Følelsernes intelligens og Social Intelligens 1. del - ved Psykolog Ebbe Scheel Krüger & Else Marie Schultz Rasmussen

Et forslag til selvstudium:
Start med hurtigt at skimme teksten her på siden,
uden at klikke løs på de mange indbyggede links
(du bliver bare skrupforvirret!) - og vend derpå tilbage
og klik så på de link og nøgleord, du godt vil have uddybet:

Oversigt over dette gratis webkursus:
side 1:. En introduktion til et nyt Personlighedsbegreb
side 2:. Om indlevelse og det at kunne mærke andres følelser
side 3:. Om at kunne mærke og vedkende sig sine egne følelser
............+ om at blive bedre til at tænke med sig selv, ikke imod.
side 4:. Om frustrationskontrol, selv-motivation og selv-støtte
...........+ se en god oversigt over diverse faktorer i EmIQ.
...........+ her et forsøg på at forenkle til 3 dimensioner.
...........+ måling af emotionel og social Intelligens,

side 5. Om Empati og Social Intelligens + mere om Kontakt
side 6. Nyt om Autisme med meget lav EmIQ og SocialIQ
side 7:. Om individuelle forskelle i følelseslivet + se Em-stilart
side 8:. Et studie i vores gladere følelser. + se Inside out.
side 9: .Ved du, hvad du dybest set drømmer om?
side 10: Hvad er succes for noget?

En introduktion:
Emotionel intelligens (EmIQ) er
en ny måde at forstå og vurdere dig, mig og andre.
På linie med udtryk som Modenhed, Realitetssans, Kreativitet - Stivsind,
Udadvendthed - Indadvendthed, Sårbarhed - Robusthed, Målrettethed,
og med nye ord som: Selvværd, Selvfølelse, indre Ro og Selvtillid,
som vi jo normalt bruger til at karakterisere en person - og os selv?

Så ... vi kan sige noget vigtigt om en anden person - og os selv,
ved at sige, at "X er klog på sine følelser, og på det sociale liv."
Eller "X er en følelsesmæssig analfabet og en social tumpe."
Hvor tror du, at du ligger på en skala fra 0 - 200 point?

Emotionel og Social intelligens
er Personligheds-begreber. Dvs. udtryk,
der siger noget centralt om dig og mig, som vi er i verden.
Og ... det er en ny synsmåde, der samler en masse forskellige
forskeres viden, fakta og undersøgelser, der før stod spredt rundt
omkring i forskellige faggruppers lærebøger og i diverse journaler.
i 2 overordnede målbare personligheds faktorer. Og endelig
er det gode nye ord at bruge i en samtale og diskussion af,
hvad det er vigtigt at lægge mere mærke til - og øve sig i,
hvis du ønsker at blive klogere på at leve dit liv bedre.

Emotionel Intelligens handler især om det, der sker indeni dig.
Social Intelligens focuserer på forståelsen af og medfølelsen i det,
der sker imellem dig og os andre. Dvs de er nøgler til en god kontakt.
(Du kan se mere om 8 forskellige slags intelligenser her.)

Nye ord, som Daniel ..Goleman ,
sidst i 1990´erne satte focus på med bogen
"Følelsernes intelligens" , Borgens forlag, 1997).
Læs mere her + se 2. + se 3. +4...+5. .+6...+7. +8. +9. +10.
+ se her en mere kritisk kommentar til Goleman´s første bøger ))
+ se og hør Kris Girrells foredrag: at se på EmIQ iblandt ledere.
+ helpguide.org/emotional-intelligence-toolkit/ + forskning bag.
+ Poul Wieand: "The missing link in Emotional Intelligence."
+ se gratis ebog om Emotional Intelligence og præstationer.

Videoer med Daniel Goleman + se Hidden drivers
+ se C + Harvard interview + se E + F + G + videoklip
+ D.G. forklarer EmIQ + overblik + flere video foredrag
+ Kender du din emotionelle stil? + se Stress-mønstre
+ søg "Daniel Goleman" på YouTube + se Videoer
+ Research on EmIQ + www.eiskills.com/
+ en forelæsning om at bruge disse begreber.
+ et forsøg på at forenkle til 3 dimensioner.

I sin nye bog om "Social Intelligens", fra 2006
svarer Goleman på kritikken via helt nye undersøgelser,
der er kommet til, siden han skrev "Følelsernes Intelligens"
og redegører her i den nye bog spændende og dybtgående for.
hvad vi nu ved om hjernens mere sociale dimensioner.
Især sættes focus på Empati og en aktiv Medfølelse.
+ hør Daniel Goleman tale om Social intelligens.
+ læs en god dansk artikel om Spejl-neuroner.

og se Paul Zak om opdagelsen af Oxytocin + B + C
+ D + se Helen Fisher: i "Your brain, when you love."

I et let, sjovt og dejlig klart og engageret sprog
fortæller Goleman her om Hvad Em. IQ og Social IQ er,
og viser med mange nye undersøgelser fra neuropsykologien
hvordan vores følelser og sociale liv har deres egen logik,
baseret på hjerneforskning ...+ se 2 ...+ 3f + 4. + Daniel G
+ klik og se rundt i: www.youramazingbrain.org/
+ www.bbc.co.uk/brainmap/index.shtml

Goleman skildrer en masse interessante
nye psykologiske og sociologiske undersøgelser,
- der her bliver set i forhold til disse 6-dimensioner alt for
oversete "evner", som forskningen viser os er utroligt
afgørende for, hvor godt og smukt vores liv har været,
er nu - og for, hvordan livet ender med at være.

Bøgerne er kort sagt en opsummering
og et seriøst forsøg på at finde en sammenhæng
på megen af den forskning og erfarings akkumulation der
er sket - såvel i erhvervslivet, i skoleverden som i klinikken,
i de sidste 50 år, som du her vil kunne opdatere dig om.

Sandsynligvis er Golemans bøger om Følelsernes og den Sociale Intelligens
nogle af de få psykologi bøger, der vil blive husket fra i dags boghylder,
som endnu en vigtig milepæl i psykologiens nu over 100 årige historie,
indenfor de fagområder, der studerer vores forunderlige Personlighed
og som prøver at gøre sig kloge på, hvem mennesket i dag, mon er.
ala Freuds + se 2 , + Eric Fromm og Maslows klassikere!

Er du blevet nysgerrig?
På de næste 3 websider, kan du se en uddybelse
af de 6 vigtigste "faktorer", der tilsammen udgør din
- og vi andres - følelsesmæssige og sociale intelligens.

Har du tid, så læs nedenstående uddybelse af ovennævnte:
Og hvis du nu er utålmodig, så klik hastigt videre til side 2,
hvor det, som vi her taler om, bliver lidt mere konkret.
se: /www.psykoweb.dk/psykoterapi/emotional2.htm

Mere introduktion:
En af de vigtigste pointer
i "Følelsernes intelligens", er Daniell Golemans påvisning
af (via cases, iagttagelser og fakta fra videnskabelige undersøgelser),
at det har vist sig totalt umuligt at forudsige en persons skæbne
såvel i privatlivet, som ude i erhvervslivet - hvis du kun ser på
den alm. Intelligens kvoificient (IQ), eksamenspapirerne
og personens større eller mindre faglige specialevner!

Der er ingen sammenhæng imellem,
hvor logisk klog og fornuftig du er - og hvor
glad og tilfreds, du bliver med dit liv.

Bl. a. findes der jo
(som du sikkert også har lagt mærke til),
mange højt IQ-begavede mennesker med meget fine eksamner,
der opfører sig ret tåbeligt, når det handler om deres helbred, følelsesliv
og omgang med andre mennesker. (Noget, som deres koner, mænd, børn
og medarbejder alt for ofte ved meget mere om - end de selv gør.
Du ved: "Nogle mennesker får meget let mavesår, imens
andre især er gode til, at give os andre mavesår." osv.).

Og hvor tit har jeg ikke siddet overfor en højtbegavet mand.
der simpelthen ikke kunne fatte, at hans kone var ham utro
eller forlod ham, når han overarbejdede 60 timer om ugen.
Han forstår det ganske enkelt ikke - og når hun siger, at
hun forlader ham med børnene - af mangel på intimitet,
en følelse af opgivelse og en alt for stor ensomhed
- lytter han ikke, men forsvarer sig med ord, som:

Han: "Du har jo alt!, skat. Hvad mere kan du ønske dig."
Hun: "Ja - og Nej! Jeg kaldte alt for tit på dig, men
du havde lige ih så travlt med noget helt andet.
Ja, jeg havde alt = ting, men savnede DIG!"
Han: "Ja, men ...."

Du kan sagtens opføre dig dumt,
selvom du ellers regnes for at være klog.
Prøv at se lidt nøjere på, hvordan mange chefer gebærder sig,
når de vil vække din motivation, arbejdslyst og begejstring.
Eller ... se lige ham der, den supercheckede karrieredreng.
Det kan let blive pinligt at se disse stilrene overcheckede
og overintelligente jubii-nørder på slap line overfor
en smuk kvinde f. eks. I sit arbejde klarer han
opgaver vi andre står helt afmægtige overfor,
men når han vil opnå en intim kontakt ...

... så kører følelserne et andet sted hen,
end han med sit kvikke hovede kan regne ud.
Ligesom der er mange mindre veluddannede personer,
der klarer sig utrolig flot, (ja måske er de kommet helt til tops
i deres fag, og i forskellige sociale sammenhænge) - på trods af, at
deres IQ (ca.= skoleintelligensen) ikke er stort bedre end flertallets!
(Dvs. at de scorer et sted imellem 90 - 120 på en alm. IQ-test).

Ja nogle gange er det sågar et stort plus
ikke at have gennemgået en lang uddannelse!
Som gamle Henry Ford engang sagde: "Når jeg vil have
noget helt nyt og anderledes, spørger jeg aldrig eksperterne.
De ved, hvad der virker, og ikke dur - set med erfaringens øjne,
men "det aldrig før sete". Det helt nye, det kan de ikke fatte."

For blot at nævne to af de mange iagttagelser og
undersøgelser, der peger på at noget andet er meget vigtigere,
end hvor klog, dygtig, effektiv, flittig, smuk - grim, ung - gammel,
sund og målrettet du er. Det er ikke nok at være fornuftig, logisk
at have og få ret - eller have læst en masse bøger, og bestået
en masse fine eksamener. I de sande afgørende øjeblikke
handler det om at forstå sig selv og følelsernes logik.
Dvs. at forstå sig selv - og andre mennesker.

Og det er de evner og personligheds kvaliteter
der altså nu sættes på dagsorden - og værdsættes.
Tidligere havde de kun eksamensresultatet, som
den bedste krystaltkugle, til at kunne forudse
en persons jobkarriere og sociale liv.

Dels har en sammenhæng imellem høje skolekarakter
og senere karriere succes ikke vist sig at være helt så enkel,
som man i gamle dage troede - og dels er arbejdsforholdene
i dag langt mere præget af samarbejde og menneskekontakt,
end tidligere tiders arbejdsvilkår. Så individuelle præstationer
skal derfor sammenholdes med ens evne til at samarbejde og
kommunikere med andre mennesker. Dette ved vi godt,
næsten alle sammen - nu i dag - også takket være
de sidste 50 års forskning i arbejdslivet.
+ Harvard Business School Professor.
+ et portræt af Barack Obama.

Kort sagt,
er der virkelig brug for at nytænke,
hvad "det" mon er, der virkelig betyder noget
for at du selv og dine børn, får et godt liv
- såvel på arbejdet, som i privatlivet.

Lidt mere om betydningen af
en livslang fortsat personlig udvikling
og det sværeste: at blive klogere på følelser.
Den store forskel på at få succes eller lide fiasko,
at sidde i held eller uheld, kan meget ofte forudsiges
via nedenstående 6 urgamle menneskelige evner, som
samlet nu kaldes for: vores Følelsesmæssige Intelligens.
(På engelsk: "emotional intelligence".) Og når disse evner "måles"
og scores f. eks. via et spørgeskema kaldes resultatet for din Em.IQ

På almindeligt dansk betyder dette, (alt alt for firkantet sagt!):
at de "heldige" scorer højt på flere af disse 6 - oversete faktorer
og alt for ofte undervurderede psykologiske og sociale evner.

Check det selv:
Påstanden er: Jo bedre du scorer
på et par af disse Em. IQ test, desto
større chance har du for at få et godt liv.

Undersøg om det passer. F. eks. kan du jo sammenligne
din score med en eller flere, der "er heldigere" her i livet, end du
- og en eller flere, som er mere "uheldig". Hvordan passer dette,
sammen med jeres grad af succes? - og mangel på succes?

PS
Det gode ved at udfylde sådan en nærgående quizz-test
er - udover, at det er sjovt - at disse abstrakte begreber derved
(via de mere kontante, konkrete spørgsmål og viste episoder)
bliver endnu mere levende og nærværende for dig,
end mine og andres mere abstrakte ord kan blive.

Klik videre til side 2 nu,
hvis du ikke gider at læse mere teori:

Lidt om Perspektivet ved at bruge
udtrykket Følelsesmæssig og Social intelligens:

se f. eks. disse inspirationsbøger + video - til forældre,
der godt vil stimulere deres børns sande intelligens, + se B + C
+ D + se "Dit barns følelsesmæssige intelligens" + Familieflow.
der er en god hjælp til at lære dit barn kunsten at kunne finde
de forløsende ord og give udtryk på sine følelser og behov.
(+ Søg "Emotional intelligence" i Google og YouTube)

Og - ikke mindre vigtigt - er det også godt
at Em. IQ kan blive en helt ny synsvinkel
på diagnoser, psykiske smerter og andre lidelser:

Fordi at denne nye, mere pædagogiske synsmåde
på at være en mere eller mindre velfungerende Personlighed, også
kan anes omme bag mange af de mange psykiatriske diagnoser,
der alt for tit blot skræmmer - og kun vækker yderlig angst.
Fremfor at vores fagsjagon kan lette kommunikationen
imellem os, der behandler, og dem vi behandler, ja så
vækker vores faglige udtryk ofte frygt og modstand.
Og det er da ret tåbeligt , og utroligt dumt.
Her kan de nye ord lette forståelsen.

F. eks. kan diagnosen Autisme også
forståes, som en slags følelsesmæssig analfabetisme
i 2. og 3. grad. (Se link om Aspergers syndrom senere
eller se de narcissistisk forstyrrede menneskers tosserier)

Der er mange, der næsten kun lever i deres helt egen, lidt mystiske
og alt for indelukkede verden, hvor næsten ingen andre forstår dem.
Er det en form for social blindhed eller dumhed?

Ligesom der er døve og blinde, stumme og
umusikalske, tal-, ord- og farveblinde mennesker,
så løber utrolig mange "normale" f. eks. rundt på udkik
efter at finde sig selv i andres øjne - og de opfører sig derfor
ret følelsesmæssigt dumt. De forsøger f. eks. at få en forståelse
og accept udefra hos "os andre", som de ikke søger i sig selv.
"Hjælp mig med at holde lidt mere af mig selv - og andre,
fordi ... jeg kan ganske enkelt ikke lide, at jeg er mig."
"Jeg føler mig helt forkert, sådan som jeg er nu
og det jeg føler, er jeg helt hjælpeløs overfor."
lyder det underliggende budskab hos mange
mere eller mindre socialt handicappede.

T: "Hvad kan du ikke lide ved dig selv?"
Svar: "Det hele. Åh! jeg ville ønske, jeg var en anden."
T: " Hvem?" - Svar: "Det ved jeg ikke - bare ikke mig,
som jeg er nu," lyder det derpå forvirret og håbløst.

Via disse 6 evner kan vi nu bedre præcisere de terapeutiske mål,
i pædagogiske opgaver, så du klarere ved, hvad du skal blive bedre til,
og det, som du ikke er så god til, nu. Dvs. "Hvad vil du være bedre til?"
er et meget bedre spørgsmål end: "Hvad er der i vejen med dig?"
Den måde at se og tænke på, lægger større vægt på at lære dig
noget nyt, fremfor kun at se efter din "sygdom i hjernen."

Kan det være vejen frem til et nyt Diagnosesystem?
Fordi sådan fungerer Diagnose systemer jo ikke i dag,
hvor vi mere lægger den faglig vægt på at sætte et navn
på smerterne, end at forstå hvad smerten er et udtryk for
- og hvad der derfor sandsynligvis savnes og mangler.

En mere videnskabelig undersøgelse af Livsstil
og af den Emotionelle Intelligens kan måske en dag
blive lige så vigtigt, som at få taget en blodprøve,
for at se om der en betændelsestilstand et sted
i denne persons krop. Psyken og følelserne
spiller selvfølgelig altid med, uanset
om vi har det godt - eller dårligt.

Måske evner nogle det ganske enkelt ikke, genetisk set?
Det der med at kunne mærke og værdsætte sig selv og andre
eller at kunne sætte forløsende ord på det, der føles og savnes.
Og måske er vi blot alt alt for dårlige til at lære børn "det der X",
som de - og vi? - så åbenlyst behøver at øve os lidt mere i ?
For at blive klogere på os selv, andre - og vores liv.
For at kunne skabe os det liv, vi er gladest for.

Og gad vide, hvornår Skolesystemet begynder
at give eleverne examenskarakterer for: Godt kammeratskab,
Fantasi, Nysgerrighed, Omsorgsevne, Emotionel forståelse osv.
Fordi hvad er det vi ønsker at belønne og værdsætte mere
hos fremtidens danskere? Hvad skal de øves i og lære?

Dybest set mener jeg, at det handler om
igen at værdsætte Medfølelsen, Kammeratskabet og
"det" der gør, at vi mennesker evner at kunne elske hinanden
... på trods af alle vores mange sære særheder, fordomme,
dumheder + andre mentale og emotionelle stivheder.

Selverkendelse er ganske som en musisk kvalitet
noget, der kommer i mange former, stilarter - og grader:

Måske tænker såkaldte Egoister "kun på sig selv",
fordi de ganske enkelt ikke kan forstå andre end sig selv?
Måske grubler og grubler de på de helt forkerte spørgsmål
og finder derfor aldrig de svar, som kan bringe dem ud
af "tankernes kværnende og evigt uforløste tyranni".

Hvorfor er der nogle mennesker, der ikke ved
noget som helst om, hvordan andre har det indeni ?
Måske er de omgivet af mennesker, som ikke er åbne med,
hvad de helt personligt føler? - og har det svært med?
Måske er f. eks. den såkaldte "Professionelle attitude",
den dårligst mulige pædagogike model for dem?
Hvorfor lærer vi så pædagoger og psykologer
og andre behandlere at spille maskespillet?

Hvorfor ved egocentrede mennesker
ikke særlig meget om hjertets og følelsernes sprog?
Ved de overhovedet, hvad der menes med at kunne lytte indad,
det at forstå sig selv? - og det der med "at stikke en finger
i jorden" og så prøve at fornemme en stemning?
Hvad har de lært derom i deres opvækst?
Ved de selv, at de ikke sanser dette?

"Hvad føler du ved det Brian?"
"Ikke noget" - "Hvordan føles det,
sådan slet ikke at kunne føle noget?"
"Som om jeg er ingenting!"

Ved at tænke i sådanne nye og mere pædagogiske baner
dvs. stille åbne nysgerrige spørgsmål, åbner vi til noget nyt,
fremfor kun at se efter fejl - og alt det, som Brian ikke kan.

Lægediagnoserne har deres styrke i, at de kan samle
fortiden dyrekøbte erfaringer, fakta - og er internationale,
- men de er også alt for ofte blot et forhastet overfladisk
stempel midt i panden, der bremser for nytænkning
og mere virker som et brændemærke, end en hjælp.

En sådan sprog analyse fører os frem til
f. eks. disse basale spørgsmål - som tit ligger bag
mange af de nye "behandlings-tilbud" og terapiretninger:

Reagerer du kun på det som sker, og os andre
med det, som du har lært - eller er du medskabende i nu´et?
Dvs. reagerer du som en robot, der er programmeret af din fortid,
eller evner du stadigvæk at forholde dig åbent og kreativt til nutiden?
Hvad skal der til for at du tør afprøve, og vælge at gøre noget nyt?
Gør du kun noget nyt, hvis du føler, at du er tvunget til det?
Eller opsøger du selv udfordringer og nye oplevelser?

Er du kun et passivt offer for dine følelser - og/ eller andres,
eller er du i god kontakt med dig selv? Forstår du dine følelser?
Er accept og indlevelse kun noget, som andre skal have?
Hvorfor tror du, at du mangler det held, andre har?
Kan dine evner udvikles? Hvad skal du så lære?
Hvad er vigtigt? og Hvordan? osv. osv. osv.

Det er sådanne spørgsmål Golemans bog rejser
og hans håb er, at vi opdager det fælles bag de forskellige
fags faglige sjagoner - og begynder at se med nye øjne på mennesket,
som sandt for dyden ikke kun er kolde Fornuftmennesker,
men følende, sansende og sociale = dvs. mangfoldige.

Interesserer disse spørgsmål dig ?
Ved du f. eks., hvad det betyder at kunne lytte
til andre for at forstå, - og ikke blot lytte for at opnå
et eller andet, f. eks. for at få ret? Eller sælge den anden noget?
At slå en handel af - versus at få forståelse, accept og medfølelse,
(som jo er noget helt andet end kun at få andres medlidenhed).

Går ønsket, savnet og længslen
efter at få accept, forståelse og kærlighed kun den ene vej?
Kan man f. eks. kalde det kærlighed, hvis det kun er den ene
i et parforhold, der føler denne vidunderlige varme følelse?

Han: "Jeg elsker dig!"
Hun: "Det må da være dejligt for dig.
Det er opløftende at kunne føle kærlighed.
Det behøver ikke at have noget med mig at gøre. "

Følelser er for mange
kun velkomne, når de er varme og positive.
De andre følelser formodes man at gå i enrum med.
F. eks. ud på toilettet- og så se at få skyllet dem ud,
inden man igen - pænt - kan være sammen med
de andre. Smil - og verden smiler til dig.
Græd alene og vis ikke at du er vred.

Eller
se de mange tredive - fyrre årige, især kvinder
som opsøger deres læger med pinefulde smerter i diverse muskler,
rygsmerter, evindelig træthed og andre overanstrengelses symptomer.
De får i disse år at vide, at de ganske rigtigt - og pinligt mærkbart
ja de facto har en masse uforståelige smerter, som reelt gør ondt.

Men "... der er jo ikke noget fysisk i vejen med dig!
Det gør ondt, ja - det er fordi du har ondt i dit liv, fru Hansen."
Sandsynligvis fordi du alt for længe har overset dine Stresssymptomer."
Og du "har bare taget dig sammen", lige indtil nu, hvor du ikke kan mere.
Ved du, hvad du føler? - og hvad din krop så utrolig længe
helt forgæves har forsøgt at fortælle dig?
Du har ikke en krop, du er din krop.

Denne manglende forståelse for sine følelser
og den manglende sans for andres Anderledes følelsesliv,
kan også let føre frem til diverse Angst- og Paniktilstande.
Depressioner, Stress og Ægteskabelige kriser , ligesom
uerkendte og undertrykte følelser, som du sikkert ved?,
også spiller ind i mange andre slags lidelser.

Daniell Goleman åbner kort sagt
op for en ny - og meget mere pædagogisk måde
at se på - og "behandle" disse måske fastlåste smertefulde tilstande,
som psykiaterne i dag kalder for "psykiske sygdomme" og lidelser.
Måske er det klogere at se på disse smerter og lidelsesfulde tilstande
som tegn på en dårlig indlæring eller som "at der mangler noget."

For at sige det ultrakort:
Personlig udvikling handler om
at blive følelsesmæssig klogere - versus
at blive ved med at være en følelsesmæssig analfabet.

Den gode nyhed er at vi heldigvis
alle har disse urgamle evner indbygget i vores gener
og at de både kan opøves og videreudvikles betydeligt.
Selv hos de voksne, som ikke fik en særlig god indlæring
i følelsernes logik og sprog dengang i barndommens mareridt.
.... Hvis vi altså selv gør en helhjertet indsats for,
at dette sker igennem små daglige øvelser.

Vi har alle en sang til livet i os, da vi blev født
som vi måske, og måske ikke - kommer til at synge.
Og nu, er det een ting at beklage sig over, at du fik en elendig
undervisning i klaverspil i din barndom og derfor aldrig fandt melodien.
Ok, og ja det er surt og drønbesværligt at skulle lære at spille klaver,
når du aldrig har lært det før, som voksen - men det er muligt!
Og ganske rigtigt, vil du sikkert lyde ad helvede til - i starten.
Sådan er al begyndelse, indtil du får lært de første nye trin.

At gå i terapi kan ind imellem godt minde en hel del om
at lære at spille bedre på sit indre klaver - og igen finde frem
til at kunne synge sin helt egen sang. At finde de ord, der er sande.
Sagt på en anden måde handler det også om at lære dig
at blive klogere på dig selv og dine følelser