Jeg fik en email fra en kvinde midt i 30 ´erne.
Hun fortalte tankevækkende, morsomt og barsk
om hendes erfaringer med at være blevet enlig mor,
- som jeg fik lov til at vidregive her. - tak fra Ebbe.
Hun skrev:
"Da jeg blev skilt
for et par år siden, tænkte jeg kun på
om jeg kunne forsørge mine 2 barn. Hvem af os, der skulle have dem
og hvor lidt jeg kunne leve for. Jobbet, mit barn og dagligen spiste mig,
så det allersidste jeg tænkte på, før jeg udmattet faldt i søvn,
var mit fremtidige sexliv. Det gemte jeg til bedre tider.
Det første år gik det bedre
end jeg havde frygtet det ville gå, jeg overlevede det.
Og fik bedre tid til at mærke efter, hvad det havde gjort ved mig,
at jeg nu i over 365 dage - og mindst dobbelt så mange nætter,
rent faktisk havde klaret mig flot - uden en mand i mit liv.
Jeg må tilstå at jeg følte mig stolt over mig selv.
Jeg havde ligesom beståen en personlig prøve
og både mig og mine børn havde det godt.
Lige bortset fra det der med kærtegn, nærhed og sex.
Jeg tror jeg havde vænnet mig til at skubbe det langt væk.
For ikke at tænke på de sidste par år med min daværende mand,
hvor jeg bare lå vågen og grublede på, om jeg turde forlade ham
eller blive hos ham - også selvom, jeg ikke elskede ham mere.
Jeg følte mig ulykkelig, ensom og bange for fremtiden,
men turde alligevel ikke forlade det, jeg kendte.
Det var ikke nogen nem beslutning at sige farvel. Heldigvis
tog han den først, nemlig da han en dag pludselig forlod mig
- fordi han havde mødt sin sexede Yvonne på et kursus.
Alt i alt må jeg tilstå, at det er mindst 3 år siden
jeg er blevet kysset på kinden om morgenen og sovet i en mands arme
efter en skøn og tæt elskovsaften. Jeg tror, jeg har vænnet mig til
at varme mig selv - og lukke ned for alle de knapper i mig,
der kalder på kærtegn og følelsen af at være en kvinde.
Jeg har ofte lagt øre til
mine nye singleveninders triste oplevelser
med en one-night-stand fyr. De får mig til at gyse og le,
men jeg kan ikke sige at de tænder min lyst til selv at begive mig
ud i singlejunglen. Og de få gange de tog mig med i byen,
endte det med, at de tog med en fyr hjem, og jeg skyndte
mig hjem med en endnu større ensomhedsfølelse.
Jeg beklagede mig til min bedste veninde.
Hun arrangerede så en dag en blind date for mig
med en enlig fyr, som hun sagde, "helt sikkert passede til mig".
"Kors i hytten!" udbrød jeg, da jeg så ham stå der, grinede selvsikkert
med en guldkæde om halsen, og svedige hænder. Jeg fik kun lyst til
at skynde mig hjem igen - og tænde for fjernsynet.
Det blev ikke spor bedre, da han begyndte at sige noget.
Jeg følte, jeg var spærret inde i et bur med en brunstig gorilla,
der hele tiden sad og så på mig med et sultent grin. Jeg kan ikke sige,
at det blev en vellykket aften.
Jeg prøvede at tale om Bush og Irakkrigen, Tv og
en bog jeg havde læst og alt det der, men det var helt sikkert
ikke det, der cyklede rundt inde i hovedet på ham.
Jeg drak spandevis af vand
og spekulerede på om jeg kunne nå
at løbe ud af bagdøren, hvis han fulgte sin lyst
og ville praktisere noget af den frihed og spontanitet,
han sad og ævlede om, imens han sad og så på mig
som om jeg var en grillkylling på et fad.
Jeg fik fremstønnet, at jeg skulle tidlig op imorgen
og aldrig gik hjem med en mand den allerførste aften,
På en eller anden måde fik jeg tjeneren til at ringe efter en taxi
- og pustede først ud, da jeg kom hjem.
Min veninde lo bare af mig
og sagde: "Han er da ellers god i en seng!"
Hun troede bare jeg trængte til en tur i høet,
men det var ikke lige det, jeg savnede mest.
I hvert fald ikke med ham.
Det næste forsøg var på internettet,
hvor jeg satte en kontaktannonce i på 10 af de 45 steder,
som du og Ebbe anbefaler på jeres singelsider. Forbløffende nok,
var det meget lettere end jeg havde troet, og jeg ventede spændt
på "ugens tilbud". Jeg fik over 40 svar allerede den 1. uge,
Så den "strategi", som I kalder det, kan jeg anbefale
og prøve igen. Men hør først min historie om
mit møde med kærligheden - efter en lang
pause fra denne vigtige side af livet.
En sendte mig et digt i sin email,
der lød sådan her:
“Havet er stille nu i nat.
Tidevandet er ved at rejse sig, men endnu ikke,
fordi månen er rund og venlig. Hun smiler til mig.
Jeg er ikke alene mere, blot ensom."
Kun dette digt - og hans emailaddresse.
Jeg skrev tilbage og spurgte om han ikke lige kunne uddybe
det der smukke digt med lidt flere data om, hvem han egentlig var
udover at være poet. Han svarede kort: “Tag en chance med
en ærlig og hæderlig mand på 43 år. Ikke ryger, tålmodig
og ja, et genert hjemmemenneske med et varmt hjerte.”
Det kunne jeg ikke stå for.
Sådan havde jeg det jo også selv.
Vi havde også begge set den der film med Tom Hanks,
hvor to naboer skrev til hinanden og sidenhen fandt hinanden,
så vi skrev “Hej Meg” og “Hej Tom” emails sammen 32 gange
inden vi endelig nåede frem til at få en klar aftale om,
hvor vi skulle mødes i den virkelige verden.
Jeg skrev lange, næsten poetiske breve
til ham om mig og mit liv, som enlig mor med et lille barn.
Jeg skrev om mine savn og drømme og alt muligt personligt.
Det blev meget personligt, for han var virkelig god til at spørge
og svare - men når jeg nu tænker tilbage på det, der senere skete,
så skrev han vist ikke særlig meget om, hvem han var
og hvad han iøvrigt gik og lavede, eller tænkte
og følte - det var vist i grunden mest mig,
der fortalte om mig og mit liv.
Han sendte blot sine digte, som inspirerede mig
til yderligere anstrengelser for at prøve at leve op til
denne romantiske følsomme og poetiske drømmemand,
med det varme hjerte, som jeg efterhånden fik fremmanet
for mit indre blik. Der er ingen grænser for min fantasier
og han flyttede hurtigt ind i mine dagdrømme.
Lad mig gøre en lang historie kort
og blot sige, at hans emails og mine drømmebilleder
var meget bedre end virkeligheden. For endelig blev
vi enige om, at han kom forbi hos mig til en snak,
så vi endelig kunne se hinanden, som vi var.
Ganske kort tid efter at han
havde taget sin skrækkelig grimme cykelhjem af,
begyndte han at beklage sig over, hvor dyr den rødvin var,
han hev op af en snusket fjeldrævrygsæk. I løbet af aftenen
fik han både drukket den og et par til af mine, inden
jeg ringede efter en taxi, så han ikke skulle
sove branderen ud på min sofa.
Bagefter lo jeg af episoden,
fordi "hvem ved dog ikke at en rigtig poet
også er glad for rødvin og kvinder?", som han sagde,
inden han snublende traskede ned af trappen.
Mine næste datingforsøg
var også en blanding af absurd humor
og tragisk alvor. I løbet af to til tre møder opdager jeg
uhyggelig let eet eller andet ved ham, der gør at jeg bare ikke
kan holde ud at tænke på sex med ham. Jeg ser fejl
og mangler - og fyrer ham indeni på gråt papir,
som mulig elsker og kommende mand.
Jeg tror jeg sidder alt for fast i Moderrollen,
fordi jeg igen og igen har opdaget, at jeg får mere lyst til
at opdrage på ham, end til at elske med ham.
Men jeg opgav endnu ikke drømmen om
at møde den mand, der bare var HAM,
som jeg ledte efter.
En veninde gav mig det råd at skrive en liste
med mindst 10 kvaliteter, som jeg så efter hos en mand.
Jeg forestillede mig en mand, som var høj, intelligens, morsom
og succesfuld. Og som kunne lide børn, mit job og det liv, jeg levede.
Han skulle også være en god danser og elsker - og alt andet godt.
Min ønskeliste løb hurtigt op på over 35 vigtige punkter.
I dag er mine ønsker og krav
skåret ned til, at han blot skal være ædru, tjene sine egne penge
være ærlig, og rimelig rar og munter. Kravet er dog stadigvæk
at han ikke må være irriteret, sur eller bange for,
men glad for mine børn.
Kort sagt:
Det er utrolig svært at finde en ordentlig mand,
når man som jeg, har været ude af dansen i nogle år,
og i den grad savner varme, sex, det daglige tætte nærvær
og gode snakker med en mand, som er værd at elske
En som kan berige min hverdag og ikke bare
gøre det hele meget sværere for mig.
Kan du hjælpe mig?
hilsen fra den frustrede
men stadigvæk optimistiske alenemor.
|
SVAR::
Hej du morsomme søgende.
Først og fremmest et tilllykke med
at du nu igen har vovet dig ud i dansen
hvor du jo rent faktisk har klaret dig ret flot.
Du har turdet, og du har haft det sjovt.
Du har sat grænser, gjort dig dine savn klar
og kravet om at han skal kunne lide dine børn
og de ham, er yderst forståeligt og godt tænkt,
- hvis du en dag overvejer at flytte sammen
med ham eller involvere ham i dine børn.
Først og fremmest skal du gøre det
for "at føle mig som kvinde igen", som du skriver
Dvs. at du skal såmæn bare fortsætte din søgning
indtil det snart lykkes dig at finde en, som både
dit hjerte, din hjerne og din kusse kan lide.
Når du så igen føler dig hel og gladere
dvs. har haft et par - forhåbentlig mere saftige
og kærlige møder bag dig, tror jeg du er parat
til at vælge langt mere frit, hvad du til den tid vil.
Indtil da, handler det blot om at give dig
selv lov til at holde fri for Moderrollen
og genopdage kærligheden igen.
Det er dog lidt svært for mig
at have ondt af dig, selvom jeg godt forstår
din blues mht. de fyre, som du hidtil har mødt.
(De lyder forøvrigt som en bedre underholdning
end du ellers ville have fået ved blot at se TV).
Og du klarede dem jo vidunderligt.
Tænk lige over, at der rent faktisk er ca 50 - 80. 000
flere singlefyre derude i junglen, end singlekvinder
- så du, der er sørme nok at vælge imellem
også selvom du er rimelig kræsen.
Ideen med at lave en ønskeliste
har vist aldrig hjulpet nogle. Når du møder ham,
vil du snart opdage at han er så speciel, at alt
hvad du har tænkt og drømt om "ham" til nu,
er alt alt for overfladisk og irrelevant, da
ønskesedler jo mere låser end åbner.
Han vil overraske og forundre dig
og det er netop dette ukendte, men rare
og sjove, som igen og igen vil tiltrække dig
- og det kan du ikke forudse eller kontrollere.
Har du ikke prøvet at være med til
nogle bryllupper, hvor den ene sagde:
"Og så var du endda slet ikke min type!"
med et smil og en forundring over sig selv?
Jeg sender dig et knus + dette digt
som du måske kan genkende noget i?
Oh de mænd
Nice men are ugly.
Handsome men are not nice.
The handsome and nice men are often gay.
The handsome, nice and heterosexual men are married.
The handsome men
without money, are after our money.
The men who are not so damed handsome
but still are very nice men, they have no money.
The men who are not so handsome but nice men with money
they think, that we are only after their money.
The handsome men, who are not so nice
and heterosexual don't think we are beautiful enough.
The men who think we are beautiful, that are heterosexual,
somewhat nice and have money - are usually cowards.
The men who are somewhat handsome,
nice and have some money and are heterosexual
are shy and THEY NEVER MAKE THE FIRST MOVE !!!
The men who never make the first move,
automatically lose interest on us when we take the initiative.
and so on and on.
Where is a man, who loves me like my dreamfather.
Not like he actually was, but like I would like him to be.
Oh my Godess, where is my dream of a man,
one who is worthy of me. Is he still alive?"
(Poeten er desværre anonym).
Pøj pøj
fra Ebbe & Else Marie
www.psykoweb.dk/elsemarie/elsemarie.htm
--------------Klik på billedet, og se hende om 20 år.
|
