Side 2a....


Introduktion, side 1. ..... side 2. ......side 3. ....side 4........side 5. .....side 6.

Narkissos-Myten.... en konklusion A + se B.. +. + og en vigtig tilføjelse.

Dine og mine rettigheder ...+ Kærlig mente skideballer til Egoister.

.Se et billede af en narcissisist - der siger mere end mange ord.

+ se et DanTurell-agtigt digt om det narcisistiske raseri


Digt om det helt
ufattelige narcissistiske raseri,
når verden ikke er sådan, som inde i ens hoved.




Digtet her er fra en 38. årig mand, jeg mødte i år 2002
og det skilder hvor hurtigt og let, raseriet tændes:


Afvist
Kassedamen kigger underligt på mig
med et uudgrundeligt, iskoldt, ja nærmest triumferende blik,
som om hun bare lige havde ventet på dette øjeblik, hele dagen,
for nu vrænger hun meddelsen ud i et toneleje, der mest af alt
minder om et tågehorn nede på havnen, både i lyd og decibel:

“Nej - det dur ikke!”
Så korte var ordene, men det jeg konkret hørte indeni var:
“Du dur ikke, du er ikke god nok - se ham, den sølle stakkel!”,
Den gamle hadske sang lød inde i mit stakkels forvirrede hovede.
Jeg ser op, afventede på hende - og hun ser afventende på mig.

Det gør de bagvedstående kunder i køen også,
og jeg mærker flovhedens rødme breder sig, langsomt
men sikkert over mit ansigt. Afvist, bortvist, kasseret! = uværdig.
Først bliver jeg forlegen - og så bliver jeg rasende. Nu er det personligt!
Var det virkelig nødvendigt at udbasunere afvisningen så højt at alle kunne høre det,
så at de nu står og tænker: "Godt det ikke er mig. Stakkels mand, han har nok
spillet det hele op, nu efter at konen skred med ungerne, "

“Dur ikke!” og dermed Afvist.
Det står der i panden på mig med neonrøde blinkende bogstaver.
Det føles som om at alt hvad jeg har oplevet af afvisninger, lige fra de gamle
og frem til forventede fremtidige, alle mine ansøgninger om at få nye afvisninger,
bønnen om at tale pænt til mig kun bliver belønnet med et kort brutalt:
“Nej tak! Du dur ikke.” - Igen og igen løber jeg ind i afvisninger
fordi jeg er for dum at høre på, som de siger.

Alle disse mangeårige skuffelser og selvhadet manifesterer sig nu
i stemmen hos den kvinde, der nu står foran mig der i brugsen. Kassedamen
med hudprobleme,r som sikkert også har kronisk kærestesorg, som jeg
- og nu dur mine mine penge kraftstejleme heller ikke!!
Hvor helvede er min pung nu henne?

"Prøv at køre kortet igennem igen", siger pigen".
Det er nok bare beskidt" - NU MÅ DET VÆRE NOK!
- BESKIDT!? Hun tror selvfølgelig ikke at hygiejnen er helt i top
hos sådan et kræ, der bor alene. Hvad fanden bilder sådan en dum ko sig ind.
Sidder hun der og påstår, at jeg er en eller anden uhumsk person?

"Rolig rolig",
siger min nye beroligende terapistemme.
"Hun siger bare, at du skal køre kortet igennem
revnen een gang til - og at det oftest er skidtet på kortet,
der gør, at Kreditkortsystemet ikke fungerer.
Hun siger faktisk ikke en skid om dig!"

Ja, men hvorfor er der dog ingen der siger:
"Nej hvor du dog dufter dejligt, skat", eller: Wauw.
Opdager den nye hårshampoo, jeg er begyndt at bruge.
Mit hår er dejligt silkeblødt at røre ved! Prøv selv at røre.
Korte og kolde svar - det er hvad man får nutildags.
Ingen venlighed eller forståelse. Kun kritik.

Mit liv ligger på videobånd, en masse optagelser - totalt ueksponeret:
Færdigretter med hakkedreng, et par færdige spaghetti-retter "nok til 2 personer",
og den sældvanlige obligatoriske six-pack til fodboldkampen, med 3 dåser cocktailpølser
og 6 økologiske æg. For hvis nu man skulle være heldig at have nogen til morgenmad,
ja så kan man jo altid (afhængig af succes-graden), baske et par æg ud på panden
og plumpe en dåse pølser i, alt imens man gør sit bedste for at se ud,
som om at det er en ganske dagligdags forteelse.

Jeg så engang en film med Chevy Chase, hvor han forsøgte sig som kok,
for at imponere en kvinde han lige havde mødt: Han iførte sig et kokkekostume,
hvorefter han stilfuldt bragte et par enorme gryder vand i kog, alt imens han,
i al hemmelighed havde bestilt gourmet-retter fra en fransk restaurant,
leveret ind ad bagdøren efter aftale med kokken.

Og da lamsebenet indfinder sig, er han meget hemmelighedfuld
med, hvad der er i gryderne og fortæller blot at "det er en ældgammel famillie opskrift,
som man skal være medlem af familien for at få opskriften på".

Hun ser ham kort sagt kun hælde en masse krydderier ned i vandet,
og det endelige resultat er selvfølgelig en kulinarisk oplevelse
der slår benene totalt væk under dejligheden, hvorefter
de får hinanden i enden, selvfølgelig osv.
Måske er det sådan, man skulle gøre?


- TRANSAKTIONEN ER GENNEMFØRT -
står der pludselig i brugens display. En sand befrielse, en kæmpe lettelse.
Jeg vil sværge på, at jeg hørte lyden af gjaldene fanfarer da sejrens time oprandt
og mit navn og min ære blev renset. Ekspedienten sender mig et strålende smil:
"Hej-Hej - og hav en god weekend." Vi smiler til hinanden
og raseriet er pist væk. Jeg er mig selv igen
og hun var da egentlig også meget sød...

Gad vide om hun har en kæreste?

T.
------------------------------

Digtet er fra en 38. årig mand, år 2002
som jeg takker for tilladelsen til at offentliggøre digtet.



Tilbage til oversigten
over dette Cyberforedrag om at være alt for Selvopslugt
og derfor lukket inde i sin egen drømme verden
- der desværre let opleves mere virkelig
end virkeligheden udenfor dig - ???



+ se: www.compguystechweb.com/humor/computer_addoct.html
og www.alternativeculture.com/column/confess.htm