, at kvinderne er bedre til at acceptere, de har et problem, og at de tør sætte ord på det - og få det løst. Problemerne skyldes bl. a. at der med det øgede optag kommer flere studerende fra familier, hvor højere uddannelse er nyt. De studerende skal så lære normerne på universitetet, samtidig med at de tager en uddannelse på et højt niveau, og det er med til at puste til mindreværdet - som skjules, fordi dette ses som et "svaghedstegn". De isolerer sig og tager "masken" på, hvorved de yderlig bliver ensomme og fortvivlede. Politiken + netdoktor den 2 - 7 - 2001. ----------------------- 3. Depressioner hos unge bliver let overset Depressioner blandt unge forhøjer risikoen for, at de begår selvmord senere i livet, men alligevel bliver symptomerne hos de unge overset. De bliver forvekslet med legemlige lidelser og pubertetsproblemer. Det mener psykiateren, professor og dr.med., Per Hove Thomsen, fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov. Børn og unge kan have svært ved at sætte ord på deres følelser, og psykiaterne er nødsaget til at snakke med barnet eller den unges nærtstående. Symptomerne er ofte de samme hos børn og unge, som hos voksne. De giver sig ofte udtryk i fysiske reaktioner, som man ikke kan finde fysiske årsager til. Hos 90% går depressionerne væk af sig selv, mens de sidste 10% udvikler kroniske lidelser. Unge med depressioner har større sandsynlighed for at begå selvmord senere i livet. Hos drengene er risikoen 20 gange større, og hos pigerne er den 38 gange større viser en undersøgelse blandt 700 unge indlagt med depressioner fra 1970 til 94. (Berlingske Tidende - og NetDoktor, marts, 1999) ------------------ 3a. Studerende på universiteterne er ensomme Landets ni studenterrådgivninger får mange henvendelser fra studerende, der enten er ensomme eller mangler selvværd. De to ting hænger oftest sammen, siger lederen af de ni rådgivningscentre, Else Marie Stilling. Sidste år opsøgte 207 studerende studenterrådgivningerne med problemer omkring ensomhed, mens 398 opsøgte rådgivningerne pga. manglende selvværd. Det er oftest studerende på humaniora, der er ensomme, og det hænger sammen med de få forelæsninger. Hans Anker Jørgensen, der er præst i studentermenigheden på Københavns Universitet Amager, mener at tidens konkurrenceånd har sat sit præg på studierne. På en række studier opfatter de studerende hinanden som konkurrenter, snarere end som medstuderende. Det er smart at være individualistisk, siger Hans Anker Jørgensen. Carl Weltzer, psykolog på studenterrådgivningen i Århus, mener at individualismen har sat sit præg. Således er mange studerende følelsesmæssigt ensomme, selvom de studiemæssigt fungerer godt. ---------------- 3b. Hormonstoffer er under mistanke om at nedsæltte forplantningsevnen. Halvdelen af unge danske mænd mellem 18 og 30 år har nedsat sædkvalitet iflg en undersøgelse fra Rigshospitalets afd. for vækst og reproduktion. Forsker og cand.scient Anna-Maria Andersson er overrasket over det høje antal af unge mænd, der ifølge undersøgelsen har et spermtal på under 40 millioner. En femtedel af de undersøgte er helt nede under de 20 millioner, som er det tal, WHO har sat som grænsen for, hvornår forplantningsevnen er stærkt nedsat. Den dårlige sædkvalitet hænger muligvis sammen med det øgede antal af mænd, der rammes af testikelkræft og med en øget tendens til, at drengebørn fødes med misdannede kønsorganer. (Aktuelt, og NetDoktor 12. januar 2000) Mere senere, når jeg ser noget interessant.

Hurra ? Dansk ungdom har sat europæisk rekord i at drikke sig skidefulde! Danmark er det land i Europa, hvor børn og unge drikker mest alkohol. Ca. 30 procent af alle danskere har deres alkoholdebut som 11 årige. 20 procent af alle 11 årige drenge har prøvet at være fuldesyg. Og 17 % af drengene og 12% af pigerne i en typisk 9. kl drikker mere om ugen, end voksne har godt af (ganske lige som deres forældre ?) viser de nye tal fra Sundhedsstyrelsen! ( tekstTv 2. marts -2000) Det er ikke sejt, eller dumt - det er hul i hovedet. En amerikansk undersøgelse viser, at teenagere på 15-16 år kan få hjerneskader af et for stort alkoholforbrug. Det er forskere fra University of California, der har sammenlignet 33 unge med et stort alkoholforbrug med en gruppe jævnaldrene. Selvom man havde ladet de alkoholmisbrugende børn være alkoholfri i 3 uger, var de mentale evner ringere. NetDoktor 3. marts 2000 + se også:.Flere facts om Alkohol + Sundhedsstyrelsen gode informative webside Nervesystemet og rusmidler + Oversigten her. Danske unges alkoholforbrug er i modsætning til resten af EU steget. Det dokumenteres i en rapport fra EU-Kommissionens generaldirektorat for sundhed og forbrugerbeskyttelse. De unges alkoholvaner hænger sammen med det økonomiske opsving og ikke i så høj grad med social status. Omkring 42 procent af de 15-årige danske drenge drikker i weekenden, og mere end 70 procent af drengene og 63 procent af pigerne har været fulde mere end to gange. (Ritzau) NetDoktor 21. marts 2000. 4. Fakta om diverse piller og stoffer: Hvor stort er misbruget ?. Ser vi på ectasy, kokain etc. er antal brugere under 2 - 3 % ! (Og det er egentlig et forbavsende lille antal! Sammenlign f. eks. med antal trafikdræbte, set i Figur 9.8. "Dræbte og tilskadekomne i trafikken, 15-24 årige, 1996" - men det sælger vel ikke så mange aviser? esk ) ----------------------------------- Hvad ved vi om unges brug af Rusmidler? En kortlægning af børn og unges forbrug af alkohol, tobak og stoffer skal snart styrke indsatsen mod rusmidler. Det Kriminalpræventive Råd og forskere fra Københavns Universitet vil gennem tre år undersøge livsstil og forbrug af rusmidler hos alle 11-24-årige i Ringsted Kommune. "Meget af den hidtidige forebyggelse er foregået på et alt for dårligt vidensgrundlag - mest baseret på de unge, man støder på i socialforvaltningen og hos politiet. Derfor har fantastisk mange forebyggelsesprogrammer ikke virket", siger professor dr.jur. Flemming Balvig, der leder projektet. Set i Netdoktor den 26 - 9 - 2001 Over 5.000 unge skadet af misbrug En ny undersøgelse lavet af Videns- og Formidlingscenter (VFC) viser at mindst 5.200 danske børn og unge har så omfattende et narkotikamisbrug, at de har brug for professionel behandling. Antallet af behandlingskrævende unge er steget markant siden 2001, hvor en lignende undersøgelse blev lavet. Ifølge H. Zeeberg, temaleder VFC Socielt Udsatte, skyldes stingningen dog også det faktum, at kommunerne, som har indberettet de unge, nu er blevet mere bevidste om problemet, og derfor indberetter flere. Denne fokus på problemet er positiv, men Henriette Zeeberg frygter at tallet er langt højere, da der sandsynligvis er mange unge misbrugere, der ikke er i kontakt med det offentlige system. Derfor rådes der til at forældre, ungdomsklubber og skoler tager fat om problemet og tør at tale om det. Desuden mener hun, at der skal være nogle behandlingtilbud, som de unge vil have lyst til at opsøge. . De unge misbrugere har ofte svært ved at klare skole eller abejde, og de har tit problemer med forhold til andre mennesker. Det er derfor vigtigt, at de så hurtigt som muligt bliver hjulpet på ret kurs. Berlingske Tidende, Indland, 17. februar 2006, Misbrug af kokain og VIAGRA: I England tager de unge på diskoteker Viagra-piller sammen med kokain, ecstasy og andre midler, viser en ny undersøgelse. Ligesom Amfetamin- og ecstasy misbruget blandt unge skyldes det vores kultur, hvor man tager piller for alt lige fra hovedpine til psykiske problemer - næsten uden at tænke over det. -------------------------------------- Ritalin til urolige børn vinder frem Ritalin, der er et middel til urolige børn og unge, bliver brugt i stigende omfang. På et år er forbruget vokset med 40% her i Danmark, fremgår det af en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen. Ifølge de danske regler kan Ritalin kun anvendes til såkaldte DAMP-børn, der ikke er istand til at koncentrere sig, men alligevel fik 721 personer stoffet i 1998. Overlæge i Sundhedsstyrelsen, Michael von Magnus finder ikke udviklingen alarmerende. Han mener ikke at de reelle tal er særligt høje, og at den procentuelle stigning er ligegyldig. Samtidig lægger han vægt på, at en speciallæge skal undersøge barnet inden der kan udskrives en recept. (Politiken. Aktuelt, Ritzau, Jyllands-Posten, den 4. juli 1999) ---------------------------------------- Hash: Hash er langt mere sundhedsfarligt end almindelige cigaretter. Tre joints om dagen svarer til at ryge 20 cigaretter om dagen. Det er indholdet af tjære og andre kræftfremkaldende stoffer, der er højere i hash end i cigaretter. Desuden inhaleres hash dybere end almindelige cigaretter. Endnu større bliver kræftrisikoen, når tobak og hash blandes. Dertil kommer risikoen for psykiske lidelser. Hash øger kroppens produktion af det kemiske stof dopamin, som er med til at fremme skizofreni. Desuden øger hashrygningen risikoen for at få psykoser med seks til syv gange. (Dette sker dog kun meget sjældent og mest på grund af at hash for en tid kan dæmpe en angst, der pludselig går over i panik.) Det er den britiske lungeforening, som har gennemgået undersøgelser, der omhandler hash. Lungeforeningen mener med sin rapport at kunne hamre en pæl igennem den myte, der florerer blandt hashrygere, om at det er ufarligt at ryge hash. Dagen, NetDoktor 14 - 11- 2002 Flere og flere 16-20 årige ryger hash, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen om situationen i Danmark. Det er især unge mænd fra alle sociale lag, der bruger hash. I1994 havde 19 procent af de unge mænd et aktuelt forbrug – det vil sige, at de havde røget hash inden for det sidste år I 2000 var tallet steget til 29 procent. Radioavisen, NetDoktor, 12-12-02 Ecstasy En ny type narkomaner: Der er et stigende antal unge bliver afhængige af ecstasy og amfetamin i pilleform, og flere og flere henvender sig til behandling landet over. Sundhedsstyrelsen forbereder i øjeblikket en undersøgelse af unges misbrug. Misbrugskonsulent, Steen Bach, mener det er mødrenes skyld, at de unge bliver afhængige af stoffer i pilleform. En undersøgelse har nemlig vist, at mødre ofte giver deres børn piller, hver gang noget gør ondt. Og det lærer de så. Steen Bach forstår godt, at bagmændene er begyndt at sælge stofferne i pilleform. De unge er nemlig opvokset med, at piller er ok, og gør ondt bedre - så de tager derfor gerne pillerne. De tror nemlig ikke, at piller er farlige! Mange af de unge misbrugere er "festmisbrugere", som er under uddannelse, eller har et fast arbejde. Politiken den 3. juli, og NetDoktor 5. juli 1999) STORE PROBLEMER MED ECSTACY PATIENTER Flere og flere unge, der tager ecstasy, indlægges med stofpsykoser på psykiatriske afdelinger. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov ser det som et stort problem, fordi andre unge med psykiske problemer må afvises. "I de sidste måneder af 1999 modtog vi 18 unge med svære stofpsykoser til indlæggelse på den lukkede afdeling, og siden da har tallet været stærkt stigende. Udviklingen er virkelig bekymrende. Det er min fornemmelse, at vi herhjemme ikke har taget problemet med de nye designerdrugs tilstrækkeligt alvorligt", siger overlæge Hans Ulrik Mikkelsen fra hospitalet. (Radioavisen, Jyllands-Posten), NetDoktor 25. marts 2000. Og det har han da sørme ret i! Unge Ecstasybrugere er, ifølge speciallæge i psykiatri, Henrik Rindom fra Hvidovre Hospital, ofre for kommunal kassetænkning. Han er forarget over, at det offentlige lader stå til, når det gælder unges misbrug af rusmidler. Der bliver ofret tocifrede millionbeløb på gamle misbrugere, selvom man ved, at det er i ungdommen, at misbruget bliver etableret. Han mener, at amterne bør etablere ambulante rådgivnings- og behandlingstilbud til unge, som er på vej ud i et misbrug og ønsker at få hjælp. (Berlingske Tidende, Ekstra Bladet) Set i Netdoktor den 7. juli, 2000 Og vent blot et par år og se elendigheden, når de nye uforudsigelige Designerstoffer kommer på gaden, billige og i mange udgaver! Ecstasy-pillen er kun begyndelsen til ...?. Vicekriminalkommissær i Københavns politi. Elisabeth Kaa, der er retskemiker, undersøger de stoffer, som politiet beslaglægger. Hun siger "Der kommer hele tiden nye stoffer til. Senest stoffet 2CD, der bliver solgt som ecstacy, men endnu ikke er ulovligt". På Internettet kan man finde opskrifter på mindst 179 forskellige ecstacylignende stoffer, som endnu ikke er gjort ulovlige i Danmark. Set i Netdoktor den 8. juli, 2000 Rusmiddelkampagner er uden effekt ! De mange kampagner mod rusmidler bider ikke på de unge. I stedet skal de unge have at vide, hvordan stofferne virker på deres krop, og hvordan man reducerer skaderne af for eksempel alkohol eller ecstasy. Det var en af konklusionerne på gårsdagens høring om unge og rusmidler, der fandt sted på Christiansborg. "Man skal tage udgangspunkt i, at masser af unge gør sig de her erfaringer, uanset om vi råber og skriger og står på hovedet. Og så skal man give dem evne til at kunne styre de erfaringer og manøvrere i det at bruge rusmidler", udtalte socialoverlæge Peter Ege fra Københavns Kommune. Han kritiserer kampagnerne for ikke at øge og styrke de unges viden om rusmidlerne. Set i Netdoktor den 25 - 1- 2001 At sniffe Lightergas er skide farlig! Unge, der sniffer lightergas, er i fare for at få varige skader på hjernen. "Vi ved ikke så meget om lightergas, men det indeholder farlige organiske opløsningsmidler, som kan ødelægge hjernen, hvis det er et jævnligt misbrug. Og det er specielt farligt for børn og unge, fordi de endnu ikke er færdigudviklede," siger Raben Rosengren. Stofferne i lightergas ændrer bevidstheden og kan på langt sigt føre til hjerneskader og demenslignende tilstande. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at ud af 1557 adspurgte unge havde syv til otte procent prøvet at sniffe lightergas. (BT) NetDoktor 17. marts 2000 ----------------------------------------- Årsager: 5. En følgevirkning af tæv? En undersøgelse fra et canadisk universitet har påvist, at børn, som bliver fysisk straffet af deres forældre, har dobbelt så stor sandsynlighed for at udvikle narko- og alkohol problemer som voksne. (set i NetDoktor den 8. 0kt. 1999) ______________________________________ 5a. Den dårlige sociale arv forstærkes. 12. august 1999 fra www.politiken. af Hanne Fall Nielsen: "Dårlig - eller slet ingen - uddannelse, et skidt helbred, arbejdsløshed og social armod i form af vold og misbrug arves fortsat i lige linie fra forældre til børn i det moderne Danmark. Trods socialt sikkerhedsnet og en vis økonomisk ligestilling mellem danskerne, er den sociale arv langtfra sat ud af kraft, konkluderer en ekspertgruppe under Socialforskningsinstituttet (SFI). Gruppen har samlet al eksisterende viden om den onde, sociale cirkel mellem generationerne, og i dag bruger tre ministre - undervisnings-, sundheds - og socialministeren - rapporten som afsæt for deres bud på, hvordan den sociale arv skal svækkes. Arbejdsløshed er et af de tunge arvestykker. Børn af ledige forældre udvikler oftere end andre børn forskellige former for selvdestruktiv adfærd, de får sjældnere en erhvervsuddannelse og har derfor større risiko for også at ende som arbejdsløse, når de bliver voksne. Manglende uddannelse går også i arv fra generation til generation, men her kan blodets bånd faktisk afbrydes, hvis det lykkes at få de unge i gang med en uddannelse. Selv om de har en familiebaggrund uden uddannelse, afbryder disse unge ikke oftere deres forløb end andre. SFI peger på, at ikke mindst indførelsen af kortere og mindre bogligt krævende ungdomsuddannelser er et godt kort i kampen imod den tunge, sociale arv. Usunde vaner går også i arv - faktisk allerede fra fostertilværelsen, jvnf. kokainbabyer. Kvinder med kun otte års skolegang ryger væsentligt mere end andre - og føder mindre børn med større dødelighed i de første år. Her peger SFI på, at opsøgende sundhedspleje - især med fokus på truede familier - ser ud til at hæmme denne usunde arv. Heldigvis sker dette ikke 100 procent. I familier med store sociale problemer som selvmordsforsøg, seksuelt misbrug og alkohol- og narkotikamisbrug er arvefølgen sikret. En stor del af børnene af disse familier udvikler lignende problemer. Dog uden, at det er en 100 procents automatik, understreger SFI. Der er faktisk mange børn med betændt baggrund, som magter at klare sig godt. Med ømme ar - ja, men ikke som et offer for livet, men som en som overlevede og kunne, trods alt. ( såkaldte Mælkebøtte-børn, og mønsterbrydere esk) Selv om stort set alle danske børn de sidste 20-25 år har tilbragt massevis af dage i daginstitutioner og siden i skoler, har det tilsyneladende ikke jævnet de sociale arvesynder synderligt. På nogle områder næsten tværtimod, siger rapporten. Familier med sociale problemer klumpes typisk sammen i bestemte bolig - eller byområder. Børnene går i samme institutioner. og møder ikke socialt stærkere kammerater. Det samme gælder i skolen, hvor specialundervisning tilsyneladende ikke retter ryggen på børn fra socialt belastede familier. Tværtimod har denne særlige "udvælgelses undervisning" en »vis stemplingseffekt«, som eksperterne formulerer det." (Citat fra Politikens nyhedsbrev den 12. august 1999) 5b. Børns helbred vakler, siger FN UNICEF oplyser i en ny rapport, at forholdene for børn verden over er blevet dårligere i de sidste ti år. Væbnede konflikter, ulandsgæld, AIDS og øget fattigdom er blandt årsagerne. Kun polioområdet er en succes. Omkring 86 procent af verdens børn er vaccineret mod sygdommen. Man håber nu at kunne flytte noget af indsatsen over på andre områder. Alene i Zambia anslås hvert tredje barn i år 2000 at ville være forældreløst som følge af AIDS. (Politiken, Kristeligt Dagblad og NetDoktor. den 21. juli 1999 ).

Gode links: .1 + 2 +. 3 (se under rusmidler) . Gode linkforslag modtages med tak! se f. eks.: Tine Brylds hjemmeside

til Index Tilbage til Fakta-oversigten Til de mere underholdende Superlinks Til Ebbe´s mange andre Psykologiske links