1. To måder at misbruge jalousi-følelsen 2. Hvad bliver mænd og kvinder jaloux over? |
Om at misbruge jalousi-følelsen Jalousi er en intens ubehagelig, undertiden lidelsesfuld tilstand for den der rammes af jalousien, men derudover er det er en følelse, der yderlig kan være stærkt ubehagelig for den person som jalousien retter sig imod (især, hvis jalousien er ubegrundet). Hyppige jalousi udbrud hos den ene i et parforhold kan være en meget stærk belastning for parforholdet - ja så meget, at den angst for at blive forladt af partneren, der giver årsag til den plagsomme jalousi, kan resultere i at man rent faktisk ender med at blive snydt og forladt af partneren, der en dag helt opgiver at berolige og skændes om der reelt skete noget - eller ej?" og tænker "Når jeg alligevel bliver anklaget for utroskab, kan jeg lige så godt gøre det!", - som en hævn eller en træt opgivelse af forholdet. Jalousi er også en mere ubestemmelig følelse sammenlignet med f.eks. følelser som angst, vrede eller glæde. Følelsen af jalousi er ikke defineret ved en bestemt følelsesmæssig tilstand, men mere ved sin årsag, altså ved tegn på utroskab hos partneren. Flere undersøgelser viser, at selve den måde vi mennesker reagerer følelsesmæssigt ved partnerens utroskab, kan variere forbløffende meget. For nogen er jalousien nærmest det samme som vredesudbrud og blindt raseri. Dette gælder især de mennesker, der føler sig trådt på, ydmyget eller provokeret ved partnerens tegn på utroskab. Og andre oplever jalousien mere som en skærende angst, en angst for at partneren skal forlade en, sådan at man mister det, der betyder mest i verden. Endelig er der mennesker, der beskriver deres følelse af jalousi som en lammende depression, som formodentlig udspringer af en oplevelse af, at tilværelsen uden den svigefulde partner bliver trist og tom resten af livet. Det kan du læse mere om på denne webside. Fokus er her på at nogle - af mange forskellige grunde, misbruger deres såkaldte jalousi, til at manipulere og tugte deres partner på en unfair kontrollerende facon. De taler tilsyneladende om deres angst for at miste den andens kærlighed, men ser du om bag spillet opdager du, at de prøver at opnå kontrol og at tvinge den anden til at underordne sig dem. Deres frygt og diffuse angst styrer det der sker, meget mere end deres kærlighed gør. Det kan starte med at være en sød måde at vise sin usikkerhed på - og ens lave selvværd på, men lykkes manipulationen, kan det meget let gå hen og blive et dumt "Angrib først - og få så oveni trøst fra den, du før tævede blindt og vildt løs på"-spil. Og så går det parforhold snart helt ad helvede til. Men uanset, hvilken af disse følelser af vrede, frygt og angst, depression og magtgalskab, der præger den enkeltes oplevelser af jalousi - og ofte optræder alle disse følelser samtidig eller på skift - så er det - under alle omstændigheder, en meget ubehagelig følelse. Og netop dette ubehag er baggrunden for et tema som vi her skal se på, nemlig at nogle mennesker - og ikke så få endda) misbruger jalousien hos partneren, altså deres kæreste eller ægtefælle, F. eks. ved sådan helt med vilje at vise små tegn på utroskab, alene for at fremkalde en jalousi-reaktion hos den anden! Fire psykologer fra et universitet i Californien har som nogle af de første, udført en grundig undersøgelse over hvor meget og hvordan unge mennesker i parforhold bruger - eller misbruger - jalousi til at styre deres partner, altså til at opnå et eller andet som de savner i parforholdet. De fire forskere havde til dette formål udarbejdet et omfattende spørgeskema, der især omhandlede: Formålet med at udsætte partneren for jalousi. Denne del af spørgeskemaet indeholdt spørgsmål vedrørende en række mulige formål med at skabe jalousi hos partneren f eks.. »Jeg har prøvet at udsætte min partner for jalousi for: a) at teste styrken af parforholdet, b) forbedre vores indbyrdes forhold, c) straffe vedkommende for et eller andet, d) lufte min vrede over et eller andet partneren har gjort osv. Det viste sig, at svarene på spørgsmålene tydede på, at man kunne tale om to formål for at misbruge jalousi i unge parforhold. Det ene var et ønske om at forbedre det indbyrdes forhold (forbedrings-formål), imens et andet formål var at straffe eller irritere partneren (straffe-formål). For det andet indeholdt spørgeskemaet en lang række spørgsmål om, hvorledes man bar sig ad med at udsætte partneren for en jalousioplevelse. Her viste svarene på en lang række enkeltstående spørgsmål, at der overordnet kunne tales om tre »taktikker«: I) Afvisnings-taktikken, som går ud på at man på forskellige måder viser en tilbagetrækning overfor partneren, er kølig og ikke har »tid« til vedkommende. 2) Flirte-taktikken går selvfølgelig ud på, at man temmelig åbenlyst flirtede med andre mulige partnere eller efterlod »tegn« på, at man havde kontakt med andre udenfor parforholdet. 3) Alternativ-taktikken går ud på, at man overfor partneren taler om alternative mulige partnere man evt. kunne tænke sig til afløsning for den nuværende partner. Eller henført omtaler tidligere partnere, somom man evt. kunne få lyst til at genoptage kontakten. Alle 3 spiller mere eller mindre åbent på at genskabe en utryg, ensom og frygtbaseret fortid hvor ingen af "spillerne" følte sig rigtig set eller elsket. Kærlighed er det stik modsatte af at skabe frygt! "Love is letting go of fear", for at sige det kort. For det tredje indeholdt spørgeskemaet en række spørgsmål om partnerens reaktion, når den adspurgte havde forsøgt sig med at udsætte sin partner for jalousi »med vilje». Dette spørgeskema gav også anledning til en inddeling af partnerreaktioner i tre kategorier, nemlig 1) aggression (han/hun bliver rasende på mig), 2) tilbagetrækning (bliver tilsyneladende mindre villig til at være sammen med mig), 3) forbedring (ønsket er at han/hun begynder at interessere sig mere for mig). Endelig indeholdt det anvendte spørgeskema nogle få spørgsmål om, hvor godt det egentlig gik med trivslen i parforholdet, specielt om man følte, at det gik fremad - eller snarere tilbage med kvaliteten af parforholdet. Resultaterne viste for det første, at langt de fleste af de unge mennesker »indrømmede» at have benyttet sig af jalousi som middel til at styre partneren, men der var selvfølgelig en stor forskel på de unge mht. omfanget af dette (mis)brug og mht. formålet med jalousien, samt også mht. hvilken speciel taktik, der var benyttet. Det viste sig, at uanset formålet med at udsætte partneren for jalousi og nogenlunde uanset, hvilken speciel taktik man benyttede, så var det stort set kun partnerens reaktion på den »påførte» jalousi, der spillede en væsentlig rolle for den videre trivsel i parforholdet. De partnere der reagerede med en forbedring, altså med at opføre sig 'bedre' i parforholdet, var ofte anledning til, at parforholdet blev bedre hen ad vejen. Det kan altså ikke konkluderes, at en vis brug af jalousi i parforhold altid er af det onde - i nogle tilfælde kan det måske pinligt minde partneren om, hvad han eller hun måske risikerer at miste, og derved øge vedkommendes engagement Man kan måske forsigtigt konkludere, at et godt parforhold undertiden kan blive endnu bedre ved at blive krydret med lidt jalousi især hvis dette ikke udløser tilbagetrækning og vrede, men tvært imod udløser en forbedringsadfærd. I de tilfælde, hvor partneren reagerede med aggression eller med tilbagetrækning, var virkningen af brugen af jalousi klart negativ. Det gjaldt især i de tilfælde, hvor partneren reagerede med en tilbagetrækning; sådanne reaktioner var forbundet med en stærkt nedsat trivsel i parforholdet. Dette tyder på, at i et parforhold, der i øvrigt ofte er svagt - i hvert fald for den enes vedkommende - kan blive svækket yderligere ved brug af jalousi. Mere overraskende er det nok, at vrede og raseri hos partneren som følge af jalousi ikke entydigt var forbundet med nogen væsentlig reduktion af parforholdets kvalitet. Det kan måske bero på, at den vrede reaktion udover indlysende negative konsekvenser, som vi næppe behøver at uddybe nærmere, også kan have mere skjulte positive konsekvenset - hvis den der udsættes for vreden i forbindelse med jalousi, opfatter vreden som (velkomne) tegn på, at partneren er så stærkt knyttet til en selv, at han eller hun bliver vældig vred ved truslen om at miste parforholdet! referat af Thomas Nielsen, Lektor, Psykologisk Institut, Århus Universitet. fra Forskningsnyt fra psykologien, Juni, 2005 Kilde: Fleischmann, A. A., Spitzbert, B. Ft., Andersen P. A. & Roesch, S. C. (2005). Tickling the monster: Jealousy induction in relationships. Journal of Social aand Personal Relationships, 22(1). 49-73. --------------------------- Et andet eksempel på misbrug af Jalousi-følelsen samt et par tips om vejen ud af mareridtet: Imens nogle flirter og spiller op til andre for at vække jalousifølelser hos deres kæreste, er der andre, der misbruger jalousifølelsen ved - på trods af de ved bedre - at se tillidsbrud alle steder. Jeg fik f. eks. en email fra en ung pige, som skrev: Kære Ebbe & Else Marie Jeg hedder XXX, er 18 år og har været sammen med min kæreste, YYY, i næsten et år. YYY er 17 og er meget moden af sin alder. Vi går på gymnasiet og er sammen hele tiden. Vi har ikke altid været lige søde imod hinanden, men har ALTID kunne finde ud af det ved at snakke om det, hvilket vi er rigtige gode til. Men der er en ting vi ikke kan snakke om og finde en løsning på, hvilket er mine jalousianfald. YYY har ikke mange pige-venner, som jeg har drenge-venner, men med det samme jeg ser, at han snakker med en pige, om det så er over MSN, eller det bare en i skolen, så fyldes jeg med vrede. Og det første jeg tænker på, er at han hellere vil være sammen med hende, og at jeg skal slå op! Men efter noget tid kan det forsvinde igen og tanken om at slå op er da langt væk. For vi har det super godt sammen, når jeg ikke er jaloux. Vi griner, snakker, hygger, har et fantastisk sexliv og hjælper hinanden! Men med det samme jeg bliver jaloux så får vi det begge dårligt. Vi har aldrig råbt ad hinanden eller gjort hinanden fortræd. Men det er som om jeg ikke kan komme uden om det. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre, eller hvad min kæreste YYY kan gøre for at hjælpe mig. YYY vil gerne have at vi får snakket med en psykolog om det, men det tør jeg ikke (ved ikke hvorfor). Vi kender hinanden så godt, og har det godt sammen, men alt det bliver snart smidt væk pga min jalousi. Og det er der ingen af os der har lyst til, men problemet kommer og går, hvilket tager mange kræfter fra os begge, som så resultere i at vi ikke altid får lavet det, som vi skal, fordi det jeg gør, gør så ondt på os. Jeg har læst artiklen om jalousi på jeres hjemmeside, og vil sige at min jaliousi er en anden til tredje grads solforbrænding, men ikke på den måde at vi flyver i håret på hinanden, men sådan jeg har det. Vi ved bare ikke hvad vi skal gøre ved det, men vi er sikker på at vi ikke har lyst til at slå op. Håber I kan hjælpe os. Mvh. X og Y Hertil jeg (Ebbe) svarede: Hej X og Y . Tak for tilliden - og ja, jeg synes det er en god ide at du og Y besøger en psykolog, så dine såkaldte jalousianfald ikke kommer til at ødelægge jeres smukke forhold. Jeg blev rørt over dit brev og fik derfor lyst til at give dig denne kærlige skideballe og nogle gode råd så du kan se på det dumme spil, du leger med ham fra en ny synsvinkel. Og ja - du bliver nok meget vred på mig ved den første gennemlæsning - men pust så vreden ud og læs lige mit svar een gang til for det jeg vil sige dig er kærligt ment! Når jeg kalder "det" du føler for en såkaldt jalousi, så er det fordi at du jo mest retter din vrede imod Y, (som - selvfølgelig? - kun må have øje for dig. Og helst hele tiden skal bekræftige dig i at du for ham er den eneste kvinde i hele universet.- er det rigtigt?) Dette hedder ikke jalousi, men kontrol og bekræftigelses-tyranni og hvis du ikke passer på: Kontrolgalskab, - hvilket er det stik modsatte af at føle kærlighed. Du lader, forenklet sagt, din frygt styre dit kærlighedsliv - og det kommer der ikke noget godt ud af. Du ved jo hele tiden ganske godt at han ikke er en dyt intereseret i de andre piger og at disse ikke prøver at rane ham fra dig. Jo ok, måske nogle men ikke så mange som du sikkert inde i dit hovede tror. Han er jo optaget - af dig, tænker de. Det er ligesom du hele tiden beskylder ham for at stjæle af din pung - og samtidig godt ved at det har han ikke gjort. En sund reaktion fra hans side er da at blive smækfornærmet og føle sig såret over din mistillid - og derfor irriteret på dig. Jeg håber jeg har ret heri - ??? for hvis han reelt set jagter og ligger i med andre, ja så er det jo et forræderi og et svigt som du vitterligt har lov til at blive rasende over ja burde give ham et kraftigt spark ud af dit liv - eller i de ædlere dele - over. Så glem lige et øjeblik ordet /diagnosen: jalousi, (det er alt for pænt og tilslører kun, hvad der sker) Sans i stedet, hvad du reelt føler: Vrede? Frygt? Savn? Foragt? Afmægtighed? Eller en mærkelig form for Magtlyst? ( - da du jo kan køre rundt med ham, og føle dig ovenpå, for ellers .... ja så får han dit dominans raseri at føle. Dette terror spil kan være meget effektivt, indtil den dag han gennemskuer dig og opdager at du bare spiller et dumt forudsigeligt Kontrol-spil med ham. Jo mere du sådan angriber ham blindt og uretfærdigt, desto mere vil han sandsynligvis trække sig væk. Det du siger du frygter sker, kalder du på, så du ender med at få ret i at .... ? "Du siger at du elsker mig og ønsker alt det gode. Problemet er at du rent faktisk opfører dig som om at jeg er din fjende - og at du virkelig hader mig." Læs mere derom ovenfor. + se her. Hvad er det, du bliver så vred over? Tja - At han ikke hele tiden kun ser betaget på dig? Og at han ikke hele tiden kun har dig i sit sind? At du ikke får hele hans opmærksomhed hele tiden - og andre blot er luft for ham? Eller at du ikke ejer ham som en slave, der alene adlyder dine ønsker? Din Vrede er jo ikke rettet imod dine rivaler, som du opdager prøver at hugge din mand fra dig. Dem ville du da kæmpe for at jage dem væk, hvis du var jaloux i stedet for blot at slå løs på ham - og dig selv. Når vreden og raseriet rettes imod ham og du samtidig må erkende at du helt uretfærdigt og faktisk imod bedre viden beskylder ham for noget, som han ikke har gjort - eller overhovedet tænker på, - så kan det være at du blot er Misundelig på ham fordi at "han har lettere ved at tale med de andre end jeg kan" - og det siger du ikke er tilfældet da du jo rent faktisk har flere venner end ham. Derfor tror jeg at det er et uforløst Bekræftigelsesspil, du er igang med - på vej til at blive et Kontrolerende magtspil som er destruktivt, sådan som jeg forklarede dig ovenfor. OG VREDEN er et dække over din frygt fordi du er skræmt fra vid og sans over - oh panik, panik at opdage at du rent faktisk nu føler dig enormt afhængig af ham og at du hader dette via din pessimistiske selvopgivende tankegang der lynhurtigt per refleks regner med at han snart går fra dig - ? Går du også ud i solskin med regnfrakke og parably - fordi det ender garanteret med at blive regnvejr? For at give dig en ny brille at se på det, der sker. Jalousidramaer handler mest om at kæmpe imod rivalerne. Men hvis han rent faktisk er trofast - og du godt ved det, ja så vil jeg ikke kalde det, der sker for et ægte jalousianfald. Så må du se om bag spillet - og forstå dig selv bedre, så du i højere grad ved, hvad du har gang i. Ellers kører frygten og magtlysten adsted med dig i et destruktivt kærlighedsløst trip. Nancy Friday + se 2 , der meget grundigt har studeret og skrevet om Jalousi + den evige utryghedsfølelse skriver et sted i sin mammuttykke bog "Jalousi". - der er oversat til dansk og er på biblioteket. "Der er en enkel måde, hvorpå du kan afgøre om det drama der udspiller sig, handler om jalousi, misundelse eller skinsyge. Forestil dig at du en aften kommer for tidlig hjem og dér lige i dit soveværelse ligger din elskede med en anden. Og der står et ladt jagtgevær ved siden af dig. Skyder du rivalen, er det et jalousianfald. Skyder du din elskede, er du misundelig, (fordi at denne gør noget, du ikke må). Skyder du jer alle tre, er du skinsyg (dvs midlertidig vanvittig og skør). Og hun uddyber dette således: "Do not confuse envy with jealousy, which is an appropriate emotion to feel when we are in danger of losing our loved one to a rival. Jealousy is always a triangle involving the loved one, ourselves and the rival who would take away our beloved. I would not want a lover who did not feel jealous at the prospect of losing me, would you? It is how we deal with our jealousy that shows us to be either brutal or noble. Within the jealous triangle we may envy what our rival possesses greater beauty or wealthor we may envy our loved one's power to raise us to heaven or dash us to hell. Some say that envy is in our genes, meaning that some of us are born more inclined to be envious, just as some of us are born lovelier. Do not expect, however, to sight the haves and the have-nots that easily; beauty and envy are not mutually exclusive. They often come in the same pretty package. Fearing that the killer envy will be directed against them, to deflect it, the beauties quickly spoil their own good looks by pretending to take no pleasure in their power: "Who, me, pretty? Have you seen my ugly thighs, my big nose?" Nor do the envious want to be recognized as moral bad and so deny, "Who, me, envy her? I could care less!" It is all a game of mirrors; nothing is what it seems." (The Power of Beauty, chapter 2, Envy, 1996) Så min pointe er: Lad ikke dit lave selvværd og dit pessimistiske livssyn (det værste sker nok en dag) komme ind og ødelægge det, der er ægte, ærligt og smukt nu. Lige så lidt som du vil tillade alkohol eller andet destruktivt i at få overtaget over noget du elsker og værdsætter - og ødelægge din selvrespekt og selvkontrol. Og ja - hvis jeg har ret i dette, så ved jeg godt at det at føle dig elsket og værdsat, ikke er nogen selvfølge for dig - men vil du ikke gerne vove at opleve det nu med ham? Der er altid mange dæmoner at vinde over førend de, der vil kærligheden, vinder. Det ser du på film - og i livet. Noget andet er, hvad du - og han, så kan gøre ved det. Og det er her en samtale med en psykolog kan hjælpe jer med en mere konkret plan, så du ikke fortsat er så destruktiv at du en dag tragisk opdager at han løber skrigende væk. I starten reagerer han ved at "tilpasse sig" dine luner, men efterhånden bliver han bare irriteret og vred på dig - og så flygter han og kærligheden væk. Du har tidligt eller sent lært at kalde på dæmonerne og de er så kommet nu - fordi du kaldte på dem, som Tibetanerne siger. Hvis jeg har ret i ovenstående analyse, så er det vigtigt at du lærer at styre dig og dine tanker. F. eks. går hen til ham og tager om ham, når han står og taler med nogle, som du føler truer din position som "Jeg er hans kæreste. Og han elsker kun mig!" Check lige Virkeligheden af - inden at du dømmer ham på forhånd. Ufattelig mange såkaldte jaloux mennesker, opgiver "konkurrencen" på forhånd og opfører sig som om de allerede har tabt i kærlighedens verden - og går derfor glip af at opdage, at virkeligheden sjældent er så grum og ond, som de går og tror. Rent faktisk modtages du oftere med et smil end med en afvisning, hvis du en dag får modet til at afprøve den påstand. Og han skal bestemt og med et smil afvise dig, når du prøver at lave dette fordomsfulde trip på ham og ikke - som han sikkert gør nu - kun belønne dig ved at give dig kærlig opmærksomhed og tom trøst når han ved - at du ved - at dette ikke er sandt. Via dette modtræk blokkerer han nemlig for at du kan spille dit frygtsomme spil med ham. Gå ud af lammelsen og hen til ham. I stedet for blot at "tage mere hensyn til dig", skal han altså øve sig i at tage kærligt imod dig, når du i stedet for at dømme, kommer hen til ham og siger - eller han kan mærke - at du er ængstelig. Derved kan han berolige dig. Det virker meget bedre end du, som nu, blot blindt angriber ham og hans troværdighed! Gør dit liv mere enkelt I stedet for at stå fastfrossen og for-dømme, så bevæg dine ben hen til ham, læg en hånd om ham eller på anden måde signalere "Han er MIN, søster lagkage" hvis de andre piger lægger an på ham. (hvilket mange fyre når de er forelsket overhovedet ikke lægger mærke til! Vi mænd er så utrolig dumme mht. disse pigespil) Husk at hvis du klemmer en rose alt for hårdt i din hånd, så dør den - udover at det gør ondt på dig. Kærlighed er mere noget med at have tillid og vokser bedst ved at du åbner hånden - og lærer at nyde og elske det du har. Vi kan ikke eje og besidde kærligheden, Den dør i et fængsel. Vi må åbne os for det der sker og med vores bævende sårbare hjerter vise hinanden tillid. Også den tillid det er at turde sige : "Jeg bliver bange lige nu og har derfor brug for at du beroliger og bekræftiger mig." Eller aaaaat du øver dig i at sige alt det du iøvrigt føler indeni - og for din kæreste. Den synsvinkel kan du læse meget mere om her: www.psykoweb.dk/par_termometer/feelings2.htm + se www.psykoweb.dk/parforhold/jalousi2a.htm + www.psykoweb.dk/parforhold/jalousi2b.htm Kald ikke på dæmonerne, de risikerer bare at høre dig råbe! Kald i stedet på tilliden til dig selv og ham og du vil oftest blive glædelig overrasket. Spørg i stedet for at panikke, dig selv: "Hvorfor tør jeg ikke elske ham med tillid højere end mit behov for at have magten og kontrollen over hans adfærd, tanker og øjne? Tror jeg virkelig så lidt på kærligheden?" Håber du kan bruge mit svar? + se også nedenstående undersøgelse. og www.psykoweb.dk/parforhold/jalousi2.htm pøj pøj fra Ebbe www.psykoweb.dk |
Kønsforskelle i jalousi (1992, 1(3)) To psykologer fra universitetet i Michigan har for nylig fundet en klar kønsforskel i jalousi. Mænd bliver mere jaloux end kvinder ved sexuel utroskab, mens kvinder bliver mere jaloux end mænd ved følelsesmæssig utroskab - altså når partneren viser følelser for en anden, selv om der ikke er sex med i spillet. I den første af to undersøgelser lod forskerne en gruppe på 30 kvinder og 30 mænd fordybe sig i to situationer, de skulle forestille sig så levende som muligt. I den første situation skulle de forestille sig, at de greb deres partner i et regulært sexuelt samkvem med en fremmed. Umiddelbart efter at have forestillet sig denne situation skulle de på et spørgeskema oplyse, hvor meget de følte sig jaloux, og hvor stærke symptomer på jalousi de oplevede hos sig selv. Denne del af undersøgelsen viste en klart stærkere jalousi-oplevelse hos mændene. I den næste situation skulle alle forsøgspersonerne ligeledes så livagtigt som muligt forestille sig, at de efter en periode med tiltagende mistanke pludselig en dag blev helt klar over, at deres partner var dybt forelsket i en tredie person. Igen skulle forsøgspersonerne svare på visse spørgs-mål vedr. jalousi - og denne gang viste det sig, at det var kvinderne, der var langt mere jaloux end mændene. For nu at sikre sig, at disse besvarelser ikke blot beroede på fordomme om, hvad "man" som mand og kvinde burde blive jaloux over, gentog forskerne nøjagtig det samme forsøg, men denne gang skulle forsøgspersonerne ikke udfylde spørgeskemaer efter de to indbildte situationer. Derimod havde de alle fået påført nogle elektroder, der kunne måle deres fysiologiske stress-reaktion ved de to indbildte oplevelser. Og her viste det sig igen, at mændene reagerede med tydeligt mere fysiologisk stress ved forestillingen om at gribe deres kvindelige partner i sexuel utroskab, mens kvinderne tilsvarende viste den stærkeste stressreaktion ved forestillingen om, at deres mænd var blevet forelsket i en anden. Af Thomas Nielsen, Lektor, Psykologisk Institut, Århus Universitet. fra Forskningsnyt fra psykologien, se www.psy.au.dk/forskningsnyt (Kilde: R.L. Larsen & D. Buss (1991). Sex Differences in Jealousy. Psychophysiology, vol. 28). |
|
Til mange flere websider om Depressioner Om Parforhold Tilbage til Index |