...................................


Forskning i utroskab

- Hvem er utro?
- Hvorfor er han/ hun utro?
- Hvad der sker efter Utroskab? Det afhænger af,
...hvordan det bliver opdaget, med hvem og hvem man er.

- Utroskab kan let udløse en depression. + skilsmisse.
- Erotiske billeder - hvad ser mænd og kvinder på?
.- Interessante link vedr. utroskab m.m.



Hvem er utro?
Flere amerikanske undersøgelser har fundet en hyppighed
af udenomsægteskabelig sex på omkring 50 % - 70 % hos gifte mænd
og ca. 25 % - 40 % hos gifte kvinder. Tallene er naturligvis jo højere,
des ældre ægtefællerne er, fordi de så har haft længere tid
til at foretage sig udenomsægteskabelige ting

men det ser ikke ud til, at tendensen til utroskab
stiger generelt med alderen efter de første fem-ti års ægteskab.
Faktisk ser det ud til, at forekomsten af utroskab er højst i en periode
på fem til femten år efter ægteskabets indgåelse og derefter falder jævnt
med stigende alder. Dette fald kan både bero på, at de, der var særlig utro
i feks 30-årsalderen, oftere bliver skilt og derfor ikke optræder som ægtefæller
i undersøgelsen over ældre ægtefæller, men det kan selvfølgelig også
bero på en mindre heftig seksuel drift hos de ældre ægtefæller.

Nu har to norske psykologer
undersøgt forekomsten af utroskab i vores nordiske broderland
og fundet en betydelig mindre hyppighed af utroskab i Norge end i USA.
(Der findes desværre ingen danske undersøgelser af denne art fra nyere tid).
Denne norske undersøgelse er særlig interessant, fordi den også ser på
psykologiske forskelle på ægtefæller, der er eller ikke er utro.

Den norske undersøgelse omfattede 400 tilfældigt udvalgte ægtepar,
som sagde ja til at svare på et spørgeskema om utroskab. Det viste sig,
at 17 % af mændene og 10 % af kvinderne havde været deres ægtefæller utro.
I 4 % af alle ægteparrene havde både manden og kvinden været hinanden utro,
hvilket altså betød, at 13 % af mændene og 6 % af kvinderne havde været utro,
uden at deres ægtefæller havde været det.

Endvidere viste det sig, at ret mange af de utro
havde fortalt deres ægtefælle om deres sidespring.
Det havde 46 % af de utro mænd og 42 % af de utro kvinder gjort.
Man havde så også spurgt disse ”bekendere”, om de mente, at det havde
været godt eller dårligt for deres parforhold, at de således var gået til bekendelse.

Denne del af undersøgelsen viste en ganske slående kønsforskel:
De mænd, der havde indrømmet deres seksuelle utroskab, mente i de fleste tilfælde,
at det havde styrket eller forbedret deres parforhold.
Det mente de utro kvinder ikke nær så meget.

Dette resultat passer fint med tidligere amerikanske undersøgelser,
der tyder på, at mænd har særlig svært ved at klare seksuel utroska
hos deres ægtefæller, så kvinderne måske oftere lærer at tie stille med det.
Til gengæld skulle kvinder have særlig svært ved at klare følelsesmæssig utroskab
– altså, at manden bliver forelsket i en anden kvinde – men dette
handlede den norske undersøgelse dog ikke om.

Endelig viste undersøgelsen nogle interessante forskelle på de utro
og de trofaste ægtefæller. De utro mænd var – i forhold til de øvrige mænd
især karakteriseret ved tre ting:

1) At deres arbejdsproblemer
påvirkede deres hjemmeliv på en negativ måde
(hvilket kan have ført til mindre trivsel i parforholdet).
2) De var generelt meget optaget af sex i dagliglivet.
3) De var tilbøjelige til at tænke på andre kvinder
.....imens de havde sex med ægtefællen.

De kvinder, der havde været utro,
adskilte sig kun fra deres trofaste kønsfæller på et enkelt punkt:
De havde lettere end andre ved at tale om sex med deres mænd.
Måske er det denne mere åbenhjertige snak om sex i dagliglivet,
der giver kvinderne en følelse af, at også udenomsægteskabelig sex
er mere ”naturlig” og derfor mere tilladt, end det gælder for
mere ægteskabeligt trofaste, og blufærdige kvinder.

Referat ved Thomas Nielsen.
Lektor ved Psykologisk Institut Århus
fra Forskningsnyt fra Psykologien, 2009, nr 11

Kilde: Træen, B. & Martinussen, M. (2008).
Extradyadic Activity in a Random Sample of Norwegian Couples.
Journal of Sex Research, 45(4). 319-328.


Hvorfor er man utro?
Der findes flere opgørelser over hyppigheden af utroskab blandt gifte,
som angiver temmelig høje tal varierende fra 25 til 75 % i forskellige lande,
i forskellige miljøer og hos de to køn. Der findes meget mindre viden
om årsagerne til utroskab – ellerom motivationen til at begå utroskab.

Det spørgsmål har to amerikanske psykologer set nærmere på
i en undersøgelse over yngre medlemmer af kæreste- og ægtepar.
Gennem spørgeskemaundersøgelser fandt de to forskere frem til 120 yngre voksne,
der dels oplyste at have været impliceret i faste parforhold i længere tid,
og som i denne periode havde foretaget et eller flere sidespring.

Disse 120 personer blev nu nærmere undersøgt
med forskellige spørgeskema og interviews for at finde ud af,
hvad de hver især havde oplevet som grunden til eller motivationen for deres utroskab.
Der fremkom naturligvis en omfattende og broget mængde af forklaringer,
men det lykkedes forskerne at koge alle disse specielle forklaringer
ned til fire grundlæggende typer af årsager til utroskab:

1) Utilfredshed med det igangværende parforhold.
Denne type begrunder utroskaben med udsagn og forklaringer som
" Jeg var ikke længere forelsket i min partner, jeg ønskede at afslutte parforholdet,
jeg var ikke sikker på, at min partner var den rigtige for mig.

2) Utilfredshed med partnerens engagement i parforholdet,
"Jeg følte mig ignoreret af min partner, min partner forekom mig
at være følelsesmæssigt aflukket, tilbragte ikke nok tid sammen med mig.

3) Trang til mere sex, end man fik hjemme:
"Jeg havde behov for flere seksuelle partnere, ønskede hyppigere sex,
end min faste partner der ikke havde ikke tilstrækkelig interesse i sex.

4) Vrede mod partneren, altså
et ønske om at benytte utroskab som hævn over for partneren:
"Jeg ønskede at ramme min partner hårdt for noget, han havde gjort.
Min partner havde været utro mod mig, og jeg vil bare gøre gengæld.

Hver af de 120 personer udfyldte spørgeskemaer med spørgsmål
inden for hvert af de fire områder, og fik dermed en scoring for, hvor meget
hver af de fire former for motivation havde betydet for deres egen utroskab.
Derudover udfyldte de et spørgeskema vedr. deres personlighed, specielt
hvor meget, de var karakteriseret af disse de fem ”grundlæggende” træk:
1) Udadvendthed. 2) Nervøsitet. 3) Samvittighedsfuldhed. 4) Venlighed.
og 5) Åbenhed. Ud over disse fem klassiske træk målte man også
graden af interesse for sex i dagliglivet.

Herefter kunne forskerne se, om der var forbindelse
imellem de forskellige motiver til utroskab og disse personlighedspsykologiske træk.
Der viste sig faktisk en række klare sammenhænge:

De, der angav utilfredshed med parforholdet som årsag til utroskab,
scorede især højt på udadvendthed, (hvilket ikke er så mærkeligt,
da udadvendte mennesker især adskiller sig fra de mere stilfærdige
indadvendte mennesker ved at have større behov for selskab
og variation i tilværelsen.

De, der angav utilfredshed med partneren,
scorede især højt på målet for nervøsitet, mens de, der forklarer
deres utroskab med trang til mere sex, ikke overraskende scorer
særlig højt på målet for ”interesse for sex” i dagliglivet.

Endelig scorede gruppen, der havde angivet vrede som motiv
for deres utroskab, dels højt på målet for nervøsitet,
men også specielt lavt på målet for venlighed.

Da forskerne også havde indhentet besvarelser af spørgeskemaet
om personlighedspsykologiske træk på en stor gruppe jævnaldrende,
som ikke havde været utro imod de- res partnere, kunne man også udtale sig
om de personlig- hedstræk, der særlig forekom hos utro
sammenlignet med trofaste unge voksne.

Denne sammenligning viste, at der ikke var nogen forskel
på de to grupper med hensyn til udadvendthed og åbenhed,
men at de utro scorede væsentligt højere på målet for ”seksuel interesse i dagliglivet”,
hvilket næppe kan overraske, imens det måske er mere uventet, at de også
scorede højere på målet for nervøsitet. Mens det umiddelbart kan det være
svært at se, hvorledes nervøsitet skulle føre til mere utroskab, er det
mere indlysende, at de utro scorede lavere end de trofaste på
de to mål for henholdsvis venlighed og samvittighedsfuldhed.

Referat ved Thomas Nielsen.
Lektor ved Psykologisk Institut Århus
fra Forskningsnyt fra Psykologien, 2006, nr 9

Kilde: Barta, W. D. & Kiene, S. M. (2006).
Motivations for infidelity in heterosexual dating couples:
The role of gender, personality differences and sociosexual orientation.
Journal of Social and Personal Relationships, 22 (3). 339-360.



Effekten af Utroskab
afhænger af, hvordan det bliver opdaget.

Adskillige undersøgelser viser, at utroskab i parforhold er ret udbredt,
samt at det ofte fører til ødelæggelse af parforholdet. Nu viser en undersøgelse
af tre psykologer fra universitetet i Pennsylvania i USA, at den ”ødelæggende effekt”
af utroskab i høj grad afhænger af, hvordan den bedragne opdager utroskaben.

De tre psykologer fik i første omgang flere hundrede yngre mennesker
til at svare på et lille spørgeskema om, hvorvidt de havde oplevet utroskab
hos en nuværende eller tidligere kæreste. Det viste sig, at 26%, eller i alt 74,
af de yngre mennesker havde været ude for denne triste begivenhed.

Disse 74 yngre mænd og kvinder blev derefter bedt om at udfylde
to andre spørgeskemaer om måden de havde opdaget utroskaben på
og specielt om den efterfølgende virkning på parforholdet.

Ud fra resultaterne kunne forskerne
inddele ”opdagelsesmåden” i fire kategorier:

1) "Taget på fersk gerning" betegner selvfølgelig de tilfælde,
hvor den bedragne direkte greb kæresten i gang med utroskaben.
Det gjaldt i ca. 10% af tilfældene.

2) "Afsløret af en udenforstående tredieperson", f.eks. en ven
eller bekendt, der har fortalt den bedragne om kærestens utroskab.
Det forekom i ca. 40% af de undersøgte tilfælde.

3) "Indrømmet efter opfordring"
betegner de opdagelser,
der er foregået ved, at den bedragne har fået mistanke, og så
efter en intens opfordring til kæresten om at fortælle sandheden
endelig har fået den triste besked: "ja - du har ret, jeg er dumbet i".
Den måde at opdage det på forekom i 20% af tilfældene.

4) "Indrømmet uden opfordring" er den sidste kategori,
der handler om de tilfælde, hvor den utro person selv – og uden opfordring
har indrømmet sin utroskab. Det forekom i ca. 30% af tilfældene.

Spørgeskemaet, der handlede om effekten af utroskab
på forholdets videre skæbne, omfattede nogle spørgsmål om,
hvorvidt parforholdet blev bedre eller værre efter afsløringen af utroskab.
Det blev ikke overraskende dårligere i stort set alle tilfælde, men graden
af forringelse afhang i meget høj grad af opdagelsesmåden:

Den ødelæggende effekt var tydelig, men dog mindst, i de tilfælde
hvor partneren uopfordret indrømmede sin utroskab (0,7 på en 3-punktsskala
fra 0: ingen forringelse til 3: total ødelæggelse af parforholdet). Ødelæggelsen var
noget større, når partneren først indrømmede utroskaben efter ”et forhør” (1,1),
Og den var størst, når den bedragne tog bedrageren på fersk gerning (1,3),
eller fik det at vide af en tredje person (1,3).

Det ser altså ud til, at et tilfælde af utroskab
gør rundt regnet dobbelt så meget skade på parforholdet,
hvis den bedragne erfarer om utroskaben fra anden side eller ved selvsyn,
sammenlignet med de tilfælde, hvor den skyldige selv indrømmer sit sidespring.
Man kan derfor konkludere, at det godt kan betale sig at indrømme utroskab,
hvis der er en risiko for opdagelse.

Spørgsmålet om effekten af utroskab handlede også om,
i hvor høj grad den bedragne var i stand til at tilgive synderen.
Her viste det sig tilsvarende, at der var størst chance for tilgivelse
ved ”uopfordret indrømmelse” og mindst ved ”taget på fersk gerning”
og "opdagelsen kom fra en udenforstående".

Endelig blev de 74 personer spurgt, om de stadig var i det parforhold,
hvor utroskaben havde fundet sted. Det viste sig, at langt de fleste,
78% nu var helt ude af det pågældende parforhold
.

Disse 78% blev så spurgt,
om det omtalte tilfælde af utroskab havde været udslags givende
for parforholdets opløsning, og hertil svarede (67%) bekræftende.
Utroskab går altså ikke blot ud over parforholdets kvalitet,
men også dets holdbarhed – og meget her afhænger af,
hvordan man opdager utroskaben!

Referat ved Thomas Nielsen.
Lektor ved Psykologisk Institut Århus
fra Forskningsnyt fra Psykologien, 2001, nr 10 (4)

Kilde: Afifi, W.A., Falato, W.L., & Weiner, J.L. (2001).
Identity concerns following a severe relational transgression:
The role of discovery method for the relational outcomes of infidelity.
Journal of Social and Personal Relationships, 18(2), 291-308.

+ se websider om:
- Kan du vurdere om din partner lyver?
- Dagdrømmer du ind imellem om uforpligtende sex?



Utroskab kan let give en depression.
Som det fremgår af den foregående artikel, kan utroskab – når den opdages
medføre en alvorlig forringelse af parforholdets kvalitet og holdbarhed,
men det går selvfølgelig især ud over den bedragne, hvilket fremgår
af en undersøgelse af to psykologer fra New York.

Disse forskere startede deres undersøgelse med at annoncere efter kvinder,
der havde alvorlige problemer i ægteskabet, og som var villige til at deltage
i en psykologisk undersøgelse over ægteskabelige vanskeligheder.

De 241 kvinder, der meldte sig, svarede først på et mindre spørgeskema,
der var udformet således, at forskerne kunne udskille en gruppe, der på forhånd
var defineret som havende været "ude for ydmygende ægteskabelige begivenheder”.
Det drejer sig dels om kvinder, der havde opdaget utroskab hos deres mænd,
og dels om kvinder der var blevet truet med skilsmisse og modanklager,,
hvor det var klart, at det var manden ”der havde fundet en anden”.

Af de 231 kvinder var der 25, som opfyldte disse – triste – betingelser,
og som derfor indgik i ”ydmygelsesgruppen”, der var blevet ydmyget
på grund af mandens mere eller mindre åbenlyse utroskab.

Da alle kvinderne også havde udfyldt et spørgeskema vedr. den daglige trivsel
eller især mangel på trivsel i parforholdet, kunne forskerne finde frem til
25 andre kvinder, som havde oplevet lige så meget mistrivsel konflikter
og skænderier i det daglige parforhold, men som ikke havde været
ude for den specielle ”ydmygende ægteskabelige begivenhed”,
der karakteriserede kvinderne i ”ydmygelsesgruppen”.

Denne anden gruppe af kvinder blev betegnet som kontrolgruppen.
Ved at sammenligne de to grupper kunne man ifølge forskerne få en ide om,
hvad den specielle ydmygelse havde gjort ved kvinderne i ”ydmygelsesgruppen”,
ud over blot det at leve i et konfliktfyldt og dårligt fungerende parforhold.

Denne sammenligning omfattede bl.a. et grundigt psykiatrisk interview
vedr. symptomer på depression. Ifølge nye regler for diagnosen ”depression”
skal den adspurgte udvise et ganske bestemt sæt af tegn på depression,
således at diagnosen nu ikke så meget som tidligere afhænger
af interviewerens subjektive indtryk eller fornemmelser.

Efter at have gennemgået dette systematiske interview
med alle de 50 kvinder i de to grupper, kunne de to forskere konstatere
at antallet af kvinder, der havde så mange tegn på depression, at de
klinisk set kunne diagnosticeres som deprimerede, var seks gange
større i ”ydmygelsesgruppen” (der var 18 ud af 25)
sammenlignet med kontrolgruppen (3 ud af 25).

Selv om det drejer sig om forholdsvis små grupper,
er denne forskel dog så stor, at den er statistisk signifikant,
og i en grad, så der er mindre end en titusindedel chance
for, at forskellen er fremkommet ved en tilfældighed.

Man kan således med rimelig sikkerhed konkludere,
at ”ydmygende ægteskabelige begivenheder” hos kvinder
giver en stærkt forøget risiko for depression.

Denne undersøgelse føjer sig til en række nyere psykologiske undersøgelser,
der viser, at alvorlig depression ikke så meget, som man tidligere har troet,
kommer ”af sig selv” eller stammer fra biokemiske og andre forstyrrelser
men nok så meget stammer fra svære psykiske belastninger
såvel i privatlivet eller i arbejdslivet.


Referat ved Thomas Nielsen.
Lektor ved Psykologisk Institut Århus
fra Forskningsnyt fra Psykologien, 2001, nr 10 (4)

Kilde: Cano, A., & O’Leary, K.D. (2000).
Infidelity and Separations Precipiate Major Depressive Episode
and Symptoms of Nonspecific Depression and Anxiety.
Journal of Consulting and Clinical Psychology, 68(5), 774-781.



Erotiske billeder:
hvad kigger mænd og kvinder på?

Tre amerikanske psykologer har udført en kuriøs undersøgelse
over spørgsmålet om, hvorvidt mænd og kvinder kigger på forskellige ting,
når de ser på et billede af en nøgen mand og kvinde i en erotisk situation.

Til dette formål havde forskerne først udvalgt 10 klart erotiske billeder.
Derefter optog de selv 10 helt tilsvarende scenerier med en mand
og kvinde med nogenlunde samme position og ansigtsudtryk,
men helt påklædte og uden erotisk aktivitet.

Derefter satte forskerne 20 mænd og 20 kvinder til at kigge
enkeltvis på hvert af disse 20 billeder, mens man med et særligt udstyr
tog en videofilm af deres øjenbevægelser, således at man sekund for sekund
kunne se, hvilke detaljer i billedet hver af forsøgspersonerne rettede blikket mod
i de 30 sekunder, de måtte kigge på hvert af billederne.

Det var forskernes hypotese, at forsøgspersoner af begge køn
ville kigge mest på det modsatte køn, når billederne var erotiske.
Denne hypotese holdt ikke stik:

Mændene kiggede gennemgående mere på kvinderne
på alle billederne, uanset om kvinderne havde tøj på eller ej.
Kvinderne, derimod, kiggede stort set lige meget på de to personer,
ligeledes uafhængig af om billederne var erotiske eller ej.

Der var også en kønsforskel mht, hvad der specielt blev kigget på
hos den udvalgte person på billedet. Når mænd kiggede på kvinden
i et billede af påklædte personer, rettede deres øjne sig stort set lige meget
mod kvindens ansigt og hendes krop.

Men når mændene så på kvinder uden tøj, rettede deres blik sig
meget mere mod kroppen end ansigtet. Denne forskel ved de to typer
af billeder optrådte ikke nær så udpræget hos de kvindelige forsøgs personer,
der både ved de erotiske og de påklædte bil- leder kiggede mest
på ansigterne hos de to personer.

Endelig mente forskerne, at kvinderne nok i højere grad
end mændene ville rette blikket væk fra de nøgne personer på de erotiske billeder,
eventuelt som udtryk for utilpashed ved det erotiske sceneri. Men heller ikke
denne hypotese holdt stik: Der var ingen tendens til, at kvinderne mere
end mændene så forbi nøgne mennesker på billederne, men kvinderne
så altså mere på ansigterne end på kroppene. Om det har betydet
mere for kvinderne end for mændene, at de vidste,
at deres øjenbevægelser blev registreret?
Det bed vi ikke.


Referat ved Thomas Nielsen.
Lektor ved Psykologisk Institut Århus
fra Forskningsnyt fra Psykologien, 2001, nr 10 (4)

Kilde: Lykins, A.D., Meana, M. & Strauss, GP. (2008).
Sex Diffe- rences in Visual Attention to Erotic and Non-Erotic Stimuli.
Archives of Sexual Behavior, 37. 219-228.





Hop op til
starten igen, klik her


læs mere her om The Bonobos


+se barske, men sjove jokes om utroskab,
som siger mere, end mange fine teorier
om "Hvorfor det mon sker."


Tilbage til Index