Jeg har længe gået og samlet sammen
    til at skrive lidt mere om personlig kommunikation,
    - i forlængelse af de tanker og forslag som du kan se her.

    Det skulle handle om Ego-centrien, emotionel nærsynethed
    og "den nye privatisme", hvor alle går og "har nok i sig selv."
    Udadtil er det i dag Inn at se ud på en cool måde, der ikke viser,
    hvordan du har det inden i. "Lad somom du ikke behøver andre,
    vær nok i dig selv." - "Hold facaden, vær sej, og smil hånligt".
    "Er du ikke stærk, ligeglad og hård, er du en taber." osv.
    Er det kultur-baggrunden for tidens store ensomhed
    og frygt for alt det, "der ikke er ligesom mig selv"?
    - og ?

    Og så en dag gik det op for mig, at det jeg her havde studeret
    som "en manglende nysgerrighed" - måske var en mangel på empati.
    Og dette medfører selvsagt ensomheden. "Indelåsningen i sig selv"
    var blot et symptom på noget andet..

    Der var åbenlyst "Noget, der manglede".
    Problemet var "Det, som der ikke var", ikke det der var.
    Igen og igen kunne jeg pludselig forstå, hvorfor nogle mennesker
    helt egocentrisk kun kunne se ca. 1 cm ud over deres egen næsetip
    og hvorfor de samme mennesker hele tiden ubevidst ødelagde
    de smukke øjeblikke, hvor kærligheden er og kan føles.
    - og derfor klagede over at livet er så meningsløst.

    Kort sagt: Er fællesnævneren for mange problemer
    os mennesker imellem, at vi har slukket for indlevelsen?
    Tja - lad os først se på, hvad det er for noget.


    Empatien er vores medfødte evne til at forstå
    og reagere følelsesmæssigt klogt, når vi møder hinanden
    og virkelig være her, nærværende sammen med et andet menneske.
    En medfødt evne til at forstå hinanden dybere end ord, hjerte til hjerte,
    der har en meget tæt forbindelse med vores emotionelle åbenhed
    og sans for den non-verbale kommunikations betydning.

    Fagligt set defineres Empati således:
    "Vores større eller mindre evne til at aflæse,
    genkende og forstå, hvad et andet menneske føler
    - uden samtidig selv at overtage den samme følelse."

    Vi kunne også kalde det
    sansen til at forstå hinandens følelsesliv.
    En evne, der både kan forbinde os stærkt med hinanden
    - og som desværre også kan udnyttes til snyd og manipulation,
    sådan som "indfølende sælgere" er et klamt eks. på, ligesom
    de fleste reklamer iskoldt kører på, at du skal
    kunne identificere dig, dvs leve dig ind i
    fotomodellens liv i reklamefilmen.
    osv. osv.

    Empati er vores evne til ikke-sprogligt
    at opfange og forstå, hvad der sker inde i den person,
    vi er sammen med. Nogle kalder denne evne for Intuition
    eller Klarsyn. - Og ja, denne indre viden har vi alle i os,
    da den evne er en medfødt gave fra vores abefortid

    Vi har alle den evne i os, i større - eller i mindre grad.
    Din nuværende Empati spejler om din opdragelse har undertrykt,
    ja måske kvalt den? - eller tvært imod har styrket og værdsat
    denne sociale sans for alt det, der sker mennesker imellem.


    Du kan teste din Empati via spørgsmålene her
    www.eiskills.com/index.php?page=tests/empathy.php
    www.guardian.co.uk/life/flash/page/0,13249,937836,00.html
    Rul websiden lidt ned - og klik så dine svar ind på testen.


    Hvornår mærker du empati?
    Empati, den indlevelseskraft, som giver os medfølelse
    med et andet menneske, er f. eks.aktiv, når du sidder og ser en film
    og pludselig opdager du har levet så stærkt med, at du nu sidder
    og græder og græder - eller raser og hujer, hvis du er mand,
    der ser fodbold. Du er gået igennem skærmen
    og har indlevet dig så stærkt i det, du ser, så det
    næsten er ligesom du selv var med i filmen.
    Hvis du evner dette, så har du Empati.

    Empati indbefatter ikke nødvendigvis en enighed
    med den andens synspunkter. Det er "blot" en klar forståelse
    af den måde, den anden ser en situation på. I nogle situationer
    kan empatien være sammenblandet med sympati- og samklang
    og en stor accept af den andens ideer, eller måde at føle på.
    Men det er klart 2 forskellige processer, der kan følges ad
    og gå hver sin vej, så du både forstår - og er uenig.

    Og
    der er en stor og afgørende forskel på at kunne
    leve med i et andet menneskets liv i en film eller i et chatrum
    og så konkret at sidde overfor hinanden og prøve at forstå
    - og forbinde sig med dette andet ukendte menneske.

    "Medfølelse er ikke at have et blødende hjerte
    fuldt af medlidenhed med andre. Medfølelse er at have mod nok
    til at gøre det der er nødvendigt, for at bringe bevidsthed ind i en situation".
    som Bhagwan Shree Rajneesh engang sagde.

    Medfølelse er mere mærkbart, farligere, ukontrolabelt
    og langt mere spændende og intenst, end bare "at swinge med"
    på de smertevibrationer og stemninger, den anden udsender.
    Og har en helt anden kvalitet, end "at lide med den anden."
    Jeg og Du er mere Virkelig, kropsligt og psykisk.


    Vi kan tænde for Empatien.
    Jeg ser på dig, ser dig og hører dine ord.
    Sidder imens og lægger mærke til, hvem du er.
    Hvad føler du ved det, du siger? Hvad siger du ikke?
    Hvordan siger du det, som du nu prøver at fortælle mig?
    Overrasker du mig - eller siger du blot det, jeg forventer?
    Hvad mon der sker inde i dig, bag øjnene og i hjertet?
    Hvad mon der sker inde i mig, bag øjnene i hjertet?

    Hvad tror jeg dine øjne, dit tonefald og hænder siger?
    Hvad ser jeg rent faktuelt at du gør nonverbalt og mimisk?
    Digter jeg blot mig ind i din situation, eller ser jeg dig?

    ... + tanker om alt det, der sker inde i dig - som måske,
    og måske ikke, svarer til de ord, der kommer af din mund.
    Kropssproget, mimikken, dine gestus og særlige eftertryk.
    Alt det der siges med ansigtsudtrykket, øjnene og panden.
    Det åbne - og det falske smil. Den utålmodige hånd,
    benet der vipper irriteret op og ned,
    åndedrættet, der ..

    Kort sagt:
    Jeg lytter med det 3. øre, for at høre hvad din krop
    og du, der er inde bag den facade du viser mig siger.
    Hvad er det mon, som du prøver at fortælle mig
    bag de mange - eller få ord, du giver mig ?

    At tænke sådant åbner nysgerrigheden.
    Imens du fortæller, prøver jeg mentalt at flytte over
    i din verden og se verden igennem dine ord og briller.


    Hvis jeg var i dine sko,
    hvad ville jeg så tænke og føle nu?

    Hvad ville jeg synes det vigtigste her i verden er, lige nu?
    Hvad er det jeg skjuler for dig - og måske for mig selv?
    Hvad trænger jeg - og måske du? -så til lige nu
    Hvis jeg var dig, så ....?

    Sådanne åbne nysgerrige spørgsmål
    kan åbne op for indlevelsen - og fantasien.
    Nogle gør det med bevidsthed om hvad de gør
    og andre siger de gør det bare instinktivt uden bagefter
    at kunne forklare, hvorfor og hvordan de mon er så gode
    til at forstå andre menneskers sjæleliv indefra.

    Chancen for at "den clearvoyante" ´s egne indre fantasier
    helt overskygger det, der rent faktisk fornemmes hos den anden
    kan meget let føre naive og usikre mennesker helt ud i mosen,
    hvor de snart ikke ved, hvad de selv føler og mener mere.
    De farligste af disse såkaldte "clearvoyante", klartseende,
    er dem, som er skråsikre på at netop deres opfattelse af,
    hvad den anden "virkelig mener og føler indeni",
    er Sandheden. - Grin af dem, og undgå dem.

    Noget af det sværeste - især i starten af en samtale,
    er at skelne imellem ægte indlevelse, og fantasiforestillinger.
    Mange tror naivt at de godt ved, hvad andre føler og tænker
    men eftersom de ikke checker det, de ser for sig, nøjere af
    ja så ved de jo ikke om dette blot er deres gode fantasi,
    som de projektierer ud, (dvs. du digter løs på detailjer)
    - eller om de rent faktisk har ret i deres forståelse.

    Der er jo de facto kun een, der ved om du og jeg reelt set
    har ægte indlevelse, indføling - eller om du bare indbilder dig
    at du har det - og det er selvklart den person, du gør dig klog på.
    Der skal være en speciel form for genklang, for at det er ægte.
    En dybere genkendelse osv. Men det er en anden historie.

    Og vi kan slukke for indlevelsen.
    Hvis du er meget stresset, kaotisk eller i smerte,
    har du da lagt mærke til, hvor nærsynet du er/ bliver?
    Alle andre forsvinder helt væk fra dit opmærksomhedsfelt
    og kun smerten, sorgen, raseriet etc. registreres og opleves.
    Alt andet - incl. empatien - slukkes ned, og her siger nogle
    så at du "bliver kold som is", "afstumpet" eller "total egoistisk".

    Inden i er du kun i kontakt med det, der sker indeni dig,
    - og grunden til at du udadtil opleves som kold skyldes
    at kontakten med den andens følelsesliv er slukket.
    Det de mærker, er den selvforsvars-maske,
    du dér rejser imellem dig og den anden.

    Det at tage en maske på, slukker osse for din indlevelse
    ligesom andre selvklart ikke kan forstå dig, når du skjuler
    dit levende omskiftelige emotionelle ansigt. Og ikke alle
    er lige opmærksomme på hvad der sker i andres øjne.

    Nogle ulykkelige sociale tumper,
    der lever deres liv somom de stadigvæk er i gul stue,
    og de, der aldrig fik udviklet Indlevelsesevnen hjemmefra, som
    vi kalder for "psykopater" eller "narcissistisk forstyrrede personer"
    beviser, hvor vigtig en evne Empatien, der udløser Medfølelsen, er.


    Empatien, intuitionen og indlevelsesevnen
    er den bro, der rækker hen over den dybe afgrund,
    der eksistentielt og reelt set, adskiller os fra hinanden.
    Alene i kraft af, at du er forskellig fra mig - og vice versa.

    Hvis denne MEDFØLINGS evne
    aldrig blev tændt, ikke blev opøvet og værdsat
    eller blev hånet, overset og overhørt, ja måske straffet som barn,
    så er det blevet farligt og utroligt sårbart, igen at åbne op for den.
    Denne mangel, dette Hul, forklarer en lang række sammenstød
    mennesker imellem. Selv hvis der er en ærlig og god vilje
    så kortslutter dialogen jo alligevel inden længe i kaos,
    hvis der ikke også er Empati og nysgerrighed.
    Medfølelse og samklang.

    Alle spædbørn har denne ufattelige stærke kraft indbygget i sig,
    De lever intenst med i det, der sker der ovre i mors følelsesliv.
    I kærlige hjem værdsættes, belønnes og vidreudvikles
    denne medfødte evne - og i andre sker det ikke.
    Mor og barn + Far og barn, kan være helt ude
    af kontakt med hinanden i hverdagens jag
    og hvis de ikke har tid til hinanden
    Og dette mærker Baby som
    en tydelig uro og dissonans.

    Langtidskonsekvenserne er velkendte.
    Når mennesker mister forbindelsen med hinanden,
    når vi udelukkende koncentrerer os om egne behov og meninger,
    og derfor er alt alt for hurtig til at dømme, belære og kritisere andre
    - ja så er du også tit langsom til at tilgive, give slip - og le af dig selv.

    Pludselig bliver "JEG" det vigtigste i hele verden
    Og resten af verden forsvinder - mærkelig nok - væk.
    Dette kan ske ganske gradvis og så pludselig en dag
    - opdager du barsk Aleneheden. Eller helt tilbage
    fra starten af dit liv.

    Vi lærer Indlevelse og Medfølelse
    ved i barndommen at blive set og mødt rigtigt.
    Når du ikke prøver at forstå andre, så vil de en dag heller ikke
    ønske eller gide at forstå dig. Andre giver dig blot bøvl og vrede.
    Du taler om at du er så sårbar, men lider bare af skuffede krav
    og foventninger, der er dømt på forhånd til
    blot at give dig skuffelses søde smerte.

    Du undgår dem
    fordi du hele tiden vil have - at de skal forstå dig.
    Du bliver selvklart mere ensom og ulykkelig med årene,
    fanget i en selvskabt egocentrisk glaskugle uden forbindelse
    med et andet bankende hjerte. I gamle dage kaldte
    de den tilstand helvede, i dag før du bare en pille.

    Noget andet er at Indlevelse og medfølelse
    ind imellem godt kan slukkes med vilje, fordi du efter at have forstået
    og vist den anden din forståelse, pludselig opdager, at du sørme
    også har behov for at føle dig forstået af den anden, og
    at dette ikke sker, fordi den anden ikke har tændt
    for sin tilsvarende indlevelse og mdfølelse.


    Empati kan altså også overudvikles,
    så du helt glider over i andre menneskers liv
    og glemmer dig selv, hvad du selv føler og hvad du
    selv har behov for. Du forstår, og forstår og forstår
    - men du forstår og kender ikke dig selv. osv.

    Det sker let i de hjem, hvor far eller mor var syge
    eller hele tiden trængte til dig og krævede din forståelse
    og medfølelse - uden at tænke på at du var et barn
    der skulle have haft deres indlevelse og forståelse.

    + se Hvorfor
    bliver kvinder oftere depressive end mænd?

    www.psykoweb.dk/depression/5.htm


    Kort sagt:
    Empati er ikke en følelse, der pludselig
    skyller ind over os eller en mystisk telepatisk evne.
    Kildens udspring er ikke kun i "det højere jeg" alene,
    Indlevelsesevnen er en instinktiv del af vores genetiske arv,
    som vi kan overhøre, glemme, ødelægge - eller vidreudvikle.
    Det er en velkomst gave fra vores kære Urfædre Chimpanserne,
    et socialt gen uden hvilket, vi ikke havde overlevet som art.

    Vi kan slå denne evne til - og fra.
    Det er ikke altid noget, der bare sker instinktivt,
    men er et bevidst valg, der forudsætter en vis modenhed.
    Empati er en helt anden slags intelligens end den analytiske,
    mere eller mindre regnskabsmæssige logik, der kan regne alt ud
    i penge og i "hvad er der i det for mig?" Når det handler om
    kærlighed, en dyb menneskelig kontakt - og lykkefølelser,
    tilfredshed og ro i sindet - så dur den hjernehalvdel ikke

    "Kun når vi giver i glæde,
    uden frygt, tøven eller tanker om gengæld
    kan vi sige at vi ved, hvad kærlighed er."
    Leo Buscaglia, 1924 - 1998,

    Vi har heldigvis derfor også en anden måde
    at tænke på, der er mere emotionel og ja ofte klogere
    på en anden måde. Indlevelse og medlevelse er i høj grad
    en intelligent og dybt respektfuld udforskning af det usagte,
    det ufølte og måske ufødte, der ligger under overfladen
    i såvel vores egen, som i andres indre og ydre verden.

    Den gode nyhed er at denne evne kan opøves.
    Empatisk indlevelse er en social kraft, vi har arvet
    fra vores stamfædre, chimpanserne - der sandsynligvis
    i tidernes morgen har arvet kraften, der forbinder os med hinanden,
    fra tidligere sociale væsener. Ja måske har heste, og stære,
    der flyver i en stor harmonisk flok som en fiskestime
    og delfinerne og ... - en højere empati, end vi har?


    Uden empati
    ville vi ikke kunne forstå andet
    end de helt konkrete ord, der siges og det vi kan se helt direkte.
    Uden evnen til at forstå hinandens usagte tanker og følelser indefra
    ville vi slet ikke være i stand til at aflæse andres motiver og hensigter.
    Vi ville være nemme at snyde og helt umulige at drille og joke med.
    Igen og igen ville vi gå helt galt af hinanden, blive vrede og bitre
    over at "Andre ikke forstår mig!" Uden at vi selv opdager hullet,
    hos såvel dem - og osselv, nemlig at vi heller ikke forstår dem
    kan vi ikke fylde det op med positive erindringer. Håb f. eks.

    Vi vil ikke være i stand til at få en god følelsesmæssig støtte,
    tage imod opmuntring, nyde et knus, føle ømhed og kærlighed.
    Vores tolerance (Tåle-grænser) ville blive utrolig meget snævrere,
    hvis vi kun kan se verden ud igennem røgfarvede, triste
    ufølsomme briller - med alt for nærsynede øjne.

    Alle fremmede ville lynhurtigt blive opfattet som fjender
    ja selv venner, familie og dine børn ville der blive set på
    med et fuldstændigt fravær af interesse og indføling.
    Uden empati kan vi simpelhen ikke føle nærhed.
    eller mærke forbindelsen mennesker imellem.

    Hvor jeg ved det fra?
    Først og fremmest via min erfaring.
    Og jo, der er fundet hjernecentre (amygdala), + se 2
    der i samarbejde med hjernebarken og det limbiske system
    er afgørende for, at vi har denne evne. Overskæres, reduceres
    eller fjernes disse områder, så sker ovennævnte. Hvilket viser
    at vi her taler om noget, som er meget dybt forankret i os.

    De fleste nervemedicin-piller påvirker dette område.
    Tidligere forbandt forskere mest Amydala med frygt,
    men nyere forskning peger på at andre meget mere.
    centrale følelser, der osse har deres udspring her.
    (se mere om hjernen: 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6)

    Og erfaringer med børn, der mobber,
    kriminelle der uden indlevelsesevner igen og igen
    begår de samme voldshandlinger, fordi de ikke kunne føle
    ofrets smerte. ja knap nok så på ofret som et medmenneske.

    En amerikansk retspsykiater:
    "De virkelige rå massemodere, jeg har mødt i mine 28 år
    har alle ævret sig over at det ikke blev dem, der vil blive mindet
    som "den værste af dem allesammen!", som Nr. 1 på toplisten.
    Det er noget, som de ville have pralet af, hvis de ikke
    var blevet fanget, lige inden de slog rekorden.
    Flere lo, da de genfortalte hvad der var sket.

    Og i mindre målestok,
    ligger den manglende empati /indlevelse/medfølelse
    også bag en lang række af hverdagslivet ufølsomme sammenstød
    f. eks. ægtefæller imellem, venskaber, der ender som fjendskaber.
    Børn og voksne råber i kor: "Du skal altså forstå mig, sådan
    som jeg selv forstår mig og mit billede af verden.
    Gør du ikke det, ja så er du min fjende - som
    jeg - øh - ikke selv vil prøve på at forstå."


    Kort sagt:
    Indlevelse og indføling er centrale ord for denne basale evne
    der kan styrke samklangen og medfølelsen mennesker imellem.
    Og det rejser en masse nye mere præcise spørgsmål:

    Hvor meget, eller hvor lidt forståelse er nok?
    Kan jeg forstå andre, når jeg ikke forstår mig selv?
    Kan jeg forstå mig selv igennem at forstå andre?
    Og kan jeg forstå nogle, der tænker og er
    helt anderledes end mig selv?

    Hvor - og hvordan bruger du din Empati?
    Hvor meget værdsætter og udvikler du, jeg og vi egentlig
    reelt set denne smukke kvalitet ved at lære os
    kunsten at være sammen?

    Føler - og ved du bare,
    at din mand /hustru forstår dig?
    bag de mange tåbelige sårende ord I udveksler.
    Eller føler i jer begge to som uforstående eneboere
    på henholdsvis Mars og Venus?

    Ved du overhovedet hvad dine kollegaer
    på jobbet egentlig tænker på, føler - sådan indeni?
    Og hvordan de opfatter dig, deres job eller .. ?
    Hvor mange hensyn kræver du for at trives
    og hvor mange hensyn giver du for
    at vi andre også kan trives?

    Betyder indlevelses-evnen noget værdifuldt for dig,
    når du tænker på dine børn? Hvad lærer du dem derom?
    Meget ofte vil børn spejle det, de konkret erfarer
    hos os voksne. Og så bliver de som os.

    Måske tidens ensomhed og fremmedhed gør
    at det er klogt at tænke over sådanne spørgsmål for
    hvad tror du der vil ske - og ikke ske,
    hvis vi ikke gør det?





    Er kvinder
    bedre end mænd til Indføling?

    Udtrykket Indføleling bruges til at beskrive vores evne til korekt
    at kunne fornemme, hvad andre mennesker føler og mener i forskellige situationer,
    også selvom de ikke direkte giver udtryk for, hvad de mener og føler.

    Adskillige psykologer har i tidens løb hævdet,
    at kvinder skulle have bedre evner for indføling end mænd,
    men hidtil har der ikke været noget videnskabeligt belæg for denne påstand.
    Det er der nu takket være en stor og grundig undersøgelse
    af to forskere fra henholdsvis Wales og New Zealand.

    De to forskere fik først en lang række ægtepar, kærestepar,
    venskabsspar og par af to helt fremmede personer til at diskutere prekære emner,
    mens hver af de to diskussionsdeltagere blev optaget med hver sit videokamera.
    Derefter fremviste man hver videofilm for den person, der selv optrådte på filmen,
    mens man på udvalgte steder standsede filmen og bad vedkommende notere,
    hvad han eller hun egentlig havde følt eller ment på det pågældende tidspunkt,
    selv om det måske ikke kom direkte frem i samtalens løb.

    Til sidst satte man alle forsøgspersonerne til at se film af deres samtalepartnere,
    der altså enten var deres ægtefælle, kæreste eller ven - eller en hel fremmed person.
    Filmene blev standset de samme steder som i første omgang, og nu skulle tilskuerne
    så »gætte« på hvad personen på filmen virkelig havde følt og tænkt på
    det pågældende tidspunkt.

    På den måde var det altså muligt at få et nogenlunde præcist mål
    for graden af korrekthed i disse »fornemmelser« således, at man kunne udregne
    en scoring for korrektheden af indføling i hvert enkelt tilfælde. Det foregik simpelthen
    ved at udregne procenten af de tilfælde, hvor tilskuerne havde gættet rigtigt
    i forhold til, hvad den fremviste person selv havde afsløret af tanker og følelser.

    Disse scoringer viste for det første,
    ganske naturligt, at indfølingen var desto bedre jo nærmere
    man stod den person man så på filmen. Indfølingen var altså bedst
    for ægtefæller og derefter for kærester og venner og dårligst for helt fremmede.

    Resultaterne viste også, at man kan tale om forskellige generelle evner for indføling,
    fordi nogle af forsøgspersonerne havde særlig mange rigtige »gæt«
    ved alle de fremviste film, mens andre ligeså gennemgående
    havde mange forkerte gæt, og altså formodentlig havde relativ dårlige evner for indføling.

    Var der så forskel på disse »evner« hos de to køn?
    Ja, det var der faktisk. Uanset om det handlede om indføling overfor ægtefæller,
    kærester, venner eller helt fremmede, var kvinderne i alle tilfælde - i gennemsnit
    - klart bedre end mændene! Om denne forskel beror på medfødte anlæg
    eller på forskelle i livsvilkår ved vi endnu ikke, men det bekræfter
    i hvert fald den »fordom« vi omtalte i begyndelsen om,
    at kvinder i offentlighedens øjne oftere er bedre til indføling.

    Hvilket altså næppe er en ren fordom, men en sandhed,
    som denne undersøgelse bekræftiger.

    Et yderligere interessant resultat af denne undersøgelse
    fremkom, da man så på forholdet mellem indfølingsevnen
    og kvaliteten af de parforhold, der indgik i undersøgelsen.
    Som man kunne forvente, var der en klar sammenhæng imellem
    indfølingsevnen hos to ægtefæller eller kærester og på den anden side
    kvaliteten af deres parforhold.

    Mere overraskende var det nok, at denne sammenhæng
    var lige modsat hos langvarige og kortvarige parforhold.

    Hos de langvarige par - altså de parforhold,
    der havde bestået i relativt lang tid - var der en klar tendens til
    at parforholdet var desto lykkeligere jo højere en scoring på indfølingsevnen
    både manden og kvinden havde opnået.

    Men for de forholdsvis nydannede par
    var der en ligeså klar forskel i modsat retning!
    Her var lykken i parforholdet altså desto større jo dårligere
    de to partnere var til indføling! Mens det første resultat nok er lettere at forstå
    ud fra en forventning om, at parforhold hen ad vejen bliver lykkeligere
    jo bedre de to partnere er til at indføle sig i hinanden, er det andet resultat
    måske lidt mere mystisk.

    Hvorfor skulle en god indfølingsevne
    give et dårligere parforhold hos nybagte par?
    Forklaringen er sandsynligvis, at nydannede parforhold
    ofte lever i en forelskelsens rus, der som bekendt omfatter
    en udpræget tendens til at idealisere genstanden for de forelskede følelser.
    Måske er det sværere at opretholde denne idealisering i nye parforhold,
    hvis man er særlig god til indføling og derfor også fornemmer
    partnerens mindre pæne sider?

    Thomas Nielsen
    Lektor på Psykologisk Institut, Århus Universitet
    Fra "Forskningsnyt fra psykologien", oktober, 2003

    Kilde: Thomas, C. & Fletcher, G. J. 0. (2003).
    Mind-Reading Accuracy in Intimate Relationships:
    Assessing the Roles of the Relationship, the Target, and the Judge.
    Journal of Personality and Social Psychology


    Interessante link om Empati:

    + Test din Empati og kend din EQ score
    + www.guardian.co.uk/life/flash/page/0,13249,937836,00.html
    + www.bruceeisner.com/mindware/2006/05/how_male_or_fem.html

    + Se den uddybende Test for Asperger + EmIQ
    + overlæge Viggo H. Hansen om Empatiforstyrrelser.
    + Når børn dræber og mobber + 2 + 3 + 4 andre børn.

    + kender du nuancerne i vores følelsesliv?
    + Lidt om psykoterapi og opøvning i empati.
    + Se et Empati-træningsprogram på engelsk her.
    + Forskellen imellem at føle sympati og empati
    + Mere om at forstå og opøve empati

    + Kender du dine sociale hot spots?
    + Kender du forskellen på Ulve- og Giraf sprog?
    + se betydningen af Empati hos skolelærere:
    + Fristil om empati fra Rungsted Gymnasium.
    + Lidt om kropslig empati især til lægerne.
    + Selv erhvervslivet har brug for Empati.
    + se Markant nyt signal om ledelse..+ 2
    ...
    Af Professor Steen Hildebrandt
    ....Handelshøjskolen i Århus

    + Empati kan redde dit liv, hvis du er et gidsel.
    + Om kunsten at tale en selvmorder ind i livet.



Anbefal
www.psykoweb.dk
til ven her:
Skriv dit navn:

Skriv din email her:

Skriv din vens email her:

Din kommentar:

Få en kopi: 



Tilbage igen til
Oversigten over Parforholds-artiklerne


Til index over hele
www.psykoweb.dk